I øjeblikket kører en retssag ved Retten i Holbæk mod en 26-årig mand, der er anklaget for at have krænket flere end 100 mindreårige piger på det sociale medie Snapchat.
At den slags finder sted på Snapchat, kommer ikke bag på blandt andre gymnasieelev Katrine Hjelmer Brix Madsen. Hun prøvede som ganske ung at modtage seksuelt indhold fra fremmede.
- Jeg tror, jeg var 12 eller sådan noget, husker hun.
- Jeg sad i bussen på vej i skole med fuld lyd på. Og det var bare alt muligt mærkeligt, som ikke skulle være blevet sendt til mig, og det kunne man så høre i hele bussen, fortæller gymnasieeleven.
Også Emilia Hellmann Sørensen har prøvet det.
- Man kan hurtigt lige få et billede af nogle nøgne dele, og det har man måske ikke lige lyst til at se, fortæller hun.
Det er særligt ét medie, der bliver brugt igen og igen af gerningsmændene.
En undersøgelse fra Red Barnet viser, at Snapchat er den app, hvor flest børn og unge bliver udsat for digitale krænkelser.
Hos Børns Vilkår oplever man også, at flere søger hjælp.
- Vi kan bare se, at der stadig er rigtig mange, som bliver udsat for det. Og at de metoder, der bliver brugt til at snyde børnene, bliver mere og mere avancerede, fortæller Kathrine Ellemose Jørgensen, der er digital medieekspert hos Børns Vilkår.
Og gerningsmændene er blevet mere organiserede, fortæller eksperten.
- Det er i højere grad nogle organiserede netværk, der sidder bag og bruger det her til også at afpresse børnene og tjene penge på dem, ved simpelthen at true dem til at sende flere billeder, eller også betale sig fra ikke at få dem delt, siger hun.
Tal med dit barn om digitale krænkelser
Tag en snak om at det er vigtigt at lave svære kodeord (mindst 8 tegn, der blander bogstaver, tal og andre tegn). Husk at skifte password tit. Det er også vigtigt, at man ikke deler sit kodeord med andre. Det gælder også Snapchatkontoen – mange børn har prøvet at få andre til at passe deres Snapchat-profil for at holde fast i streaks.
Spørg dit barn om han eller hun bruger et kælenavn eller opgiver falske oplysninger – fx når de spiller eller opretter onlineprofiler på sociale medier og i digitale spil. Et kælenavn/et pseudonym kan være sjovt at hedde, og det kan også være en metode til at beskytte sin identitet mod hacking. Snak om, hvorfor det kan være en god idé at bruge dæknavne og ikke-følsomme oplysninger.
Spørg dit barn hvad han eller hun gør, hvis de ser eller får tilsendt et virkelig godt tilbud, der er for godt til at være sandt fx “Du har vundet en iPhone”. Vis forståelse for, at det kan være spændende at finde ud af, hvad der sker, hvis man klikker, når man får en besked med et fristende tilbud. Du har måske selv oplevet den følelse?
Vær ekstra opmærksom på og kritisk over for beskeder, som spørger efter følsomme oplysninger som kreditkortoplysninger, passwords, adresse. Del ikke følsomme informationer i en mail eller en besked. Tal om de konsekvenser, det kan have, hvis oplysninger ender i de forkerte hænder og fortæl, at man ikke skal åbne noget, hvor man er i tvivl om afsenderen.
Børn har ret til privatliv online, men kan desværre blive udsat for webcam-hacking. Et webcam-cover tildækker kameraet på dit barns computer, tablet eller smartphone og beskytter dit barn mod at blive filmet og overvåget mod sin vilje. Et webcam-cover er et nemt redskab til at sikre privatliv online, så du og dit barn ved, at andre ikke ser med.
Tal med dit barn om at der findes svindlere på nettet. Nogle udgiver sig for at være nogle andre, end de i virkeligheden er. Fortæl dit barn, at man er med til at stoppe dem, hvis man fortæller en voksen om dem.
Det er vigtigt, at du viser over for dit barn, at du ikke bliver vred eller går i panik, hvis uheldet er ude – det kan hæmme dit barns tillid til dig, så han eller hun ikke har lyst til at opsøge dig igen, når der er behov for hjælp. Det er også en god idé at snakke om, hvordan I sammen kan løse problemet og undgå, at det sker igen en anden gang. Måske du også bliver klogere af det.
Kilde: Børns Vilkår
Katrine Hjelmer Brix Madsen kan godt genkende, at det især er på Snapchet, man får de ubehagelige oplevelser.
- Jeg har prøvet at tilføje nogen på Snapchat, og så har de bare sendt noget med det samme, nøgenbilleder eller videoer eller et eller andet. Og det er ikke lige det, man har mest lyst til, siger hun.
Tal fra Rigspolitiet viser, at antallet af anmeldelser om digitale seksualforbrydelser er steget med 73 procent mellem 2019 til 2022.