Regeringen vil tage over 4000 kroner af nyuddannedes dagpenge

Unge nyuddannede uden børn skal have en lavere dagpengesats i fremtiden, hvis det står til regeringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Unge nyuddannede uden børn skal have en lavere dagpengesats i fremtiden, hvis det står til regeringen.

Det viser materiale fremlagt ved et pressemøde tirsdag om regeringens reformudspil.

Udspillet "Danmark kan mere I" er blevet præsenteret blandt andre af statsminister Mette Frederiksen (S).

- Nyuddannede har lige fået en god uddannelse. Den skal bruges på arbejdsmarkedet. Ikke i arbejdsløshedskøen.

- Måske man ikke kan få drømmejobbet med det samme. Men det er ikke det afgørende. Det er at skabe værdi, siger Mette Frederiksen på pressemødet.

quote Det er en rigtig dårlig idé at skære i dimittendsatsen

Pia Olsen Dyhr, SF-formand

Dagpengesatsen for nyuddannede dimittender, den såkaldte dimittendsats, skal sænkes til 9500 kroner månedligt.

I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.

Har man børn eller er over 30 år, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.

Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode ifølge regeringen reduceres fra to til ét år.

Bedre mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet

Der skal også stilles sprogkrav, mener regeringen. Nyuddannede, som er tilknyttet arbejdsmarkedet, er dog undtaget. Med forslaget vil regeringen begrænse udenlandske dimittenders adgang til dagpenge for nyuddannede.

Regeringen mener, at unge skal have bedre mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet under deres studietid.

Det skal ske ved at øge det månedlige fribeløb, som der kan tjenes ved siden af ens SU, med 4000 kroner om måneden. I dag er fribeløbet på 13.711 kroner per måned.

Her er hovedpunkterne i regeringens udspil:

Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret et reformudspil under navnet "Danmark kan mere I".

Her foreslår regeringen blandt andet at sænke dagpengesatsen for nyuddannede uden børn med 4000 kroner om måneden. Desuden foreslås en 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov.

Udspillet "har det klare mål, at endnu flere skal arbejde". Beskæftigelsen vil øges strukturelt med cirka 10.500 personer i 2030, lyder det.

Læs her, hvad hovedpunkterne i udspillet er:


  • Lavere dimittendsats:

Regeringen vil sænke de nyuddannedes dagpengesats - den såkaldte dimittendsats.

Dagpengesatsen for nyuddannede dimittender, den såkaldte dimittendsats, skal sænkes til 9500 kroner månedligt. I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.

Har man børn eller er over 30 år, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.

Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode ifølge regeringen reduceres fra to til ét år.

Til gengæld skal den maksimale dagpengesats om måneden de første tre måneder øges til 24.500 kroner, hvis man har været på arbejdsmarkedet i "lang tid". Det er cirka 5000 mere om måneden for ledige.


  • Højere månedligt fribeløb:

Det månedlige friløb, der kan tjenes ved siden af SU'en, ønsker regeringen øges med 4000 kroner om måneden.

Beløbet er i dag på 13.711 kroner, hvis man er på en videregående uddannelse.


  • 37 timers arbejdspligt:

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af et krav om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Det skal være udgangspunktet, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse.


  • Modregning i pension droppes:

Regeringen vil droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder.

På den måde vil regeringen forsøge at få flere til at tage et job eller fortsætte med arbejde, når deres partner går på pension.

Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.


  • Klimavenlige erhvervsskoler:

Regeringen vil oprette tre "helt nye" klimavenlige erhvervsskoler, siger Mette Frederiksen.

- Det skal være det bedste sted at uddanne sig for de unge, der gerne vil gøre en forskel for klimaet, siger Mette Frederiksen. Regeringen lægger op til, at skolerne skal oprettes i samarbejde med erhvervslivet.

- Målet er at få reduceret gruppen af knap 50.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, siger Mette Frederiksen.


  • Lavere afgift på grøn el:

Regeringen vil lempe den almindelige elafgift, der betales, når man bruger eksempelvis lys og hårde hvidevarer.

Regeringen foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.

Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til ca. 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra energiaftalen fra 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022, lyder det.


  • Investeringer for 4,5 milliarder:

Der skal overordnet investeres for 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.

2,5 milliarder skal gå til "kvalitet i uddannelse", 1 milliard til forskning og 1 milliard til grøn omstilling.


Kilde: Regeringen.

Støttepartier er imod nedskæringer

To af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, er imod nedskæringer på dagpengeområdet.

- Det er en rigtig dårlig idé at skære i dimittendsatsen. Det vil få langt færre til at støtte op om vores dagpengesystem, og jeg mener ikke, at det reelt vi øge beskæftigelsen, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i skriftlig kommentar.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, tilføjer i en skriftlig kommentar:

- Det er for mig at se fuldstændig tåbeligt af socialdemokraterne at komme med et forslag, som vil gøre de nyuddannede meget fattigere og undergrave trygheden på arbejdsmarkedet, som er et fundament for vores velfærdssamfund.

Opdateres ...


Nyhedsoverblik