Fremover kan overgrebsmænd med stor sandsynlighed blive dømt for det, de foretager sig i optakten til et seksuelt overgreb. En såkaldt grooming-proces, der ofte foregår ved, at gerningsmanden kontakter børn og unge på internettet.
Partierne bag politiaftalen er nemlig blevet enige om at kriminalisere grooming, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.
- Digitale overgreb som for eksempel deling af seksuelt og andet krænkende materiale er et stigende problem i takt med den digitale udvikling, står der i aftaleteksten.
- Det er vigtigt, at vi som samfund sikrer, at personer, der begår digitale overgreb, straffes.
Nu kommer loven til at sætte en tyk streg under, at børn og unge, der har været udsat for overgreb, aldrig bærer et medansvar,
Grooming er et engelsk begreb. Det betyder, at en krænker opbygger en relation til et barn med henblik på at begå et seksuelt overgreb.
Det kan både foregå online og offline. Men der er mange tilfælde af grooming på internettet. Her har krænkeren nemmere ved at virke troværdig.
Ny paragraf i straffeloven
Der har fra myndighedernes og politisk side længe været et ønske om at få en groomingparagraf i straffeloven.
Allerede i januar ville justitsminister Nick Hækkerup (S) gøre det vanskeligt for børnelokkere at vinde fortrolighed hos børn. Det lovede han, efter TV 2 og TV2 ØST kunne afsløre, hvordan en tidligere dømt børnelokker aktivt opsøgte børn i et lokalsamfund på Slagelse-egnen - blandt andet en dreng, som han tidligere er dømt for at have forgrebet sig på.
- Vi har et udvalg nedsat for at se på, hvordan vi konkret gør det. Så snart udvalget er klart, så kan vi indføre en særlig paragraf i straffeloven, der forbyder grooming, sagde justitsminister Nick Hækkerup dengang.
Hvis et flertal i Folketinget vedtager at indføre paragraffen i straffeloven, vil politi og anklagemyndighed fremover kunne bruge paragraffen i sager, der ligner sager som den fra Slagelse eller sagen fra Dianalund, hvor en lærer indledte et forhold til sin kun 13 år gamle elev.
Ny podcast om manden på cyklen
I en ny podcast, Manden på cyklen, tager TV2 ØST udgangspunkt netop i sagen med den pædofilidømte mand fra Slagelse, der opbyggede et form for venskab med en dengang 11-årig dreng.
Vi besøger byen, hvor både offeret og manden bor, og taler med forældrene og skolen om, hvordan sagen påvirker lokalsamfundet.
Vi taler også med eksperter om, hvad grooming egentligt er, hvordan det påvirker de børn, der er udsat for det, og om hvordan vi undgår selvtægt i en by, der skal rumme en overgrebsmand.
Overgår den seksuelle lavalder
Partierne bag den nye aftale lægger vægt på, at gerningspersonen ikke bare består i fysiske eller digitale overgreb, men at gerningspersonen også misbruger offerets tillid groft.
Aldersgrænsen for, hvornår en person kan udsættes for grooming, bør være op til 18 år, mener partierne. Dermed overgår det den seksuelle lavalder på 15 år.
Den såkaldte skolelærerparagraf opdateres også med aftalen, så blufærdighedskrænkelser også omfattes af den. Den sikrer i forvejen, at lærere ikke har sex med deres elever.
Der skal også undersøges, om aldersverificering kan bruges som redskab til at holde unge ude af sugardating-sider.
Red Barnet glæder sig over aftalen
Red Barnet kalder aftalen et kæmpe fremskridt, der opdaterer lovgivningen til børnenes digitale virkelighed.
Organisationen glæder sig især over, at der indføres en selvstændig groomingparagraf.
- Nu kommer loven til at sætte en tyk streg under, at børn og unge, der har været udsat for overgreb, aldrig bærer et medansvar, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.
- Overgrebet er den voksnes skyld, og den voksne kan straffes for sine handlinger. Det er en principiel landvinding, som er voldsom vigtig.
Lovforslag kommer efter sommerferien
Bag aftalen står regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Nye Borgerlige og løsgængerne Karina Adsbøl og Peter Skaarup.
SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, siger om aftalen:
- Endelig får vi nogle redskaber, som jo især rammer de digitale børnelokkere, som i ro og mag kan side hjemme i stuerne og arbejde på at vinde børnenes tillid og manipulere eller afpresse dem til seksuelle ydelser.
Nogle af de familier, der bliver ramt af grooming, har en sårbarhed i sig. De har brug for, at nogen tager over
Regeringen vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag på baggrund af aftalen.
Går efter sårbare børn
I podcasten Manden På Cyklen taler TV2 ØST blandt andet med Helene Alvind Jansen, der er psykolog og forsker i seksuelle overgreb på børn.
Hun fortæller, at der kan være meget forskellige former for grooming. Men i flere sager om grooming går det igen, at ofrene er børn eller familier, der på den ene eller anden måde er sårbare.
- Nogle af de familier, der bliver ramt af grooming, har en sårbarhed i sig. De har brug for, at nogen tager over. Vi ser det hos den enlige mor, der mangler hjælp i huset til at passe børn. Én, der er dygtig til at groome, bliver måske venner med den enlige mor og har adgang til børnene. Så man kan sige, det behøver ikke at være barnet i sig selv, der er det sårbare objekt. Det kan også være moren eller familien, der har en sårbarhed, der gør at man kan komme ind over dørtærsklen og skabe relationer til børn, der gør overgreb muligt, siger hun.
VIDEO: Flere drenge i alderen 11 til 14 år er blevet opsøgt af den tidligere pædofilidømte mand. I videoen her ses manden vinke til en dreng, han er dømt for at begå et seksuelt overgreb mod i 2019.
Svært at dømme
Ifølge Helene Alvind Jansen har det indtil nu været svært at dømme nogen for grooming.
- Problemet med den nuværende lovgivning er, at det kan være vanskeligt at dømme tilstrækkeligt, når der har været grooming inde over. Det så vi i sagen fra Dianalund. Hvordan den lovgivning kommer til at lande i Danmark, må vi vente og se. Og så må vi se, om det giver bedre muligheder for at kunne dømme herefter, siger hun.
Hvis groomingen foregår online, er det ifølge Helene Alvind Jansen lettere at dokumentere, fordi der ofte vil være bevismateriale. Men foregår groomingen i den fysiske verden, er der brug for fagfolk, der ved noget om grooming, i efterforskningen.
- Når det foregår offline, vil det altid bero på barnets fortælling og barnets troværdighed og den voksnes fortælling og troværdighed. Det kræver, at der er uddannede politifolk, anklagere og dommere, som har kendskab til groomingsprocessen og kan gennemskue, hvilke spørgsmål man skal stille for at få afdækket, om der har været et forsæt, siger Helene Alvind Jansen.
I Norge, Sverige og Storbritanien har man allerede en groomingparagraf, og nu er der altså også en på vej ind i den danske lovgivning.
Sådan foregår grooming typisk:
Ved grooming tager krænkeren ofte kontakt til et barn eller en ung via internettet og opbygger en relation.
Grooming bruges om den proces, hvor en krænker opbygger en relation til et barn for senere at begå et seksuelt overgreb.
Det kan foregå både offline og online, men når det foregår på internettet har krænkeren nemmere ved at virke troværdig, og det kan virke mindre farligt for barnet eller den unge.
Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet har delt grooming op i otte faser. Læs mere om, hvordan grooming typisk foregår:
Først forsøger krænkeren at skabe kontakt til barnet ved at lyve om sin identitet. Det sker oftest online.
Når kontakten er etableret, vil krænkeren typisk forsøge at afdække, hvad barnet eller den unge tumler med. Relationen mellem offer og krænker kan udvikle sig over flere dage eller ligefrem måneder.
Krænkeren ved, at han eller hun er i gang med noget ulovligt og vurderer risikoen for at blive opdaget. Krænkeren vil typisk afprøve barnets evne til at holde på en hemmelighed.
Relationen mellem offer og krænker udvikler sig gradvist, så barnet til sidst føler sig forpligtet over for det nye venskab.
Herefter får grooming typisk en mere seksuel karakter. Krænkeren vil begynde at spørge ind til barnets erfaringer med kærester, seksuel aktivitet eller den fysiske udvikling.
Krænkeren vil typisk foreslå at tale sammen over webcam eller at få tilsendt billeder af barnet. Når barnet giver efter, kan krænkerens attitude ændre sig til at være mere truende og krævende.
Nogle krænkere har som endeligt mål at mødes fysisk med barnet for at gennemføre seksuel aktivitet. Krænkeren vil arrangere et møde, hvor han eller hun er alene med barnet.
Ofte vil krænkeren påpege over for offeret, at deres forhold er specielt, og at andre ikke vil kunne forstå det. Krænkeren vil pålægge barnet ansvar, skyld og skam.
Kilder: Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd.