Politiet finder fejl på hver tredje studentervogn på Sjælland og Lolland-Falster

76 køretøjer er kontrolleret de sidste fire dage, og 26 af dem gav politiet papirarbejde med hjem og bøder til chauffører og vognmænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lastbiler med bannere, høj musik og nyudklækkede studenter på ladet præger gadebilledet hvert år ved midsommertid.

Og med studentervognene følger en tilbagevendende opgave for politiet: Kontrol af sikkerheden på de festlige køretøjer.

I løbet af fire dage har politiet gennemgået 76 studentervogne på Sjælland og Lolland-Falster. Her blev der fundet lovbrud på hvert tredje køretøj.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi, som står for kontrollen med de tunge vogne i Østdanmark, i en pressemeddelelse.

Studenterkørsel
Læs også
Studenter hældte alkohol på tilfældige forbipasserende
Studenterkørsel
Læs også
Studenter hældte alkohol på tilfældige forbipasserende

Rod med syn og forsikring

Overtrædelserne spænder vidt.

I 13 tilfælde kunne chaufføren eksempelvis ikke fremvise dokumentation for syn, indretning eller forsikring af køretøjerne.

quote Vi ønsker naturligvis ikke at ødelægge den gode fest, men vi går altså ikke på kompromis med sikkerheden for de unge

Nicolai Stentved, Tungvognscenter Øst

Ved to studentervogne havde chaufførerne ikke overholdt køre- og hviletidsreglerne. Syv køretøjer havde ikke installeret en lovpligtig takograf eller havde på anden måde overtrådt takografreglerne.

En takograf - eller en fartskriver - er et måleinstrument, der løbende måler hastigheden og køre- og hviletiden på en lastbil.

Tre kørte uden kørekort

Tre chauffører i politiets kontrol kørte uden kørekørt, to studentervogne havde ikke en lovpligtig forbindskasse om bord, og på et enkelt køretøj var siddepladserne ikke fastgjort.

I det tilfælde måtte kørslen afbrydes, fortæller politiassistent Nicolai Stentved fra Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi, som gennemførte kontrollerne.

- I den ene sag måtte vi standse kørslen, fordi siddepladserne på ladet, der bestod af paller, ikke var fastgjort.

- Dermed var der risiko for, at pallerne kunne forskubbe sig over ladet ved for eksempel opbremsninger eller undvigemanøvre, og det kan betyde brækkede knogler eller værre.

- Vi ønsker naturligvis ikke at ødelægge den gode fest, men vi går altså ikke på kompromis med sikkerheden for de unge, siger politiassistenten.

Studenterkørsel
Læs også
Vognmand stoppede studenterkørsel - kastede alkohol i cabriolet
Studenterkørsel
Læs også
Vognmand stoppede studenterkørsel - kastede alkohol i cabriolet

Politiet måtte desuden tilbageholde en lastbil, der havde så alvorlige skader på dækkene, at der var risiko for en eksplosion.

Kontrollerne blev gennemført fra torsdag til søndag. De fandt sted på tværs af Sjælland - herunder i hovedstadsområdet - og på Lolland.


Nyhedsoverblik