- Det her er en rigtig fornuftig aftale - og selvom vi har et traditionelt landbrug med malkekøer og kødproduktion, så tror jeg ikke, at det kommer til at koste os ret meget i forhøjet afgift.
Sådan siger landmand Jens Christian Sørensen fra Sønderup nær Slagelse, efter regeringen, landbruget og en række interesseorganisationer mandag indgik en aftale om at sikre et grønt Danmark. I aftalen vil man blandt andet pålægge en CO2-afgift på landbruget fra 2030.
Jens Christian Sørensen driver et konventionelt landbrug med 300 malkekøer og 360 stykker kødkvæg til opdræt, og han mener, at aftalen på trods af en CO2-afgift er faldet rigtig fornuftigt ud.
- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ville slippe for CO2-afgiften, men vi har vidst i et stykke tid, at det ikke var en mulighed. Men jeg har en forventning om, at min afgift ikke bliver særlig stor, da vi er meget effektive i vores produktion, siger han.
Han fremhæver, at aftalen er bedre end frygtet.
- Da udvalget kom med deres udspil, så var vi noget rystede alle sammen. Det var svært at se, hvilken vej vinden blæste. Men heldigvis kom der indikationer af, at der blev fundet fornuftige løsninger - og uden at have læst aftalen selv, så ser det jo også rigtig fornuftigt ud, siger Jens Christian Sørensen .
Her er hovedpunkterne i "aftale om et grønt Danmark":
CO2-afgift og tilskud: Aftalen indfører en CO2e-afgift på husdyrudledninger, kalkning, og F-gasser, samt tilskud til reduceret gødningsanvendelse og anvendelse af metanreducerende fodertilsætningsstoffer.
Støtte til teknologi: Der afsættes midler til teknologisk omstilling, herunder en tilskudspulje til lagring af biokul produceret ved pyrolyse på i alt godt 10 milliarder kroner frem mod 2045.
Naturbeskyttelse: Aftalen fastsætter et mål om, at mindst 20 procent af Danmarks landareal skal være beskyttet natur inden 2030. Dette inkluderer rejsning af ny skov og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde.
Fremme af plantebaserede fødevarer: Regeringen skal arbejde for at afsætte 15 millioner kroner årligt i 2027-2029 til Fonden for Plantebaserede Fødevarer.
Økologisk produktion: Aftalen fremmer økologisk landbrug ved at analysere effekterne og mulighederne for øget økologisk produktion, herunder samspil med drikkevandsbeskyttelse.
Generationsskifte i landbruget: Vilkårene for generationsskifte i landbruget skal forbedres for at sikre unge landbrugere bedre økonomiske forudsætninger og støtte.
Opkvalificering af arbejdskraft: Der afsættes 100 millioner kroner til om- og opkvalificering af beskæftigede i landbrugssektoren over perioden 2027-2030.
Nationale emissionsopgørelser: Nye klimateknologier og -tiltag skal dokumenteres og godkendes til at kunne indgå i de nationale emissionsopgørelser, som er grundlaget for CO2-afgiftsreguleringen.
Kilde: Økonomiministeriet
Han roser Arla for allerede for 10 år siden at udvikle en beregningsmodel for CO2-udledning, som i dag bruges som et politisk værktøj.
- Det var meget fremsynet, så cadeau til direktøren og det hold, han har, lyder det fra landmanden.
Økologisk landmand er kritisk
Mens der er ros til aftalen fra den konventionelle landmand ved Slagelse, så er rosen mere beskeden fra Bjarne Krog, der er økologisk landmand ved Fjenneslev nær Sorø.
Han klapper faktisk slet ikke over aftalen, som, han mener, har store mangler.
- Aftalen fokuserer kun på klimaet, men ser ikke på, hvordan man driver landbrug til fordel for naturen. Aftalen fokuserer især på tekniske løsninger - men jeg mener, at man burde tage højde for, at det hele er langt mere kompliceret end kun at snakke om klima, siger han.
Bjarne Krog driver et økologisk landbrug på 170 hektar med forskellige kornafgrøder, og har en besætning på 150 kødkreaturer.
Han så gerne, at man lavede en aftale, der tog højde for biodiversitet og den vilde natur.
- Vi er nødt til at have færre landbrugsdyr, og dyrene skal leve mere i pagt med naturen end i dag. De skal gå ude, og skal være en del af naturen og ikke ødelægge den, siger han.
Han fortæller, at man kan komme langt ved at omlægge driften og tænke den smart.
- De senere år har jeg arbejdet på at reducere jordbehandlingen, og prøver at lave korn uden for eksempel pløjning. Samtidig glemmer man, at dyr jo kan lave naturpleje og samtidig blive til kød. Det er ærgerligt, for det er win-win, og godt for mange fødekæder, siger han.