Lolland Kommune står til en gevinst på 35,1 million kroner, hvis regeringens udspil til en udligningsreform går igennem. Men ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er det slet ikke nok til at dække kommunens udgifter til en service, som i forvejen er banket helt i bund.
Vi synes, det ser helt skævt ud, når man ser på fordelingen
- Når man så ser hele Vestsjælland og Lolland, som er blevet presset af, at hovedstaden udstøder mennesker, som ikke har råd til at bo derinde, så er det underligt, at vi, som er den kommune, der er hårdest ramt, får det mindste stigningsbeløb, siger han.
Lolland Kommune har siden årtusindskiftet været ramt økonomisk af, at der er lukket offentlige arbejdspladser, samtidig med at socialt udsatte er flyttet til kommunen i håbet om en billig bolig, der er til at betale på overførselsindkomst.
Artiklen fortsætter under grafikken: Få overblikket over ændringerne i kroner og øre i regeringens udligningsudspil i din kommune her.
Kommunen modtager samlet set det største beløb i udligningsreformen, men det rækker ikke, understreger Holger Schou Rasmussen.
- Hvis det bliver sådan her, så ser vi frem imod at skulle finde besparelser eller en skattestigning svarende til 1,5 procentpoint, svarende til 100 millioner kroner, siger han.
Det er helt skævt
Tirsdag har de første forhandlinger om udligningsreformen fundet sted. Både hos Det Radikale Venstre og SF savner man svar på, hvorfor tilskuddet til Lolland Kommune halter efter.
- Vi synes, det ser helt skævt ud, når man ser på fordelingen, siger SF’s gruppeformand, Jacob Mark, og tilføjer:
- Jeg måtte kigge to gange på papiret, da jeg så Lolland og Stevns’ tal. På Lolland har vi med en kommune at gøre, som løfter mange af vores udsatte medborgere og som oplever, at rige kommuner sender borgere ned til dem. Hvis ikke de får mere hjælp, vil de ikke kunne løfte de her borgere.
Ifølge Jacob Mark vil SF prioritere yderligere midler til blandt andet Lolland ved dels at øge puljen til yderbyer og øer og dels hæve den del, staten bidrager med.
Ikke det endelige resultat
Også Det Radikale Venstres kommunalordfører, Kathrine Olldag, måtte læse efter en gang ekstra, da regeringen i sidste uge satte beløb på deres udspil til en ny udligningsreform.
Vi lukker specialklasser fordi vi ikke har råd, selvom der er behov. Vi skraber bunden på en række velfærdstandarder
- Jeg troede, der var skrevet forkert. Jeg mente, der måtte mangle et ettal foran de 35,1 millioner kroner til Lolland Kommune, så jeg måtte dobbelttjekke i flere tabeller, siger Kathrine Olldag.
Ifølge kommunalordføreren er udspillet på rette spor, men i den manøvre er nogle kommuner faldet mystisk ud, siger hun, men peger samtidig på, at der nu venter en forhandling.
- Jeg tror ikke, den lander der. Jeg kan ikke se, det giver mening, hvis udligningsreformen lander, som den ser ud nu, siger Kathrine Olldag, som også fremhæver, at der udestår en forklaring på, at økonomisk trængte Stevns Kommune står til at skulle af med penge.
Hun mener dog, det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt der skal føres yderligere midler ind i udligningssystemet, sådan som SF foreslår.
Satsede på større tilskud
Tilbage i Lolland Kommune er også viceborgmester Henrik Høegh (V) kritisk over for regeringens udspil.
- Vi har kun rengøring hos ældre hver tredje uge, vi lukker specialklasser, fordi vi ikke har råd, selvom der er behov. Vi skraber bunden på en række velfærdstandarder.
- Sidste år sparede vi 25 millioner og lånte i alt 100 millioner kroner forskellige steder i budgetterne. Det ødelagde likviditeten i kommunekassen, men vi gjorde det, fordi vi mente, der kom udligning, siger han.
Henrik Høegh kritiserer blandt andet udspillet for, at man stadig opgør antallet af socialt udsatte efter, hvor mange almennyttige boliger, der er i kommunen. Men den holder ikke i Lolland Kommune, hvor den private udlejning er langt billigere.
- Vi falder igennem de algoritmer, som de bruger i den foreslåede udligningsreform.
Lolland Kommune har i dag landets tredjestørste kommuneskattetryk.
Savner baggrund for udspil
Netop boligkriteriet er et af de kriterier i udligningsreformen, som Venstre går efter at granske i forhandlingerne, siger Morten Dahlin (V), der er valgt i Sjællands Storkreds.
- En af de ting, vi skal have gravet os ned i, er ændringen af boligkriteriet – regeringen har ikke fremlagt detaljer, det kommer vi i Venstre til at spørge ind til.
Han kritiserer regeringen for den drypvise information, der gør det svært at gennemskue udspillet til udligningsreformen.
- Det virker nærmest absurd, at regeringen ikke offentligt fremlægger mekanikkerne og kriterierne for deres udspil, siger Morten Dahlin.
Lolland Kommune er i TV2 ØST' sendeområde den kommune, som står til at få næstmindst, blandt de kommuner som står til at få penge i udligningsreformen.
Derimod står Stevns Kommune som den eneste til at skulle aflevere penge.