Nyhedsoverblik

Voldsomme oversvømmelser kan ske hvert andet år

Stormfloden i oktober 2023 var en såkaldt 100-årshændelse.

I slutningen af dette århundrede forventes stormfloder af den kaliber nemlig at ramme hver andet eller tredje år.

Det viser ny data fra DMI's klimaatlas, som viser forskellige scenarier af, hvordan  udledningen af drivhusgasser påvirker fremtidens klima i Danmark frem mod år 2100.

Verdens landes nuværende klimapolitikker svarer til det, der kaldes "mellemhøjt udledningsscenarie". 

Det vil ifølge DMI betyde, at stormfloderne i slutningen af dette århundrede vil starte 42 centimeter højere end i dag.