Togtrafikken er lammet på Sjælland

Banedanmark arbejder på at få hængt en nedrevet køreledning op igen, der har stoppet al trafik mellem Slagelse og Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis man skal med toget mellem Ringsted og Slagelse, må man væbne sig med tålmodighed her i weekenden.

Siden fredag aften har togene ikke kunne køre på strækningen, og nu har DSB meldt ud, at togene tidligst kommer til at køre igen søndag morgen.

- Vi kører med togbusser i stedet for. Nogle af dem kører via Sorø, oplyser DSB.

Tilstandene blev beskrevet som kaotiske på Slagelse Station fredag aften.
Tilstandene blev beskrevet som kaotiske på Slagelse Station fredag aften. Foto: Aleksander Juel Dahl - Skadestedsfotograf.dk

Tidligere lød meldingen, at togene ville køre igen lørdag eftermiddag fra klokken 15.00.

Årsagen til, at togene ikke kan køre, skyldes, at en køreledning er blevet revet ned ved Fjenneslev nær Ringsted. 

Her holder togbusserne

  • I Ringsted holder togbusserne ved busterminalen ved stationsbygningen.

  • I Sorø holder togbusserne foran stationen (Stationspladsen).

  • I Slagelse holder togbusserne foran busterminalen (Ndr. Stationsvej).

Kilde: DSB.

Banedanmark forventer, at arbejdet med at få den hængt op igen tidligst er færdigt søndag morgen.

Aflyser lyntog

Hvis du rejser mellem København og Fyn og Jylland, skal du med togbus mellem Ringsted og Slagelse. 

Ifølge DSB skal passagerer regne med minimum en times forlænget køretid.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lyntogene er i øjeblikket aflyst mellem Odense og København. Derudover kører der heller ikke intercitytog til og fra Esbjerg.

Læs også
Tog holder stille til lørdag eftermiddag
Læs også
Tog holder stille til lørdag eftermiddag

De øvrige intercitytoge kører mellem Ringsted og Københavns Lufthavn samt fra Aalborg og Aarhus til Slagelse.

Er du er forsinket med mere end 30 minutter, kan du søge om rejsegaranti.


Nyhedsoverblik