Valget om, hvem der skal være Roskilde Stifts næste biskop, har været præget af uro.
Derfor er der nu også sendt en klage afsted til både Roskilde Stift og Kirkeministeriet, hvori det bliver beskrevet, at valget ikke er demokratisk.
- Jeg så nogle uregelmæssigheder, og det kunne jeg ikke lide. Det har jeg gået med et stykke tid, så det var jeg nødt til at reagere på, siger Annette Kruhøffer, som har sendt klagen og er sognepræst i Glumsø-Bavelse-Næsby sogn.
Hun betvivler valget og dets forløb. Derfor stiller hun spørgsmålstegn ved valget, inden det er afgjort.
Vi har en kultur i folkekirken, hvor vi ikke tør tale, om det der ikke er godt
Mener kandidat har tyvstartet
Det er Anna Kluge, Per Vibskov Nielsen, Rasmus Nøjgaard og Ulla Thorbjørn Hansen, der skal kæmpe om stemmerne. Annette Kruhøffer støtter Anna Kluge som bispekandidat, men hun afviser at klagen handler om at fremme hende.
- Jeg ved, at Anna Kluge er ked af, jeg har sendt den her klage. Hun synes, det tager fokus fra mange af de ting, der burde være fremme i valgkampen, siger hun.
Selv er Annette Kruhøffer også nervøs for, hvad hun har sat i gang. Men understreger, at hendes samvittighed ikke kunne bære, hvis hun ikke reagerede.
- Vi har en kultur i folkekirken, hvor vi ikke tør tale om det, der ikke er godt. Fordi det bliver meget koldt omkring en, hvis man begynder at sætte spørgsmålstegn ved det bestående.
Roskilde Stift er berygtet for, at bispevalgkampen bliver blodig
En af grundende til at Annette Kruhøffer betvivler valget er, at hun mener, at Rasmus Nøjgaard er favoriseret af ledelsen.
- For mig at se, ser det ud som om, at en gruppe meget magtfulde mennesker i stiftet har fundet ud af på forhånd, hvilken kandidat de vil støtte, siger Annette Kruhøffer.
Mistanke om favorisering
Uroen begyndte i marts måned, da kun én af bispekandidaterne, Rasmus Nøjgaard, fik lov til at gæsteprædike i Roskilde Domkirke, som er stiftes hovedkirke.
De tre andre kandidater blev nægtet adgang til at prædike i kirken, og det fik flere præster til at stille spørgsmålstegn ved valgprocessen, og om en af kandidaterne bliver favoriseret.
Senere kom det frem at menighedsrådet i Roskilde Domsogns Menighedsråd opfordrede præsterne i domkirken til at give plads til de resterende kandidater - hvilket der blev lyttet til.
- Det blev pludselig noget andet, der blev talt om i forbindelse med bispevalgkampen, og det skal man passe på med. Så vi blev enige om, at det var vigtigere at tale om bispestolen, end hvem der skulle prædike hvor, sagde Anne Rosendal, der er formand i menighedsrådet, den 6. april.
Dårligt arbejdsmiljø
På det sidste valgmøde i sidste uge delte bispekandidat Anna Kluge fra Næstved sin bekymring over arbejdsmiljøet i Folkekirken. Et emne som generelt fyldte på valgmødet.
Anna Kluge valgte at læse op fra en mail, som hun modtog fra en anden i stiftet.
Mailen fik hun efter, at hun havde udtalt sig til medierne om Rasmus Nøjgaards invitation til at prædike i Roskilde Domkirke.
I mailen stod der blandt andet:
Det er skadeligt for folkekirken, det er skadeligt for Roskilde stift og i værste fald ødelægger det muligheden for at samle stiftet og for et kollegialt samarbejde efter et valg.
Anna Kluge ser selv mailen som en trussel mod hende som bispekandidat og et fremtidigt samarbejde.
På trods af mailen fortryder Anna Kluge ikke, at hun udtalte sig om sagen med gæsteprædikenen.
- Det har været det værd for de præster, som har været glade for det. Også selvom det kommer til at koste mig en bispestol, siger hun.
Rygtes for at blive blodig
Ifølge adjunkt i kirkehistorie på Københavns Universitet Rasmus Dreyer er det ikke første gang, der bliver klaget over et bispevalg, og det skyldes blandt andet mistillid til valgprocessen.
Ved sidste valg i Roskilde Stift i 2008 blev der også klaget. Det gjorde der på grund af stemmeafgivelsen, som førte til et omvalg.
- Roskilde Stift er berygtet for, at bispevalgkampen bliver blodig, og der bliver også klaget. Så i det lys er det ikke så usædvanligt, siger Rasmus Dreyer.
Om bispevalget:
Selve afstemningen til bispevalget begyndte den 20. april 2022 klokken 12.00, og første valgrunde afsluttes den 11. maj 2022 klokken 12.00, hvor stemmerne tælles op, og resultatet offentliggøres.
Får én af kandidaterne mere end halvdelen af stemmerne, indstiller kirkeministeren vedkomne til kongelig udnævnelse af bispeembedet.
Får ingen af de opstillede kandidater mere end halvdelen af stemmerne, skal der være et nyt valg. De to kandidater, som i første runde har fået flest stemmer, går videre til anden runde.
Herefter skal medlemmerne stemme om de to spidskandidater i perioden fra 25. maj til den 15. juni. Den kandidat, der får flest stemmer, bliver Roskilde Stifts nye biskop, som efter dette valg tiltræder embedet den 1. september og bispevies i Roskilde Domkirke den 4. september.
Rasmus Dreyer tør ikke gisne om, hvad klagen får af betydning, men den kan resultere i et omvalg.
- Først kigger stiftet på sagen, det er lidt specielt, da det er dem, der er klaget over. Så den går nok videre til Kirkeministeriet, siger han.
Roskilde Stift og Kirkeministeriet bekræfter at have modtaget klagen. Den skal nu behandles, og det er uvist, hvornår der kommer en afgørelse.
Annette Kruhøffer afventer nu klagens afgørelse.
- Måske bliver klagen afvist, men så er den blevet prøvet. Og så kan jeg med sindsro lægge det fra mig. Hvis den bliver bekræftet, kan vi få ryddet op. Det er det, der er vigtigt for mig, siger hun.