Politi advarer mod tæt tåge

Der er tæt tåge flere steder tirsdag morgen. Husk at slukke tågelygterne, når du kommer ud af tågen igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vær opmærksom, når du kører i trafikken. Der er nemlig tæt tåge flere steder, lyder meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Bilisterne skal dog huske også at få slukket tågelygterne igen, når de kører ud af de tætte tågebanker.

De stærke tågelygter kan nemlig være stærkt generende for andre bilister fastslår politikredsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge DMI så skyldes efterårets større forekomst af tåge, at der er færre lyse timer. Det giver gode betingelser for dannelsen af den type tåge, der kaldes udstrålingståge - typisk, når der er klart vejr og ikke for meget vind.

Hvis luften bliver koldere end vandet i en sø eller mose, så vil den fugtige luft lige over vandoverfladen fortættes. Det er det fænomen, som man kalder "mosekonen brygger", og det kan også opleves tirsdag morgen. 

Læs også
Risiko for tågebanker i den tidlige morgentrafik
Læs også
Risiko for tågebanker i den tidlige morgentrafik

Nyhedsoverblik