Politiet til corona-bekymrede: Ring til hotline - ikke lægen

Rigspolitiet beder bekymrede borgere om at ringe til ny coronahotline i stedet for at ringe til vagtlægen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vagtlægernes telefoner rundt i landet kimes ned af borgere, der har spørgsmål om coronavirusset, der den seneste uge har gjort sit indtog i Danmark. 27 danskere er smittet.

Vagtlægerne kan ikke følge med. Derfor beder Rigspolitiet nu raske borgere, der har spørgsmål om coronavirus, om at kontakte Sundhedsstyrelsens nyligt oprettede coronahotline på nummeret 70 20 02 33.

Læs også
Statsminister advarer om coronavirus - arrangementer med over 1000 mennesker bør aflyses
Læs også
Statsminister advarer om coronavirus - arrangementer med over 1000 mennesker bør aflyses

John Jensen, der er vicepolitiinspektør i Rigspolitiet og stabschef i Den Nationale Operative Stab, fortæller, at vagtlægen i Region Hovedstaden på nummeret 1813 i går fik 462 opkald om coronavirus.

De fleste var generelle spørgsmål fra personer, der ikke var syge. Sundhedsstyrelsens nyoprettede coronahotline fik blot 204 opkald om virusset fra fredag klokken 19.30 til lørdag morgen.

- Det seneste døgn har vist, at presset på 1813 er for stort. Borgere med generelle spørgsmål skulle gerne over på hotlinen. Den giver generel rådgivning, og det er også det, som de fleste søger, siger John Jensen.

Syge personer skal stadig ringe til vagtlægen

Han understreger, at syge personer stadig skal ringe til vagtlægen.

Er man bekymret for coronavirusset, kan man også orientere sig på siden coronasmitte.dk, hvilket John Jensen anbefaler.

De mange opkald til vagtlægen med generelle spørgsmål om coronavirus tager plads fra de personer, der har brug for hjælp, siger vicepolitiinspektøren.

- På sigt kan man sige, at når de personer, der skal have generel vejledning, bruger 1813, så bliver køen på telefonen enormt stor for dem, som virkelig skal igennem med noget sundhedsfagligt, siger han.

190322_stenhus_gymnasium_holbaek_fra_cng_2.jpg
Læs også
Gymnasium sender mail til elever - stop med at kysse og kramme
190322_stenhus_gymnasium_holbaek_fra_cng_2.jpg
Læs også
Gymnasium sender mail til elever - stop med at kysse og kramme

Den Nationale Operative Stab bruges, når der opstår større kriser og hændelser i Danmark.

Staben skal i sådanne situationer sikre samarbejde og koordinering mellem myndighederne.

I øjeblikket arbejdes der på at rulle mobile klinikker ud flere steder i landet, hvor man kan få en hurtig podning for coronavirus.

 


Nyhedsoverblik