Organisationer vil fjerne ansvaret for plejehjem fra kommunerne

Ældre Sagen, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer har opfordring til Folketinget.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ansvaret for de danske plejehjem skal ud af kommunernes hænder og samles i en ny central myndighed.

Sådan lyder det i et åbent brev til Folketinget og regeringen fra Ældre Sagen, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer, skriver Politiken.

quote Vi ser i udpræget grad kassetænkning, hvor kommuner og regioner ikke kan samarbejde og sikre den optimale hjælp og behandling

Morten Freil, direktør i Danske Patienter

- Det helt store problem for patienter og borgere i dag er, at de falder mellem forskellige stole, lyder det fra Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

- Vi ser i udpræget grad kassetænkning, hvor kommuner og regioner ikke kan samarbejde og sikre den optimale hjælp og behandling, fordi de ikke kan blive enige om, hvem der har ansvaret, og hvem der skal betale. Det skal stoppe nu.

Organisationerne har samlet over to millioner medlemmer.

Koster menneskeliv

Opfordringen kommer, før regeringen til august præsenterer et politisk udspil til en strukturreform på sundhedsområdet.

Formålet med reformen er at sikre bedre og mere sammenhængende hjælp til syge og skrøbelige borgere.

Læs også
Eksperter kommer med bud på fremtidens sundhedsvæsen
Læs også
Eksperter kommer med bud på fremtidens sundhedsvæsen

Organisationerne skriver i brevet til Folketinget, at der netop med sammenhængen er "massive problemer", som hver dag koster menneskeliv.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, udtaler i en fælles pressemeddelelse torsdag morgen, at der er brug for at sætte ambitionsniveauet højt.

- I dag møder mennesker med handicap et system, hvor lægerne på sygehuset siger én ting, men kommunen vælger at gøre noget andet, udtaler han.

KL advarer mod centralisering

Formand for Kommunernes Landsforening Martin Damm (V) advarer over for Politiken mod, at man centraliserer sundheds- og ældreområdet i en sådan grad, som Sundhedsstrukturkommissionen har foreslået.

Læs også
Borgmestre er bekymrede for de ældre i fremtidens sundhedsvæsen
Læs også
Borgmestre er bekymrede for de ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Sundhedsstrukturkommissionen, som regeringen har pålagt at komme med bud på organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen, fremlagde for nylig tre modeller for, hvordan sundhedsområdet kan komme til at se ud.

I to af dem skal regionerne nedlægges i deres nuværende form og erstattes af noget andet.

Hør regionsrådsformand Heino Knudsens (S) holdning til organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen her.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) har udtalt, at han ikke mener, at nogen af modellerne leverer en god nok samlet løsning for sundhedsvæsnet.

I stedet har Danske Regioner foreslået en model, hvor endnu flere opgaver, som i dag hører under kommunerne, ryger over til regionerne, eksempelvis på socialområdet.

Læs også
Regioner frygter for kvaliteten på hospitaler
Læs også
Regioner frygter for kvaliteten på hospitaler

Med udsigten til en stigning på 144.000 flere personer over 80 år i 2035 sammenlignet med nu er der ifølge Bjarne Hastrup, administrerende direktør for Ældre Sagen, ikke tid til at vente.

- Deres trivsel, forebyggelse, behandling, pleje og genoptræning har alt for længe lidt under en sektoropdeling, der ikke giver mening for patienterne, udtaler han i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik