Se listen: Fire ud af ti vandværker har fundet pesticid i vandet

- Vi er i 12. time.

Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening. For på næsten fire ud af ti vandværker her i sendeområdet er der gjort fund af pesticidrester. Det fremgår af en opgørelse, som foreningen har udarbejdet.

Prøverne er indhentet fra i alt 347 vandværker, hvoraf 132 af dem har mindst en boring, hvor der er fundet rester af pesticider inden for de seneste fem år.

På tværs af regionens 12 kommuner er det således 38 procent af de testede vandværker, som har gjort fund af pesticidrester i mindst en boring, hvorfra der hentes vand op af jorden til drikkevand.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er fundet af pesticidrester rekordhøjt og en trussel mod drikkevandet. Antallet af fund alene her i regionen giver anledning til bekymring, siger Michael Kruse, der er lokalformand i Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling på Stevns:

- Vi ved ikke, hvad mange af de stoffer gør ved os og vores dyr, børn og efterkommere. Derfor skal vi være forsigtige, siger han og peger på, at navnlig pesticider er mistænkt for at øge risikoen for diabetes, kræft og fertilitetsproblemer.

- Det er nu, der skal handles, for ellers ser fremtiden rigtig dårlig ud, og så er vi i den situation, som man er i rigtig mange steder i bare Europa, hvor man er nødt til at hente vand fra floder og søer og rense det.

Blander sig til rent vand

I Danmark har man fastsat en grænseværdi for, hvor meget pesticid der må være i drikkevand.

Når vandværkerne finder rester af pesticider eller kemikalier i drikkevandsboringerne, bliver det undersøgt, hvor høje koncentrationer der er i vandet. Og hvis mængden af pesticidrester overstiger grænseværdien, er vandet uegnet som drikkevand og må derfor ikke ende i vandhanerne, forklarer Lars Ibsen, der er bestyrelsesformand for Store Heddinge Vandværk på Stevns.

- Hvis vi har mulighed for at rense det og fjerne det, så gør man selvfølgelig det. Men det er ikke alle stoffer, vi har mulighed for at fjerne.

Store Heddinge Vandværk er blandt de vandværker, hvor man har fundet rester af pesticid i samtlige af værkets fire boringer.

Ingen af dem er dog over grænseværdierne. Netop pesticidrester kan ikke fjernes fra vandet. Derfor må man ty til andre metoder for at overholde grænseværdierne.

- Hvis man har boringer, hvor de stoffer ikke er i, så trækker man fortrinsvist på dem, og så blander man, således at man holder sig under grænseværdierne, der er fastsat af staten, forklarer Lars Ibsen og påpeger:

- Så vi sender ikke giftigt vand ud til forbrugerne.

Her i regionen er der 36 vandværker, hvor man har gjort fund af pesticidrester over de fastsatte grænseværdier i mindst en boring.

Opgørelsen baserer sig på et udtræk fra forskningsinstitutionen GEUS, til hvem vandværkerne løbende indberetter målinger af det grundvand, som anvendes til drikkevand.

Politikere klar til at handle

Ser man ud over kommunerne her i regionen, så står det værst til i Stevns Kommune. Her er der fundet pesticidrester både over og under grænseværdierne i 67 procent af de 39 boringer, hvorfra der er indberettet prøver.

Og ifølge Michael Kruse fra Danmarks Naturfredningsforening er der en væsentlig grund til, at man finder mange rester af pesticider i vandet netop på Stevns:

- 72 procent af vores areal er landbrug og produktionsskovbrug, hvor man bruger pesticider. Det vil sige gifte for at fjerne en række skadedyr. Og det betyder, vi har en meget stor flade, hvor vi får nedsivning af giftstoffer, vi ikke ønsker i vores grundvand.

Uanset omfanget i den enkelte kommune skal der ske handling, lyder det fra folketingskandidat Jacob Jensen (V), der også er partiets miljøordfører.

- Vi skal sætte målrettet ind, hvor der er særlige udfordringer. Det handler om der, hvor der er boringer, som går ned igennem vores jordlag, der gør det særligt sårbart. Og det handler om de tusindvis af jordforureninger, som allerede ligger derude nu, og som potentielt kan sive ned gennem vores drikkevand og grundvand, siger han og tilføjer:

- Der handler også om, at de lavbundsjorde, som landbruget i dag dyrker, bliver taget ud og omlagt til natur. Det kunne være skov, der kan beskytte de her områder mod, at der er ting, som går ned i vores drikkevand.

Det er dog ikke nok kun af stoppe sprøjtning på lavbundsjordene, mener Michael Monberg, der er stiller op for Alternativet i Sjællands Storkreds:

- Vi skal stoppe med at hælde sprøjtemidler ud på jorden, som siver ned i vores grundvand, og det skal vi gøre i landbruget, private haver og i kommunalt regi. Vi skal simpelthen stoppe salget af sprøjtemidler, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, efterhånden som det går op for os borgere, hvor mange sprøjtemidler der efterhånden siver ned i vores grundvand, bliver vi mere velvillige til at få det stoppet.

Her er der fundet pesticider i vandet

Nedenstående oversigt viser de vandværker, hvor der inden for de seneste fem år er gjort fund af pesticidrester. Prøverne er udtaget i perioden 15. september 2017 til 15. september 2022.

Det første tal efter vandværkets navn viser, i hvor mange boringer der er fundet pesticidrester. Det næste tal efter skråstregen viser, hvor mange boringer der er i alt på vandværket.

Tallet i parentes angiver den største koncentration af pesticidrester fra en boring på vandværket opgjort i microgram per liter. Grænseværdien for pesticid i drikkevand er 0,1 µg/l (microgram per liter, red.).

Kilde: Oversigten baserer sig på en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.