Prisen på fødevarer og energiforbrug stiger og presser dermed de danske husholdningsbudgetter. For nogle familier er det svært at få pengene til at række, og de tyer til nye måder at spare på udgifterne. Blandt andet ved at hente overskudsmad fra Stop Madspild Lokalt, som TV2 ØST kunne fortælle i sidste uge.
Nu står konfirmationer, sommerferie og skolestart også snart for døren. Begivenheder, som kan koste en del penge udover de faste udgifter. Men også her kan man få støtte fra forskellige organisationer, der hjælper økonomisk udsatte familier.
Herunder Dansk Folkehjælp, der er en landsdækkende organisation med hovedsæde i Nykøbing Falster. De støtter hvert år økonomisk trængte familier med julehjælp, konfirmationshjælp, feriehjælp og skolestartshjælp.
Ved at priser påvirker
Der er netop nu mulighed for at søge om Dansk Folkehjælps ferie- og skolestartshjælp frem til 30. april. Sidste år søgte 7699 personer om feriehjælp, og det var en markant stigning fra 2020, hvor ansøgertallet var 5915.
Hos Dansk Folkehjælp havde man egentlig forventet, at ansøgertallet ville stagnere i år, fordi samfundet er kommet på den anden side af coronakrisen, og flere er kommet i arbejde.
Familierne er på overførselsindkomst, og de er relativt pressede på det her, fordi deres indkomster ikke bliver reguleret på samme måde, som almindelige lønomkostninger gør
Men de stigende priser på fødevarer og forbrug kan presse de i forvejen trængte familier i sådan en grad, at flere alligevel vælger at søge om feriehjælp i år. Det fortæller Dansk Folkehjælps generalsekretær Klaus Nørlem.
- Normalt, hvis vi ikke havde de her prisstigninger nu, så burde vi i år begynde at se nogle stagneringer i vores ansøgningstal, fordi vi er ude af corona og flere er kommet fra at være på overførselsindkomst til at være i beskæftigelse, siger han og fortsætter:
- Men vi ved, at prisstigningerne påvirker de familier, vi arbejder med. Det så vi allerede i december, da dem, der søgte julehjælp, i deres ansøgningsskemaer gav udtryk for, at de havde svært ved at imødekomme den slags prisstigninger, og det er jo egentlig bare blevet værre siden.
Kan søge om feriehjælp nu
Dansk Folkehjælp åbnede for ansøgningerne til årets ferie- og skolestarthjælp den 1. april, og ansøgningsperioden løber frem til den 30. Derfor kan Klaus Nørlem endnu ikke sige, om ansøgertallet i år er steget, men han er ikke i tvivl om, at prisstigningerne lige nu presser mange familier.
Dansk Folkehjælp er aktuelt selv i gang med at lave en undersøgelse blandt de 500 familier, der har fået hjælp til at holde konfirmation her i foråret.
Indtil videre har 225 besvaret det udsendte spørgeskema, hvor Dansk Folkehjælp har spurgt, om de kan mærke på deres husholdningsbudgetter, at priserne på forbrug og dagligvarer er steget.
Ifølge Klaus Nørlem har 90,6 procent svaret "ja i høj grad" og 8,9 procent har svaret "ja i nogen grad", og det kommer ikke bag på generalsekretæren.
- Familierne er på overførselsindkomst, og de er relativt pressede på det her, fordi deres indkomster ikke bliver reguleret på samme måde, som almindelige lønomkostninger gør, siger han og fortsætter:
- Derfor bliver det rigtig svært for dem at imødegå stigende dagligvarepriser helt generelt, men det bliver nærmest umuligt for dem at imødekomme sådan en ekstraregning på for eksempel varme, fordi de ofte har et meget snævert rådighedsbeløb, når de har betalt alle deres regninger.
Et voldsomt valg
Derfor må de familier ifølge Klaus Nørlem prioritere benhårdt. Det er ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt man kan holde jul eller sommerferie, men også om hvordan madbudgettet skal hænge sammen.
Ifølge Klaus Nørlem har mange af de familier, som Dansk Folkehjælp er i kontakt med, et rådighedsbeløb på mellem 2500-3500 kroner om måneden, når de faste udgifter er betalt.
Det er de 2500-3500 kroner, der skal dække mad, tøj og uforudsete udgifter, og det er et skrøbeligt budget, hvis der pludselig kommer en ekstra varmeregning.
- Det bliver bare rigtig svært for dem, og det bliver ofte et voldsomt valg, de skal træffe, for hvis man ikke betaler sin regning til forbrugsomkostninger som el, vand og varme, jamen så lukkes der jo for det, siger han og fortsætter:
- Det er en deroute, for når de skal træffe sådan et valg. Lad os antage, at du har en familie med et rådighedsbeløb på 3500 om måneden, og de sidder med en ekstraregning på 1000 kroner, som de skal betale nu og her. Så kommer der jo i hvert fald i den måned til at mangle nogle helt basale ting for den familie. Det kan være noget så basalt som mad på bordet.
Ikke alle får hjælp
For at komme i betragtning til hjælp gennem Dansk Folkehjælp, skal man opfylde nogle kriterier. Man skal for eksempel være på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år.
Alle ansøgninger bliver verificeret af de sociale myndigheder i ansøgerens bopælskommune, så Dansk Folkehjælp ved, at dem, der søger om hjælp, også er dem, de giver sig ud for at være, og at de har den indkomst, de har angivet på deres ansøgning.
Jule- og feriehjælp er de indsatser, der er størst ansøgertal på. Feriehjælpen er støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond, Ole Kirk's Fond, Egmont Fonden og Agustinus Fonden.
Ifølge Klaus Nørlem har Dansk Folkehjælp ikke mulighed for at hjælpe alle ansøgere, som det ser ud lige nu.
- Jeg antager, at der frem mod sommer stadigvæk kommer noget støtte ind, men på nuværende tidspunkt har vi en rækkevidde svarende til 3400 personer, som kan få glæde af vores feriehjælp. Sidste år hjalp vi samlet set 4700 personer med gratis ferieophold, så der er et stykke vej endnu, hvis ambitionen er, at vi hjælper lige så mange, som vi hjalp sidste år, fortæller Klaus Nørlem.