Det skal gøres vanskeligere for bandemedlemmer at få skydetræning og erhverve sig våben. For eksempel hvis de forsøger at opnå det gennem skytteforeninger.
Det mener regeringen, der i det nye bande-udspil foreslår strammere regler for prøveskydninger og krav om kontrol med medlemmer.
Politiet har oplevet, at bandemedlemmer har udnyttet skytteforeninger
- Politiet har oplevet, at bandemedlemmer har udnyttet skytteforeninger, sagde justitsminister Mathias Tesfaye (S), da regeringen tirsdag fremlagde udspillet på Marienborg.
Bandeudspillet indeholder fire forslag. Det ene punkt drejer sig om at sætte antallet af prøveskydninger ned fra fem til to gange inden for et år.
Derudover vil regeringen have prøveskydningerne til at foregå med våben af mindre kaliber end hidtil.
Skytteforeningerne skal ifølge udspillet også kræve at se billedlegitimation, og oplysningerne skal registreres, inden en person får lov at skyde.
Det foreslås desuden, at foreningerne skal føre digital logbog over dem, der skyder.
Intensiveret kontrol med skytteforeninger
Regeringen foreslår følgende punkter:
• Nedsætte kalibergrænsen fra 9 mm (.38/.357) til 5,6 mm (kaliber .22) for de skydevåben, der kan anvendes i forbindelse med prøveskydninger,
• Nedsætte antallet af gange, skytteforeninger kan overlade skydevåben til personer, der ikke forinden har opnået politiets samtykke, fra fem til to prøveskydninger pr. person inden for en periode på 12 måneder,
• Skytteforeninger skal stille krav om fremvisning af billedlegitimation ved overladelse af et våben, og at oplysninger herom skal registreres, inden overladelsen sker,
• Indføre en ny pligt for skytteforeningerne til at føre elektronisk logbog over de personer, der får overladt skydevåben, ligesom politiet efter anmodning skal kunne få logbøgerne udleveret og
• Strafpålægge skytteforeninger, der f.eks. ikke overholder det tilladte antal prøveskydninger, logningspligten og kalibermål.
Blandet modtagelse
Blandt mindre skytteforeninger i regionen ser man både fornuftighed og unødvendighed i forslagene.
Grundlæggende vil foreningerne gerne fortsætte med at forhindre, at de forkerte mennesker kommer på skydebanen.
Reglerne er dog ifølge to foreningsformænd nok i højere grad målrettet de store skytteforeninger.
Regeringens nye udspil
Regeringen kommer i dag med et nyt udspil til en bandepakke.
Et af punkterne er, at regeringen vil sætte hårdt ind på at straffe personer, der rekrutterer unge under 18 år ind i det kriminelle miljø.
Det kan eksempelvis ske, hvis den unge opfordres til at finde nye narkokunder eller i en bandekonflikt får besked på at holde en pistol.
Forslaget er ikke afgrænset til bandekriminalitet, men sigter at ramme særligt bander, hvor voksne ifølge regeringen lader børn og unge udføre kriminelle handlinger for selv at undgå straf.
Der skal ifølge udspillet ikke føres bevis for, at gerningsmandens handlinger har ført til, at den unge har begået eller medvirket til kriminalitet.
Udspillet er målrettet personer over 18 år, der tidligere har været idømt en ubetinget fængselsstraf efter straffeloven, loven om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven.
Der lægges op til, at gerningsmanden kan straffes med fængsel i op til fire år.
Kilde: TV 2
- I forhold til små skytteforeninger er det lidt at skyde gråspurve med kanoner, siger Johnny Andersen, der er formand i Stensved Skytteforening, hvor der er 60 medlemmer.
- Men jeg ved også, at det er svært at lave love, som kun er målrettet bestemte personer og foreninger, tilføjer han.
Gennem årene har vi afvist flere, som ringer og siger, at de gerne vil lære at skyde med en ni millimeter-pistol
John Errebo, formand i Maribo Skytteforening, mener heller ikke, at det vil gøre en særlig stor forskel for hans forening, der har cirka 50 medlemmer.
- Jeg har været formand i mange år, og jeg har rimelig stor indsigt i hvilke typer af mennesker, der kommer, fortæller formanden og understreger, at man i forvejen er meget opmærksom på, hvem der nærmer sig foreningerne.
- Gennem årene har vi afvist flere, som ringer og siger, at de gerne vil lære at skyde med en ni millimeter-pistol og har alle mulige spørgsmål, siger han.
- Så fortæller jeg, at vi i vores forening altid skyder med luftpistol og luftriffel først, så kan man lære at skyde. Det er vigtigt for os, at man viser, at man gerne vil sporten, fortæller formanden.
Mere bureaukrati
Det er især kravet om at indføre et digitalt system, der skaber udfordringer.
I Stensved Skytteforening, der hører til de mindre foreninger, har man for eksempel ikke et digitalt system, der registrerer hvem der skyder, som ifølge regeringen skal være et krav i fremtiden.
- Vi er en lille skytteforening, hvor vi gør, som vi altid har gjort. Vi bruger kuglepen, og det lyder jo forfærdeligt gammeldags, men det er jo ikke sådan, at digitale løsninger er lige gode alle steder, siger Johnny Andersen.
I Maribo Skytteforening foregår registreringen også manuelt med en kassebog, hvor der bliver ført logbog over skydningerne. Her ser man ikke umiddelbart grund til at skulle indføre et elektronisk system.
- Det er jo endnu en administrativ byrde, men vi har dog en computer, så det burde være muligt at lave et system. Det er nok ikke det største problem, siger foreningens formand John Errebo.
Kan gå udover medlemstilgangen
Hvis reglerne bliver til virkelighed vil det ikke være muligt at prøveskyde fem gange inden for et år, som reglerne foreskriver i dag. Ifølge bandeudspillet skal man kun kunne tage til prøveskydning to gange på et år.
Sådan som det er nu med systemet, så giver det ikke mening at få folk til prøveskydning
Og det kan ifølge formændene gå udover muligheden for at tiltrække nye medlemmer. Efter to prøveskydninger vil det nemlig i så fald kræve en såkaldt vandelsgodkendelse før, at vedkommende kan skyde videre, og det kan tage måneder, før sådan en godkendelse er på plads.
- Hvis man kunne få vandelsgodkendelserne hurtigere, så ville det være i orden, men sådan som det er nu med systemet, så giver det ikke mening at få folk til prøveskydning. Vi mister dem igen, fortæller Johnny Andersen