Skifter klasseværelset ud med naturfag i BonBon-Land

I dag skifter 1200 folkeskoleelever klasseværelset ud med naturfag i BonBon-Land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fredag kan 1200 elever i 8. klasser fra Slagelse, Sorø og Ringsted Kommuner se frem til en inspirerende og lærerig naturfagsdag i BonBon-Land. 

For her får eleverne mulighed for at omsætte teori fra fagene i klasselokalet til praksis og læring tættere på virkeligheden.

Det sker for at skærpe elevernes appetit på de naturvidenskabelige fag. En af måderne at gøre det på er ved at gøre teorien mere virkelighedsnær.

quote Formålet er at give eleverne en unik mulighed for at opleve naturfagene gennem virkelige scenarier, når de bruger forlystelserne som en naturvidenskabelig legeplads

Knud Vincents, borgmester i Slagelse Kommune

Derfor har de 1200 elever i ugerne op til besøget i BonBon-Land ved Næstved arbejdet med en række naturvidenskabelige opgaver som forberedelse til de målinger, regnestykker og eksperimenter, der bliver en del af den fælles naturfagsdag i BonBon-Land.

- Formålet er at give eleverne en unik mulighed for at opleve naturfagene gennem virkelige scenarier, når de bruger forlystelserne som en naturvidenskabelig legeplads. 

Borgmester Knud Vincents forklarer, at eleverne vil bruge forlystelserne som en naturvidenskabelig legeplads.
Borgmester Knud Vincents forklarer, at eleverne vil bruge forlystelserne som en naturvidenskabelig legeplads. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

- Det er en dag fyldt med læring, hvor eleverne samtidig kan opdage nye interesser og blive inspireret til fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder inden for naturfagene, siger borgmester i Slagelse Kommune, Knud Vincents (V).

Gymnasieelever hjælper

Dagens skema vil være fyldt med matematik, fysik, teknologi, biologi og idræt gennem forskellige aktiviteter, som er udarbejdet af undervisere fra HTX, ZBC og naturfagslærere fra folkeskolerne i Slagelse Kommune.

Undervejs får eleverne hjælp og vejledning af gymnasieelever fra HTX, ZBC i Slagelse og Ringsted, der deltager som vejledere ved de forskellige forlystelser.

Læs også
Forlystelsespark kaldes verdens mest bizarre
Læs også
Forlystelsespark kaldes verdens mest bizarre

- Når 8. klasserne møder vores HTX-elever i BonBon-Land, så får de en oplevelse af, hvordan vi på HTX arbejder med fag som biologi, kommunikation, fysik og matematik. 

- Vores mål er at give 8. klasseeleverne en masse oplevelser, så de bliver opmærksomme på, at fagene på HTX faktisk fylder en hel del i vores hverdag, siger Niels-Erik Hybholt, der er rektor på HTX på ZBC Slagelse og HTX, ZBC Ringsted.


Nyhedsoverblik