Rød armlægning: - Vi bider os fast i forhandlingsbordet

Anne Valentina Berthelsen (SF) håber på, at statsministeren vil overveje en rød regering frem for en bred en af slagsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På landsplan er SF gået frem med ét mandat, og i Sjællands Storkreds får partiet lov til at bevare de tre mandater i Sjællands Storkreds, som de har haft i den seneste valgperiode. 

Mandaterne tilgår de samme tre personer som sidst – nemlig Jacob Mark, Astrid Carøe og Anne Valentina Berthelsen.

Men selvom det i løbet af natten tegnede til, at SF ville bevare sine tre mandater i storkredsen, så turde Anne Valentina Berthelsen ikke føle sig sikker på at kunne tage endnu en runde i Folketinget.

- Er du gal, jeg har været nervøs. For det første er man jo til en slags eksamen, og så har jeg også fået sund konkurrence, vil jeg sige, fra kandidaterne andre steder i Sjællands Storkreds, siger Anne Valentina Berthelsen til TV2 ØST.

Forventer mere fokus på børn og natur

Nu starter forhandlingerne om en ny regering, og Anne Valentina Berthelsen håber på, at Mette Frederiksen trods snak om en midter-regering alligevel vil overveje en rød af slagsen i stedet.

- Vi vurderer, at det må være Socialdemokratiet og de andre støttepartier, som kan levere mest på klima og bedre forhold for børn og unge. Så vi kunne godt have ønsket os, at man havde blik for det i Socialdemokratiet. Vi er ikke helt med på, hvordan vi skal lave stærkere klimaløsninger hen over midten, siger hun.

Derfor har SF heller ikke tænkt sig at give op uden kamp – slet ikke nu, hvor de står en smule stærkere end ved sidste valg.

- Vi bider os fast i forhandlingsbordet for at bruge en rigtig ødelagt floskel, og så ser vi, hvad vi får ud af det. Vi har fået ret meget ud af det de sidste tre år, og vi har tænkt os, at vi skal have endnu mere ud af det nu, hvor vi trods alt er gået frem, siger Anne Valentina Berthelsen (SF).

Jacob Mark
Læs også
Jacob Mark indtager top fem over valgets stemmeslugere: - Jeg er simpelthen så overvældet
Jacob Mark
Læs også
Jacob Mark indtager top fem over valgets stemmeslugere: - Jeg er simpelthen så overvældet

- Det er usædvanligt set med SF-briller, at vi holder skansen og endda også vinder lidt. Så vi forventer, at der skal betales ved kasse et med bedre forhold for børn og unge og endnu mere til klimaet og til naturen. 

- Nu skal vi jo finde ud af, hvem der skal være statsminister, og hvad for nogle partier vedkommende skal have bag sig. Jeg synes, vi skal lave endnu mere ambitiøse klimaløsninger, og vi skal passe bedre på naturen. Hvis vi skal gøre noget ved børn og unges mistrivsel, er det mest oplagte, at det bliver en socialdemokratisk statsminister med et rent rødt flertal i ryggen. Det lyder bare ikke som om, det er det, de andre har tænkt sig. Så det kan blive nogle svære forhandlinger.

- Vi har en smule svært ved at forstå, hvorfor der er nogle der synes, det er mest oplagt, at man laver mere ambitiøse klimaløsninger med partier som de borgerlige, som ikke i vores øjne er særlige ambitiøse.

Lang, hård valgkamp

Det er anden gang, Anne Valentina Berthelsen er blevet valgt ind i Folketinget.

- Man er ret træt og lettet efter sådan en dag. Det er enormt nervepirrende, men også spændende. Det kan være sjovt at se, hvor man går frem på personlige stemmer, og hvor man går tilbage.

- Jeg har jo prøvet det en gang før, så vi kender nogenlunde proceduren, men det er altid noget, der skaber virkelig meget nervøsitet – også hos de kandidater, der ikke har været valgt før, og som gør sig forhåbninger om at blive valgt ind.

Det har været en lang valgkamp. Men er det nu, I for alvor virkelig skal i gang?

- Vi skal jo prøve at trække Danmark i en endnu grønnere og rødere retning. I første omgang skal vi finde ud af, hvad for nogle arbejdsforhold vi skal have. Hvem skal være statsminister? Og hvad er det for et flertal, der skal regere i Danmark?

Læs også
Valget i billeder - en nat med store følelser
Læs også
Valget i billeder - en nat med store følelser

- Vi har nogle klare prioriteter i SF. Det handler om børn og unge, om klimaet og naturen, og så må vi se, hvor langt vi når med det.

- Vi er glade for, at det lader til, at man kan danne et rødt flertal, hvis man vil. Men spørgsmålet er jo så, om man vil? Tidligere statsminister Mette Frederiksen har jo sagt, at en regering hen over midten er noget, hun godt kan se for sig. Det er ikke nødvendigvis noget, jeg mener er gavnligt. 

Anne Valentina Berthelsen fik 1.383 personlige stemmer ved dette års folketingsvalg. 

Det er 79 flere end ved valget i 2019. 


Nyhedsoverblik