Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
For de grupper af patienter, som venter på knæ- eller brokoperationer, er ventetiden i gennemsnit 77 og 75 dage.
Den gennemsnitlige ventetid er også for lang for blandt andet hofte- og øjenoperationer, viser tallene ifølge avisen.
Når 2024 bliver til 2025, træder den normale behandlingsgaranti på 30 dage i kraft igen. Den har været udvidet til 60 dage siden februar 2023.
Behandlingsgarantien kaldes også udvidet frit sygehusvalg. Det er en rettighed, man har som patient.
Det betyder, at man kan vælge at blive undersøgt eller behandlet på et privathospital i stedet for et offentligt hospital, hvis der er mere end 30 dages ventetid på behandling. I halvandet år har det været fordoblet til 60 dage.
Udvidelsen fulgte med en akutplan, som regeringen introducerede i kølvandet på både corona og sygeplejerskestrejke. Tanken var at lette presset på sundhedsvæsenet.