Hestehoven er begyndt at spire, og gæssene har allerede fundet deres mager.
Naturvejleder Lars Walsted Christoffersen fra Dybsø Naturskole fortæller, at den usædvanligt varme vinter har forvirret naturen en hel del.
- Hestehovene kommer, når det er mildt, og de er en måned for tidligt på den, så det er et tegn på, at det er en rigtig mild vinter, vi har haft, siger han.
Både planter og dyr er på grund af det milde vejr kommet i forårshumør alt for tidligt.
Og blandt fuglene betyder det, at der går kludder i fordelingen af redepladser.
Gæssene har for eksempel allerede fundet sammen i par, der er højest sandsynligt allerede ringduer, der ligger på æg, og musvitten er i fuld gang med at finde sin mage.
Apps og hjemmesider om naturen:
Fuglestemmer.dk:
Hvis du er i tvivl om, hvad det er for en fugl, du kan høre i skoven, så kan du på denne hjemmeside få hjælp til at finde ud af det. Der er lydoptagelser af alt fra gærdesmutten over tyrkerduen og til natuglen.
Fugleapp:
Her kan du have alle Danmarks fugle lige ved hånden, så du let kan finde ud af, hvilke fugle du har i haven eller ser i skoven.
Danmarks svampeatlas:
Er svampen giftig, eller kan den spises? Det kan du bruge den her app til at finde ud. Du bliver en del af et større netværk af svampeentusiaster, der deler viden om svampen.
Vild mad:
Appen hjælper dig med at udforske i det vilde, spiselige landskab. Find de lækre råvarer i naturen og brug de unikke opskrifter i køkkenet.
PlanteGuide:
Skal du ud i naturen og kigge på planter, så er app'en PlanteGuide god at have ved hånden. Du kan bruge app'en som et opslagsværk, når du står i naturen og gerne vil vide mere om de planter, blomster og træer, der omgiver dig.
Lærer ikke at beskytte sig mod frost
Og det har konsekvenser, når fuglene i Danmark er hurtigt ude med at finde redepladser og yngle, fortæller naturvejlederen.
- Der sker det, at de fugle, som er fløjet til Afrika her i vinteren, kommer tilbage i marts eller april, og så er alle reddepladserne besat af dem, der har været her hele tiden, og så kommer de bag i køen, siger Lars Walsted Christoffersen.
Han fortæller, at den milde vinter kan betyde, at nogle af de fugleunger, der bliver født i 2020, ikke lærer at beskytte sig mod frost og kulde.
- Større fugle som gæs og hejrer trækker slet ikke, og det betyder, at de unger, der bliver født i år, slet ikke lærer at trække væk, når det bliver koldt, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Godt for fugleentusiaster
Men den milde vinter er ikke så skidt, at den ikke er godt for noget.
Fugleinteresserede kan se frem til at spotte fuglearter i Danmark, der ellers plejer at trække længere syd på.
- Alle de trækfugle, der kommer nordfra, ender hos os. De trækker ikke længere, fordi her har vi det mildt og godt. Og det er sådan set meget godt, så får vi en masse nordlige fugle, siger Lars Walsted Christoffersen.
- Vores egne fugle bliver måske også, så på den måde kan man også sige, at vi får en større mængde fugle i vinterperioden, siger naturvejlederen.
Spot de tidlige forårstegn
Ifølge Lars Walsted Christoffersen er der rig mulighed for selv at spotte de tidlige forårstegn.
- Man skal gå ud en dag, hvor solen kommer frem fra skyerne, og så kigger man ned i det lave. Så kan man allerede se, at mange af de her små forårsbebudere er begyndt at skyde op. De står med små knopper alle sammen, siger han.
- Anemonen står lige nedenunder bladene og er klar. Man skal bare lige rode lidt i bladene, så står den dernede med knoppen og er klar til at springe ud.
Artiklen fortsætter under billedet.
Også insekterne er ved at dukke op af skovbunden.
- Mariehøns er også et godt forårstegn. De ligger og sover under bladene og står op nu her, når det bliver mildt nok, og de er faktisk allerede i gang, siger han.
- Men de er stadig sløve, for der er stadig fire grader om natten, så det er jo stadig koldt for sådan et lille insekt, siger Lars Walsted Christoffersen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han fortæller, at hvis vinteren skulle komme til Danmark i løbet af februar, så kan det betyde døden for de mariehøns, der ikke når at finde et lunt sted at overvintre.
- Hvis det bliver frostvejr nu, så vil den her mariehøne nok omkomme, hvis ikke den kan skynde sig at gemme sig et sted, hvor der er frostfrit, siger naturvejlederen.
- Den skal ikke ret langt ned i den fugtige og frostfri jord, for at finde en fornuftig temperatur, så det skal den skynde sig at gøre, siger Lars Walsted Christoffersen.
Ikke alle arter påvirkes af vejret
Selvom mange planter og dyr ændrer deres vaner på grund af det milde vejr, så er der også arter, der er styret af andre parametre.
Det betyder, at anemonen muligvis får en længere blomstringstid end den plejer. Den lille blomst plejer nemlig at komme op i god tid, så den kan nå at få en masse lys, inden træerne får blade.
Men intet tyder på, at bøgen skulle springe ud tidligere, end den plejer, fortæller Lars Walsted Christoffersen.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg tror ikke på, at bøgen springer ud før maj, altså det er en tradition. Den er ikke afhængig af, at det er mildt, den er også afhængig af, at der er noget lys, siger han og fortæller, at der også er flere fuglearter, der altid tager på træk.
- Svalen vil aldrig nogensinde blive her. Den vil altid trække ned til Afrika, siger Lars Walsted Christoffersen.