Politikere efter første uge på borgen: Hvid snor, starstruck og lånekontor

Sandra Elisabeth Skalvig (LA) og Frederik Vad (S) sætter ord på deres allerførste uge som nyvalgte folketingspolitikere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Syv nyvalgte folketingspolitikere i Sjællands Storkreds har nu haft deres første hele uge som medlemmer af Folketinget. 

Det gælder blandt andet Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Hun beskriver ugen som "overvældende".

- Generelt har det været meget overvældende at se ens nye arbejdsplads. Alting er meget stort, så man føler sig lidt lille. Det begynder at hjælpe på, at man kan finde rundt nu. De ansatte på Christiansborg kan se på os, at vi er nye, fordi vi har fået udleveret et nøglekort med en hvid snor i, som vi skal gå med i begyndelsen, siger hun. 

20221102-025941-L-7932x5288ma
Læs også
Støjbergs parti langt fra jyske niveauer på Sjælland
20221102-025941-L-7932x5288ma
Læs også
Støjbergs parti langt fra jyske niveauer på Sjælland

Ifølge Frederik Vad fra Socialdemokratiet, der også har haft sin første uge som folketingsmedlem, har det været en surrealistisk oplevelse. 

- Det er helt vildt at gå rundt derinde. Hver gang jeg har siddet på et sæde, så overvejer jeg at spritte af, fordi det er så fornemt. Elevatorerne er også sjove, så dem har jeg leget med, fortæller han.

Cadeau fra kollega

Sandra Elisabeth Skalvig (LA) fortæller, at hun i den første uge har mødtes med sin nye folketingsgruppe, forberedt sig på sit kommende arbejde og fået et IT-kursus og en telefon.

Hun sender en stor ros til de ansatte på Christiansborg, som agerer yderst professionelt.

- Man får rigtig meget hjælp, og for mig har det været svært at vænne sig til mængden af hjælp. Man bliver simpelthen kontaktet i forhold til alting, siger hun.

vad-og-skalvig
Læs også
Nye ansigter i Folketinget: - Jeg tror ikke, det er gået op for mig endnu
vad-og-skalvig
Læs også
Nye ansigter i Folketinget: - Jeg tror ikke, det er gået op for mig endnu

Også Frederik Vad (S) har mødtes med sin folketingsgruppe i løbet af ugen, hvor han også fik udleveret et nyt pas. Desuden har han haft den første episode, hvor han følte sig starstruck. 

- Da jeg kommer ind i elevatoren en dag, er der to andre, som skal køre ned. Den ene er Pia Kjærsgaard (DF), der siger "tillykke med valget, Frederik". Der rødmede jeg lidt, fortæller han.

Ingenmandsland

Efter folketingsvalget den 1. november har fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) ageret kongelig undersøger i forhold til at kortlægge mulighederne for en ny regering.

Imens venter de to nyvalgte folketingsmedlemmer på at komme rigtig i gang med arbejdet.

- Vi har ikke fået noget kontor. Lige nu låner jeg et kontor af Bjørn Brandenborg (S), når jeg er på Christiansborg. Vi får også først at vide, hvad vi skal arbejde med, når regeringen er dannet. Det er sådan lidt ingenmandsland lige nu, og det er mærkeligt, siger Frederik Vad (S).

Disse kandidater er ude
Læs også
Overblik: Disse politikere er ude af Sjællands Storkreds
Disse kandidater er ude
Læs også
Overblik: Disse politikere er ude af Sjællands Storkreds

For begge politikere venter der et højdepunkt, når Folketinget skal samles den 16. november. 

- Jeg ser meget frem til at underskrive Grundloven. Det er en stor ære, siger Sandra Elisabeth Skalvig (LA). 

Fredag meldte Socialdemokratiet ud, at forhandlingerne om en regeringsdannelse er sat til at vare foreløbigt i de næste to uger.

- Jeg håber, regeringen bliver dannet meget, meget hurtigt. Da jeg læste, at forhandlingerne minimum vil foregå i to uger, tænkte jeg "damn it". Jo før jo bedre, slutter Frederik Vad (S). 

Midlertidig regering vil ikke forhandle akutpakke
Læs også
Midlertidig regering vil ikke forhandle akutpakke nu
Midlertidig regering vil ikke forhandle akutpakke
Læs også
Midlertidig regering vil ikke forhandle akutpakke nu








Nyhedsoverblik