Det seneste år har politiet modtaget flere end 7.700 anmeldelser om sms-svindel.
- Vi opfordrer alle til at være særligt på vagt over for sms’er med links til falske hjemmesider, hvor man skal afgive MitID-oplysninger, kortoplysninger eller lignende, siger Kresten Munksgaard, som er leder af sektionen for forebyggelse og analyse i Nationalt Center for It-Kriminalitet - en del af National enhed for Særlig Kriminalitet.
Hun opfordrer folk til at være på vagt, hvis man eksempelvis modtager en uventet opkrævning på sms for ekstra porto eller en sms fra MobilePay, hvor man bliver bedt om at logge ind med sit MitID.
- En vigtig tommelfingerregel er, at banker, offentlige myndigheder og troværdige virksomheder aldrig vil bede dig om at logge på dit MitID eller udlevere personlige oplysninger via links i sms’er og mails eller over telefonen, siger Kresten Munksgaard.
Kommer man alligevel til at klikke på et link, skal man lade være med at indtaste sine personlige oplysninger.