Regeringens beslutning om at afskaffe en helligdag før at gøre det til en almindelig arbejdsdag møder ikke opbakning hos to ud af tre vælgere.
Det viser en ny måling foretaget af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.
Her svarer 66 procent "uenig" til et udsagn om, at "det er nødvendigt at afskaffe en helligdag for at finansiere fremtidige investeringer i samfundet".
Svarene fra de 1193 nationalt repræsentative vælgere er indsamlet fra 10. til 13. januar.
Derfor indeholder udsagnet ordlyden "fremtidige investeringer i samfundet" for 10. januar var argumentationen fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at en afskaffelse af store bededag som fridag både skulle finansiere øgede forsvarsudgifter samt eksempelvis psykiatri og klima.
Siden er hun dog vendt tilbage til, hvad der står i regeringsgrundlaget.
Et flertal køber ikke forklaringen
Onsdag sagde Ane Halsboe-Jørgensen til Berlingske, at afskaffelsen af en helligdag "er for, at vi har penge til at fremrykke de nødvendige forsvarsinvesteringer i den situation, vi er i".
Men selv hvis den ekstra arbejdsdag skulle finansiere mere end bare øget forsvarsbudget, så køber et flertal den altså ikke.
Kun godt 19 procent svarer "enig" til udsagnet i Voxmeter-målingen. 15 procent svarer "ved ikke".
Kronisk upopulær
Og det er "overhovedet ikke" overraskende for Erik Holstein, politisk analytiker hos Altinget.
- Forslag af den her type er simpelthen kronisk upopulære. Det var de også i 2012, da den daværende SRSF-regering forsøgte at køre med det.
- Man ved godt – eller burde have indset – at man gør sig uvenner med meget store vælgergrupper, hvis man vælger den vej.
- Så er det sådan ligegyldigt, om man siger pengene skal bruges på Forsvaret, psykiatri eller noget tredje. Folk vil ikke give afkald på deres helligdage, siger Erik Holstein.
Afskaffelsen medfører også udgifter
Af de 225 respondenter, der er enige i at afskaffe en helligdag for at finansiere fremtidige investeringer i samfundet, svarer 53 respondenter - svarende til omkring hver fjerde - at de også mener, at flere helligdage bør afskaffes.
Finansministeriet har estimeret, at det giver et overskud på 3,2 milliarder kroner om året at afskaffe store bededag som helligdag fra 2024.
Men af et lovforslag fremgår det, at afskaffelsen medfører udgifter for knap en milliard kroner.
Dermed reduceres overskuddet til 2,3 milliarder kroner ifølge forslaget foruden et forbehold for uforudsete ekstraudgifter.