Nye el-lokomotiver på skinner før tid - får debut på Sjælland

Tre af DSB's 26 nye, miljøvenlige el-tog kommer allerede på skinner til efteråret. Efter planen skulle de først have været taget i brug næste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

DSB har købt 26 bæredygtige el-lokomotiver, der skal trække dobbeltdækkervogne rundt i den sjællandske regionaltogstrafik.

quote Togene vil være mere stabile, være bedre til at køre til tiden og holde køreplanen.

Aske Wieth Knudsen, bæredygtighedschef i DSB.

Togene var først tiltænkt køreplanen for 2021, men tre af de nye el-tog vil allerede komme på skinner på strækningen mellem København og Slagelse i oktober i år.

- De første tre el-lokomitiver er blevet leveret cirka seks uger før planlagt. Derfor knokler vi for at sætte dem i drift tidligere end forventet. Vi arbejder på at uddanne personale og klargøre togene, så vi kan sætte dem i drift ved udgangen af oktober, fortæller bæredygtighedschef i DSB, Aske Wieth Knudsen.

En række forbedringer

De nye el-lokomotiver af mærket Vectron fra tyske Siemens kommer til at erstatte de gamle ME-lokomotiver, der kører på diesel. El-togene kører i forvejen rundt i 18 andre lande og har ifølge DSB's bæredygtighedschef, Aske Wieth Knudsen en række fordele.

-  At køre med el-tog er en af de mest bæredygtige måder at transportere sig på fremfor dieseltog, så vi kommer til at spare en masse CO2-udslip, og vi kommer til at udskifte de gamle diesellokomitiver, der er væsentligt bedre for miljøet end biler, men som stadig har en række miljøulemper, siger han.

dsb4.jpg
Læs også
DSB-direktør: El-lokomotiver lover godt for fremtiden
dsb4.jpg
Læs også
DSB-direktør: El-lokomotiver lover godt for fremtiden

Aske Wieth Knudsen peger også på en række fordele for lokomotiv-medarbejderne. Togene er computerstyret, hvilket gør det nemmere at lokaliserer eventuelle fejl. Togene giver også et bedre arbejdsklima uden støj og farlige dieselpartikler. Togene er desuden strømbesparende, da togene sender strøm tilbage til nettet, når de bremser op, og så kræver togene mindre vedligeholdelse og service end de dieseldrevne toge.

- De nye el-tog afløser nogle diesel-lokomotiver, der blev leveret tilbage i 1980'erne, så det er nogle gamle lokomotiver, som både med deres vedligeholdese og brug har krævet meget af medarbejderne. De nye el-lokomotiver er væsentligt nemmere og renere i vedligeholdelsen, siger han. 

Forskel for pendlerne?

Efter planen skal i alt 42 el-lokomitiver gradvist indsættes i den kollektive trafik frem mod 2022. 

Kommer passagererne til at kunne mærke en forskel?

- De her tog har kørt siden 2010 og er velafprøvet i andre lande. De har en meget høj pålidelighed, så vi forventer, at togene vil være mere stabile, være bedre til at køre til tiden og holde køreplanen, fortæller Aske Wieth Knudsen.


Nyhedsoverblik