Det burde ikke spille en rolle i tildelingen af førtidspension, hvor i landet borgeren har bopæl, men det gør det.
Sådan lyder det fra erhvervsorganisationen SMVdanmark, der repræsenterer landets små- og mellemstore virksomheder.
I en ny analyse er der eksempler på slående forskelle mellem nabokommuner i vores region, når man kigger på andelen af borgere, der får tildelt førtidspension.
Der er betydelig forskel
Erhvervsorganisationen har korrigeret tallene for socioøkonomiske parametre som for eksempel køn og uddannelsesbaggrund.
Forklaringen skal findes i kommunernes måde at arbejde med tildelingen af førtidspension, siger Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark
- Det er ikke kommunernes socioøkonomiske sammensætning, der kan forklare forskellene. Det er den enkelte kommunes sagsbehandlingskultur og kommunens politiske fokus. Der er 98 forskellige måder at gøre det på, og det afspejler sig i tallene, siger han.
Dobbelt så mange tildelinger i nabokommune
Beregningerne tager udgangspunkt i tal mellem 1. juli 2023 til 30. juni 2024.
De viser antallet af nye førtidspensionister per 1.000 indbyggere i perioden.
I den nordvestlige del af regionen finder man en af de mest opsigtsvækkende forskelle - den mellem Odsherred Kommune og Holbæk Kommune.
I Odsherred Kommune tildeles dobbelt så mange førtidspensioner end i Holbæk Kommune.
I den sydlige ende af regionen er der ligeledes markant forskel mellem Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune.
Ifølge Bent Greve, der er velfærds- og arbejdsmarkedsforsker på RUC, indeholder analysen nogle kriterier, for eksempel antallet af ældre i kommunerne, og det er en svaghed i analysen.
Han mener dog stadig, at analysen kan bruges til at konkludere, at der er væsentlige forskellige kommunerne imellem.
- Der er betydelig forskel, og noget af den forskning peger på, at der er nogle borgere i kommunerne, der af forskellige grunde, for eksempel fysisk eller psykisk nedslidning, har krav på en førtidspension, men som ikke får det. Det er et problem, siger forskeren.
Kommune undgår "bjørnetjenester"
I Guldborgsund Kommune tildeles der markant færre førtidspensioner sammenlignet med Lolland Kommune, selvom kommunerne på de store linjer er udfordret af de samme problemstillinger.
Ifølge borgmester Simon Hansen (S) skyldes det, at kommunen gør ekstra meget for at få borgere i job.
- Det, at placere borgere på førtidspension, er i nogle tilfælde at gøre dem en bjørnetjeneste, for så er de helt ude af systemet og skal passe sig selv. Vi prøver at få dem i job, inden vi træder til at tildele førtidspension, siger han til TV 2.
- Jeg synes, det er en historie, der viser noget om de udfordringer, vi har i Danmark. Vi har seks procent af vores borgere på førtidspension, og det er en procentdel, der er langt højere end mange andre kommuner, så det viser noget om de strukturelle udfordringer i Danmark, siger borgmesteren.
Simon Hansen fortæller til TV2, at han ikke har nogen holdning til, hvordan man gør tingene i Lolland Kommune, men at han bemærker et andet mønster, når han ser på tallene for visse nordsjællandske kommuner.
- Jeg kan se på nogle af de nordsjællandske kommuner, at de bevilliger langt flere førtidspensioner end deres socioøkonomiske indeks tilsiger, men de har procentuelt langt færre borgere på førtidspension, end vi har i Guldborgsund Kommune.
- Noget kunne tyde på, at der er noget strukturelt, der gør, at når man bevilliger en førtidspension det ene sted, så bliver borgeren ikke altid boende der, siger han.
Gribskov Kommune i Nordsjælland har tildelt næsten dobbelt så mange førtidspensioner i forhold til Guldborgsund Kommune på trods af stor forskel i kommunernes socioøkonomiske indeks.
Foreslår national enhed
SMVdanmark foreslår, at tildelingen af førtidspension flyttes fra kommunerne til én national myndighed. Her nævnes Seniorpensionsenheden som eksempel.
Er det ikke bedre at lade de lokale sagsbehandlere, der kender borgerne, stå for vurderingerne?
- Det har bare vist sig med den måde, vi gør det på i dag, at det skaber en udfordring for den enkelte borgers retssikkerhed og for samfundet som helhed, siger Alexander Søndergaard.
Hvorfor er det relevant for jer, som repræsenterer små- og mellemstore virksomheder, at lave en analyse og kigge nærmere på det her?
- Det er et samfundsproblem, som påvirker borgere i hele landet og arbejdsmarkedet, og dermed også de virksomheder, vi repræsenterer, siger han.
Hvordan det?
- Der er et begrænset arbejdsudbudspotentiale, men det er ikke noget, der vil have den store effekt. Mange af de her borgere hænger typisk i på arbejdsmarkedet med neglene. I stedet for førtidspension vil de måske være i fleksjob eller lignende.
- Det er ikke, fordi der er et stort arbejdsudbudspotentiale, men det handler mere om, at en central del af vores beskæftigelsespolitik, der kan vi ikke være tjent med, at der er så store forskelle mellem kommunerne, siger Alexander Søndergaard.
Simon Hansen er ikke afvisende over for idéen om en national enhed, men han mener, økonomien skal følge med ansvaret.
- Den idé kan være god nok, men der går også noget nærhed væk. Det, der også er vigtigt, er, at man fjerner finansieringen fra kommunerne, for det er ikke rimeligt, at kommunerne skal afholde udgifter, som de ikke selv har indflydelse på, siger han.