Det er blevet en dyr fornøjelse at trille en tur på tankstationen for ejere af benzin- og dieselbiler.
For prisen rangerer i skrivende stund på 12 kroner og 9 øre for en liter diesel, imens ejerne af en benzinbil bliver afregnet til 13 kroner og 59 øre. Det er en stigning på næsten 20 procent sammenlignet med starten af januar 2020.
Ser man en god pris, er det værd at fylde tanken
Fra bilejernes interesseorganisation FDM fortæller forbrugerøkonom Ilyas Dogru, at udgiften til benzin for en familie med et årligt kørselsbehov på 20.000 kilometer er steget med cirka 2.800 kroner årligt sammenlignet med starten af 2020.
Regneeksemplet er baseret på en benzinbil, som kører 15 kilometer literen.
- Som bilist kan man gøre flere ting, for at spare på udgifterne til bilen, forklarer Ilyas Dogru og tilføjer:
- Man skal for det første være opmærksom på, hvor man tanker. Ser man en god pris, er det værd at fylde tanken. Dernæst kan man være opmærksom på, hvor meget man kører – er det overhovedet nødvendigt – eller kan man tage cyklen. Og når man kører, så gælder det om at køre klogt, og ikke placere højre fod for tungt på speederen.
Sænk farten og spar penge
FDM har lavet beregninger, som viser, at man forøger brændstofforbruget med 20 procent, når man øger hastigheden fra 110 til 130 kilometer i timen på motorvejen.
Derudover er der også penge at spare, ved at lade bilen rulle frem mod rødt lys. At holde afstand kan også spare penge, fordi det koster alt andet lige mere brændstof at accelerere efter opbremsning.
Ekstraudstyr i bilen som aircondition, sædevarme og elruder øger også brændstofforbruget.
Navnlig for borgere her i sendeområdet er prisstigningerne på benzin og diesel til at føle.
Ifølge Danmarks Statistik er borgerne i det vest- og sydsjællandske område med øer dem, der pendler allerlængst til job i Danmark. 30,6 kilometer mod landsgennemsnittet på 21,7 kilometer.
I november meddelte Skatterådet at kørselsfradraget hæves med 8 øre til 1,98 krone. Fradraget blev blandt andet fastsat ud fra en benzinpris på 12 kroner og 78 øre. Men den pris har man ikke kunnet tanke benzin til siden midten af januar måned.
Uro banker prisen op
Årsagen til de høje priser på benzin og diesel skal ifølge chefstrateg Andreas Østerheden fra Nordea findes i den aktuelle konflikt mellem Ukraine og Rusland.
For så længe den russiske præsident Vladimir Putin har sit artilleri holdende i positur langs grænserne til Ukraine, giver det nervøse trækninger langt ind i de finansielle markeder.
- Investorerne lægger en øget risiko ind i prissætningen af både olie og gas. Rusland er blandt verdens største gasproducenter, og krisen mellem Rusland og Ukraine øger risikoen for, at forsyningen af naturgas vil blive afbrudt på et tidspunkt som følge af diplomatiske årsager, forklarer Andreas Østerheden.
Prisen på gas er nært forbundet med olie, blandt andet fordi gas er et biprodukt fra olieproduktionen, og derfor mærkes uroen i øst også på tankstationen, påpeger han:
- Olie og gas hænger unægtelig sammen, og derfor ser du priserne på olie og gas svinger i takt med, de diplomatiske spændinger udvikler sig. Det er en indikation på, hvordan det går.
Forventer mindre fald
Prisen på brændstof har været stigende gennem længere tid i takt med at samfundet er genåbnet oven på corona-pandemien, efter at både benzin og diesel ramte et historisk lavpunkt i foråret 2020, hvor store dele af samfundet var lukket ned.
- Det handler også om, at store dele af verdens olieproduktion er styret af OPEC (en organisation for 13 af verdens store olieproducenter, red.), siger Andreas Østerheden og tilføjer:
- Alt efter, hvad de kommunikerer, udbuddet af olie bliver, er afgørende for, hvilken pris olien bliver handlet til – også på den lidt længere bane.
Hos Nordea forventer man dog, at der i løbet af 2022 vil ske et mindre fald på prisen for råolie på omkring 10 dollar.
Dette kan medvirke til, at prisen på også benzin og diesel vil falde en smule.