Regeringen har torsdag fremlagt sit udspil til en udligningsreform. I udspillet lægger regeringen op til, at 66 kommuner skal modtage penge, mens 32 kommuner skal betale.
Gentofte Kommune skal afgive flest penge, mens Kalundborg og Odsherred kommuner kommer til at score den største gevinst i regeringens udspil til en ny udligningsreform sammenlignet med tidligere.
De bredeste skuldre må bære de tungeste byrder
- Som socialdemokratisk regering mener vi, at Danmark er for lille til store forskelle, siger fungerende finansminister Morten Bødskov (S) ved et pressemøde i Rentekammeret i Finansministeriet, hvor regeringen præsenterer sit udspil.
Målt i kroner og øre er det Københavns Kommune, som skal bidrage mest, mens Guldborgsund Kommune modtager mest.
Men betydningen afhænger ifølge regeringen af, hvor mange indbyggere og hvor godt et indkomstgrundlag kommunen har.
- Forskellene mellem land og by er blevet for store. De forskelle ønsker regeringen at udligne, siger social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S).
Sådan her kommer det nye Danmarkskort til at se ud, hvis udspillet til en ny udligningsreform bliver vedtaget. Kortet viser, hvem der modtager og hvem, der bidrager mest samlet set i den generelle udligning.
Regeringen vil med udligningsreformen dermed flytte penge fra by til land og groft sagt fra øst mod vest. De mere velhavende bykommuner, der især er placeret omkring og nord for København, skal ifølge regeringen afgive mere til de udfordrede yderkommuner, såsom øerne og landdistriktskommuner.
- Det handler om, at de bredeste skuldre må bære de tungeste byrder.
- Det drejer sig om selve indretningen af vores velfærdssamfund, hvor vi som socialdemokrater mener, at der er brug for mere retfærdighed, siger Morten Bødskov.
Fokus på socialt udsatte borgere
Med regeringens udspil til en ny udligningsreform flyttes 1,4 millarder kroner fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner.
De fem mest velhavende kommuner i hovedstadsområdet, Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør kommuner, skal ifølge regeringen til sammen betale cirka 0,6 millarder kroner af de 1,4 millarder kroner.
30 yderkommuner vil samlet set få 950 millioner kroner ekstra tilført. Det er kommuner som Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn kommuner. 24 øvrige kommuner vil samlet set få tilført ekstra 250 millioner kroner.
Især de syd- og vestsjællandske kommuner skal have tilført flere penge. De kommuner er blandt andet kendetegnet ved mange socialt udsatte borgere.
For omkring seks kommuner kommer reformens virkninger, hvis den bliver vedtaget, til at være omtrent neutrale.
Penge til ældre og folkeskolen
Udligningen handler i sin enkelthed om penge, der skal fordeles mellem landets 98 kommuner.
Det er fordelingen af milliarder mellem de velpolstrede og de økonomisk trængte kommuner for at sikre, at alle kommuner har råd til nogenlunde ens service for borgerne.
Der handler det simpelthen om, hvor tit de ældre får gjort rent, hvor god dagplejen er, og hvor mange penge der er til folkeskolen.
I 2020 fordeler den kommunale udligning cirka 18 milliarder kroner.
Selve udligningssystemet er dog kompliceret. I Danmark har vi nemlig ikke bare ét men to udligningssystemer.
Der er landsudligningen, og så er der den særlige hovedstadsudligning, hvor kommuner omkring København deler rovet, inden de udligner med resten af landets kommuner. Udover de to udligninger er der en bunke puljer, som kommunerne kan få del i.
Krig mellem hovedstaden og provinsen
Men det bliver en svær opgave for regeringen at tage fat på en udligningsreform, vurderer TV2 ØST’s politiske redaktør Ivan Nielsen.
- Der har været krig mellem hovedstadsområdet og provinsen om regningen. 34 kommuner i hovedstadsområdet har de seneste år brugt millioner på en kampagne med sloganet Stop forskelsbehandlingen. Hovedstadskommunerne, der generelt har de mest velpolstrede kommunekasser, vil have sænket udligningen. De vil ikke betale mere til provinsen, siger Ivan Nielsen.
Vil give lov til at hæve skatten
Kommuner, der kommer til at aflevere flere penge i kommunal udligning, kan få lov til at sætte skatten op, foreslår regeringen i sit udspil.
Omvendt foreslår regeringen, at kommuner, der får en stor gevinst ud af udligningsreformen, kan bruge en del at pengene på at sænke en høj kommuneskat.
Hvis kommunerne vælger at sætte skatten op, vil regeringen samtidig sænke bundskatten, så skatterne samlet set bliver holdt i ro.
Regeringen foreslår også, at kommuner, der får en stor gevinst ud af udligningsreformen, kan bruge en del at pengene på at sænke en måske høj kommuneskat, hvis de ønsker det.
I morgen skal regeringen mødes med alle partier og vil her gennemgå tallene i udspillet, oplyste Astrid Kragh på pressemødet. Først derefter vil vi andre få indsigt i tallene.