Pendlerregion elsker små biler - se listen over top ti

Brændstoføkonomi prægede salget af biler i TV2 ØST's sendeområde i 2019. Sammenlignet med resten af landet dominerer små og brændstofeffektive biler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Små og brændstofeffektive biler som Peugeot 208, Citroen C3 Og Toyota Yaris er i top, når sjællændere, lollikker og falstringer køber bil.

Disse tre biler udgør tilsammen top tre af bilsalget i regionen, svarende til godt ti procent af det samlede bilsalg. Først på en ottende plads finder man i Region Sjælland den store SUV Nissan Qashqai, der på landsplan er den bedst sælgende bil.

quote Mikrobilernes storhedstid er forbi

Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM 

Valget af bil hænger i høj grad sammen med, at pendlere i TV2 ØST’s sendeområde har længere til arbejde sammenlignet med de øvrige regioner i landet.

- Vi kan se, at i Region Sjælland køber man mange mindre biler og få store biler sammenlignet med resten af landet. Dette skyldes blandt andet, at biler som Peugeot 208, Citroen C3 og Toyota Yaris kører længere på literen, hvilket er eftertragtet, når man pendler langt, siger Ilyas Dogru, forbrugerøkonom i FDM og tilføjer:

- Derudover ser vi, at i områder, hvor den kollektive trafik halter, bruger familier ofte penge på både bil nummer to og endda tre – hvor valget typisk falder på en lille brændstofeffektiv bil.

Hybridbiler slår elbiler

Netop behovet for at kunne køre langt på literen, præger formentlig også valget af bil, når det kommer til de grønnere alternativer, påpeger Ilyas Dogru.

Artikel fortsætter under faktaboksen.

Top ti over solgte biler i Region Sjælland i 2019:

  • PEUGEOT 208 (1012)
  • CITROEN C3 (961)
  • TOYOTA YARIS (674)
  • CITROEN C1 (620)
  • VOLKSWAGEN POLO (561)
  • TOYOTA AYGO (550)
  • VOLKSWAGEN UP! (542)
  • NISSAN QASHQAI (534)
  • FORD FIESTA (519)
  • PEUGEOT 2008 (445)​​​​​​
     

Kilde: FDM

I forhold til den grønne omstilling ligger salget af elbiler på niveau med landsgennemsnittet, men i Region Sjælland bliver der solgt langt flere hybridbiler. 2,48 procent af nye indregistreringer i Region Sjælland er hybridbiler sammenlignet med 1,7 procent på landsplan.

Næstved togstatino
Læs også
Kritik af sporarbejde - pendlere overvejer at købe bil eller flytte
Næstved togstatino
Læs også
Kritik af sporarbejde - pendlere overvejer at købe bil eller flytte

- Det viser, at mange bilejere i Region Sjælland er åbne for ny teknologi, men ikke vil gå all in, hvilket kan skyldes, at man har brug for at kunne trække en campingvogn eller trailer, som man kun kan med få elbiler, siger Ilyas Dogru. 

Mikrobiler på vej ud

Selvom de små og energieffektive biler vinder frem i regionen, så viser opgørelserne fra FDM også, at de helt små biler, de såkaldte mikrobiler som VW Up, Seat Mii eller Chevrolet Spark er på vej ud, sammenlignet med tidligere års salgstal.

trafik.jpg
Læs også
Lønmodtagere på Sjælland pendler længst
trafik.jpg
Læs også
Lønmodtagere på Sjælland pendler længst

- Mikrobilernes storhedstid er forbi. Det skyldes nedsættelse af registreringsafgifterne, og at økonomien går bedre, siger Ilyas Dogru.

I alt blev der solgt 24.505 nye indregistrerede personbiler i 2019 – en svag stigning på 0,93 procent fra året før. Af disse var 568 elbiler og 610 plug-in hybridbiler.


Nyhedsoverblik