Hele Danmark synger fødselsdagssang for dronningen på afstand og sociale medier

Klokken 12.00 kan alle i regionen være med til at fejre Dronning Margrethe ved at slå dørene op og synge fødselsdagssang med hele Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var lagt op til den helt store fødselsdagsfejring i dag, hvor Dronning Margrethe fylder 80 år.

quote Vi mødes 11.55 og stiller os op af gangen med flag

Manja V. Rytter, jordemoder på Slagelse Sygehus

Fødselsdagen skulle have været indledt med morgenvækning på Fredensborg Slot.

Klokken 12.00 skulle danskerne have haft mulighed for at sige tillykke, når dronningen og den kongelige familie trådte ud på balkonen på Christian IX’s Palæ, Amalienborg. 

Alt dette er blevet aflyst på grund af coronakrisen. Næsten.

Fællessang klokken 12.00

For fejres det skal hun, og det sker blandt andet ved fællessang klokken 12.00 rundt i hele landet til ære for dronningen.

Det hele foregår hjemme hos danskerne selv fra haver, altaner og med åbne vinduer. Dronningen vil efter fødselsdagssangen klokken 12.00 sige et par ord i dagens anledning.

Normalt vil dronningen vise sig på balkonen på Amalienborg Slotsplads klokken 12.00, men i dag må vi 'nøjes' med majestæten på tv. 

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ulrik Sejer Kofod synger fødselsdagssang for Dronning Margrethe hjemme fra stuen.

Fødeafdelingen i Slagelse mødes til fællessang på gangen

Personalet på Fødeafsnittet på Slagelse Sygehus har planlagt at synge for dronningen i dag klokken 12.00.

- Vi mødes 11.55 og stiller os op af gangen med flag. Vi har en leder, der synger i kor, og så varmer vi lige stemmerne op sammen, siger jordemoder Manja V. Rytter.

Læs også
Dagens royale fødselar hyldes i malerier af lokal kunstner
Læs også
Dagens royale fødselar hyldes i malerier af lokal kunstner

- Vi har printet de fire sange og har øvet os.

Danskerne får mulighed for synge med på fødelsdagssangen I dag er det Dronningens fødselsdagSolen er så rød, mor, I Danmark er jeg født og Papirsklip.

I Stege er der fællessang i kantinen

I ReviVision i Stege er det planen, at virksomheden skal fejre dronningen ved at samles i kantinen.

quote Så vil vi gerne have de andre kollegaer hjemmefra med på storskærm

Bente Bille, medarbejder hos ReviVision i Stege

- Vi gør det, at vi her klokken 12.00 mødes i kantinen. Vi er fem-seks medarbejdere på kontoret i dag, og resten arbejder hjemmefra. Så vil vi gerne have de andre kollegaer hjemmefra med på storskærm, og så flager vi og synger og får et glas champagne, siger medarbejder Bente Bille.

- Vi forsøger at få teknikken til at virke med lidt lyd på.

Bente Bille har sunget med på alle de andre aftensange for dronningen og er frivillig i Danmarks Samlermuseum, der også har sunget for dronningen.

I Sorø mødes andelsforeningen på plænen

I andelsforeningen Frederiksberg Have i Sorø mødes de også klokken 12.00 og synger sammen.

- Vi mødes ude på græsplænen med dem, der vil, og så har vi kage, kaffe, flag og så synger vi, siger Anita Quvang på 71 år.

- De er meget ældre herude. Vi er cirka 20 medlemmer i foreningen i alt.

Du kan få mere information på siden Danmark Synger og i facebookgruppen Danmark synger for dronningen.

Tekster til alle sangene kan downloades på www.danmarksynger.dk - her kan du også lære sangene bedre at kende med videoer og øvelser for både store og små.


Nyhedsoverblik