I flere kommuner hober slammet fra spildevandsanlæggene sig op. Slammet indeholder for høje værdier af de sundhedsskadelige stoffer PFAS, og må derfor ikke spredes på markerne, som det hidtil er sket.
Slammet på Korsør Renseanlæg er eksempelvis syv gange højere end den vejledende grænseværdi. På Slagelse Renseanlæg er det tre gange højere.
Men der er håb forude, for flere steder i vores region forsøger man nu ved hjælp af nye teknologier at fjerne de skadelige stoffer fra slammet.
Et af de steder er i Fårevejle, hvor Odsherred Forsyning er i gang med at afprøve et nyt anlæg. Fanny Villadsen, der direktør Odsherred Forsyning, forklarer, hvordan slammet fra flere steder i kommunen bliver ført ind i det nye slamanlæg.
- Slammet kommer ind her i vores store blå containere, og det er fra alle ni renseanlæg i Odsherred, og så kører det ellers ud af containerne, ind på det her transportbånd her og ind i den store nye maskine, det store slamanlæg, inde i laden ved siden af.
Ved hjælp af damp og høje temperaturer omdannes slammet til såkaldt biokul. Et granulat-lignende produkt, der kan sælges, og som er renset for miljøskadelige stoffer som mikroplast, medicinrester og tungmetaller.
Løser stort problem
Men anlægget kan formentlig også bruges til at rense slammet for de sundhedsskadelige flourstoffer PFAS.
Det vil løse et stort problem for flere forsyningsselskaber rundt om i landet, heriblandt SK Forsyning i Slagelse kommune. Her hober spildevandsslammet sig i øjeblikket op.
Slammet indeholder for høje værdier af PFAS og må derfor ikke længere køres ud på markerne som gødning.
Indtil videre har eneste alternativ været at brænde det, og det er alt for dyrt, fortæller Jan Jørgensen, der er miljøchef Slagelse Kommune.
- Det giver os simpelthen det problem, hvor skal vi gøre af det? Der er sådan set ikke ret mange steder i Danmark, man kan slippe afsted med den slags ting. Og så koster det i øvrigt også pænt mange penge, fortæller han.
Flere forskellige forsøg i regionen
I et forsøg på at komme problemet til livs har 20 tons slam fra SK Forsyning været igennem anlægget i Fårevejle, og resultaterne er lovende.
- Vi venter stadig på de sidste resultater, men vi er i hvert fald helt sikre på, at der ikke er PFOS eller PFAS i det her slutprodukt, vi kalder biochar, som jo er det produkt, der jo i sidste ende eventuelt skal bruges som gødning, siger Fanny Villadsen.
Flere steder i regionen er der gang i lignende forsøg. Hos Drying Matter i Fuglebjerg bliver slammet tørret og reduceret med tre fjerdedele, så det er billigere og nemmere at sende til afbrænding.
- Når vi tager vandet ud af, så bliver PFAS'en i slammet, og det er en kæmpe fordel, fordi så kan man håndtere det korrekt og brænde det af, eller hvad man skal, og vandfasen, som er fri for PFAS nu, kan man sende tilbage til renseanlægget, fortæller Thomas Eilkær, der er partner i Drying Matter.
Hos Guldborgsund Forsyning har man opstillet en stor roterovn, der også kan fjerne PFAS fra slammet.
Ifølge Anders Christensen, der er ekspertisechef Niras, er forsøgene banebrydende.
- Kommer vi i mål med det i Danmark, så vil det i den grad være opsigtsvækkende. Både lokalt som globalt, siger han.
Fremtiden er marker uden slam
Hos Odsherred Forsyning mærker man allerede stor interesse både fra danske og udenlandske aktører.
- Vi har helt vildt meget opmærksomhed på det, vi laver her. Om ganske få dage, kommer der en delegation på 50 mand fra Sverige. Der kommer en delegation fra Polen. Vi har haft nogen fra ambassaden i New York på besøg. Og rigtig mange af de danske forsyningsselskaber har været og besøge os. Så der er mange, der gerne vil se den her maskine nu, fortæller Fanny Villadsen.
Hun er ikke i tvivl om, at de nye teknologier er fremtiden.
- Fremtiden her er, at slam ikke længere kommer på marken. Det bliver behandlet her i anlægget, vi laver fjernvarme ud af overskudsvarmen, vi sælger CO2-certifikaterne, fordi vi kan dokumentere, at vi lagrer kulstof ved den her type behandling af slam, og vi sælger slutproduktet, fordi der er fosfor i. Så vi kommer af med det på nogle bedre måder, end vi plejede, siger hun.