En usædvanligt stor forstyrrelse af GPS-signalet ramte dansk farvand den 3. oktober 2022. Det kan dagbladet Politiken fortælle søndag.
Det ramte blandt andet kontrolcentret på Flådestation Korsør under Forsvaret, der styrer trafikken i Storebælt, og to af Molslinjens færger, der var ved at krydse hinanden på sejladsen mellem Aarhus og Odden. Det viser en aktindsigt, som Politiken har fået fra Søfartsstyrelsen.
Det virker usandsynligt, at det ikke stammer fra de to russiske krigsskibe.
Til Politiken fortæller Søren Skaarup Larsen fra DTU Space, at der er tale om det største udfald på GPS-signalet, der er målt i Danmark, siden man begyndte at registrere data i 2013.
Det berørte område er 50 gange 30 kilometer. Ifølge ham er forstyrrelsen forårsaget med vilje og formentlig af en fremmed magt, der er brugt såkaldt "jamming"-udstyr.
- Det kræver en meget kraftig GPS-jammer at blokere signalet i et så stort område, og det kan ikke lade sig gøre med nogen af de jammere, som civile har adgang til, fortæller Søren Skaarup Larsen i Politiken.
Forstyrrer med hvidt støj
Rasmus Flytkjær, der er bosat i Ringsted, er ekspert i satellitteknologi og arbejder som afdelingsdirektør i den britiske konsulentvirksomhed London Economics.
Han forklarer, at man ved hjælp af en jammer ret enkelt kan overdøve signalerne fra satellitterne, som giver os GPS-signalet.
- GPS fungerer ved, at satellitter i kredsløb om jorden udsender signaler. De signaler fortæller modtagere, hvor satellitten er, og hvad klokken var, da signalet forlod satellitten. Hvis man har tilstrækkelig mange signaler, så kan man placere sig selv i forhold til de satellitter, og dermed præcisere en lokation på jorden.
- Det kræver signal fra mindst fire satellitter. Men satellitterne er 20.000 kilometer væk, og det signal, vi modtager på jorden, er meget svagt. Det kræver den helt rigtige antenne og den helt rigtige forstærker i modtageren, for at man kan få noget som helst ud af de signaler.
Derfor er det muligt at blokere for eller forstyrre signalet.
- Hvis man har en jammer, som er placeret på Jorden, så er dens signal 20.000 kilometer foran. Det vil sige, at det som kommer ind i modtageren fra den lokale jammer er meget stærkere og dermed overdøver det fuldstændig signalet, der kommer fra satellitten.
- Og hvis det, der kommer fra jammeren, bare er hvid støj, der bruger samme frekvens som GPS, så er der ikke plads til, at signalet fra satellitten også kan komme ind. Og så er positionen jammet. Så kan man ikke finde ud af, hvor man er via satellitterne, siger han.
Ville så nervøsitet under valgkamp
Rasmus Flytkjær siger ligesom Søren Skaarup Larsen, at GPS-forstyrrelsen i Storebælt den 3. oktober var en usædvanlig stor forstyrrelse.
Rusland har vist, at de har kompetencerne
Og han er ret sikker på, at den er foretaget af russisk militær. Forstyrrelsen skete nemlig netop som to russiske krigsskibe befandt sig i området.
- Jeg formoder, det er Rusland. Det er ikke helt sikkert, og der er andre hypoteser, man kan komme op med, men det virker usandsynligt, at det ikke stammer fra de to russiske krigsskibe.
- For det første: Hvis der havde været andre skibe eller droner, som kunne det, så ville de formentlig være observeret. For det andet, så koster det ret meget strøm at lave sådan et jammingangreb. Især hvis man skal dække så stort et område. Så det kommer højst sandsynligt fra noget, som har sin egen strømkilde. Så det kommer nok fra et skib. Der har ikke været nogen melding om, at der har været andre skibe, som man kunne have mistanke til.
Der er også andre forhold, der peger mod, at det kan være Rusland.
- Det er også et usædvanligt stort område, der er dækket, hvilket kunne tyde på, at det nok kommer fra et militær snarere end en civil operatør, forklarer han og tilføjer:
- Rusland har vist, at de har kompetencerne. Det er der også andre, der har, men vi har før set russerne jamme i Norge i forbindelse med militærøvelser.
Rasmus Flytkjær kan af gode grunde ikke vide, hvorfor jammingangrebet blev foretaget på den måde og på det tidspunkt. Men han har en teori, som relaterer sig til den fortsat mystiske sprængning af gasledningerne Nord Stream i Østersøen.
- Det skete ugen efter, at Nord Stream blev ramt, og det skete under valgkampen. Det vil sige, at der var lige pludselig mulighed for at så nervøsitet i Danmark. Og det blev jo også samlet op som tophistorie på TV 2 allerede dengang, siger han og fortsætter:
- Så jeg tror, det er et spørgsmål om at vise, at de har kompetencerne, og at de har lyst til at bruge dem uden for Rusland.
Noget at falde tilbage på
Ifølge Rasmus Flytkjær kan forstyrrelser af GPS-signalet have konsekvenser for nogle systemer og infrastrukturer i Danmark, alt efter hvor afhængig man har gjort sig af GPS-signalet.
Men han ser som udgangspunkt ikke nogen grund til at være nervøs for færgetrafikken, som blev ramt den 3. oktober.
- Det er folk, der ved, hvad de laver. De har sejlet ruten mange gange før og behøver ikke at gøre sig afhængige af GPS.
- Hvis GPS-signalet falder ud, kan de bruge AIS, som er radiobaseret, til at se, om der er skibe i området, som de får signaler fra. Kan de ikke se, hvor disse skibe er på grund af GPS-udfald, så må de sende flere mennesker ud at kigge. Så man kan stadig falde tilbage til systemer, som fungerede før GPS, siger han.
Generelt er det ifølge Rasmus Flytkjær en god idé at sikre samfundet mod jamming fremadrettet ved at lave systemer at "falde tilbage på".
- Man kan for eksempel lave et andet radiobaseret navigationssystem, som videreudviklingen af Loran, som vi havde i Europa tidligere. Det er omkring 200 meter høje master, som også sender signaler ud, men på en helt anden frekvens, som står på jorden og er meget kraftige.
- Hvis man har adgang til begge signaler, så er det sandsynligt, at hvis der er udfald på GPS, så kan man falde tilbage på Loran. Det er ikke lige så nøjagtigt, men det er godt nok for mange brugere, siger han og fortsætter:
- Ellers kan man lave mere lokale systemer. For eksempel hvis man vil sikre sig, at havnene kan fungere uden GPS, så kan man sætte pseudo-satellitter op og lave et lokalt netværk der. Det kan også jammes, men det er sværere at komme til.
- Og så kan man selvfølgelig også lære folk at navigere og bruge et kort. Det er nok lidt mere lavpraktisk, men også en måde at komme af med nogle af risiciene på, slutter han.