Skoler genåbner med varierende timetal på skemaet

To måneders fjernundervisning har kostet på trivsel og faglighed, lyder det fra Danske Skoleelevers formand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når skolerne mandag genåbner for de ældste elever, bliver det en noget anden hverdag, end før coronaen ramte.

quote Vi håber at se et nogenlunde stabilt antal timer på tværs af landet, så der ikke bliver for stor spredning i, hvad eleverne kan forvente

Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever

Skolerne genåbner med forskudte mødetider og varierende timetal på skoleskemaet.

Men det vigtigste er, at eleverne kan mærke lidt af den gamle hverdag igen, siger Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever.

- Eleverne glæder sig enormt meget til at vende tilbage. Mange har oplevet fjernundervisningen som et wakeup-call og har indset, hvor rart og afgørende det er for trivsel og faglighed, at man lærer sammen i en klasse, siger hun.

Svingende kvalitet

Mens eleverne i 0. til 5. klasse vendte tilbage til skolerne efter påske, har eleverne i 6. til 10. klasse måtte tage en måned mere med fjernundervisning.

Det har ifølge skoleelevernes formand kostet både på fagligheden og trivslen hos de fleste.

- Kvaliteten har været meget svingende. Vi har set nogle elever trives med det, fordi de har fået en varieret og motiverende undervisning.

- Men mange har haft virkelig svært ved det og følt sig isoleret, siger Thea Enevoldsen.

Den største bekymring hos skoleelevernes formand er, at der bliver for store forskelle på, hvor mange timer eleverne får sammen på de genåbnede skoler.

Elever overrækker 250.000 kroner til SOS Børnebyerne
Læs også
Kostskole i feberredning - skulle akut skaffe sovepladser til eleverne
Elever overrækker 250.000 kroner til SOS Børnebyerne
Læs også
Kostskole i feberredning - skulle akut skaffe sovepladser til eleverne

Københavns Kommune har tidligere meldt ud, at man kan garantere de ældste elever mindst fem timer om ugen på skolerne.

Andre steder i landet kan eleverne se frem til 20-25 lektioner om ugen.

- Vi håber at se et nogenlunde stabilt antal timer på tværs af landet, så der ikke bliver for stor spredning i, hvad eleverne kan forvente, siger Thea Enevoldsen.

Se hvordan genåbningen foregik på Svend Gønge-Skolen i Lundby ved Vordingborg her:

 

Skolelederne har ansvaret

Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, har kritiseret myndighederne for at overlade for meget ansvar for genåbningen til skolelederne.

Men skolelederne har taget ansvaret på sig, lyder det fra Hjortdal.

Skoler åbner for 6. - 10. klasser
Læs også
Mandag åbner endnu flere dele af samfundet - det kræver afstandstape og forskudte pauser
Skoler åbner for 6. - 10. klasser
Læs også
Mandag åbner endnu flere dele af samfundet - det kræver afstandstape og forskudte pauser

- Jeg snakkede fredag med nogle skoleledere, og de er fortrøstningsfulde. Så min vurdering er, at de fleste vil komme i gang på en fornuftig måde. Stille og roligt, siger han.

Hverken skolelederne eller Kommunernes Landsforening havde søndag aften et overblik over, hvor mange skoler der mandag er klar til at åbne dørene til klasseværelserne.

Retningslinjer for skoler, efterskoler og institutioner:

  • Skoleeleverne har krav på minimum fem ugentlige undervisningstimer.
  • Opfordringen lyder, at børn og elever ikke samles i for store grupper.
  • Der skal desuden gøres brug af forskudte mødetider og pauser.
  • Afstandskravet på én meter er fjernet for institutionerne. Afstanden på én meter skal dog så vidt muligt overholdes, når børnene spiser frokost, og når de bliver afleveret og hentet.
  • Ifølge retningslinjerne er der fortsat tale om "nødundervisning". Derfor vil det ikke være muligt alle steder at leve op til almindelige standarder for undervisning, eksempelvis i forhold til timetallet.

 

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet


Nyhedsoverblik