Valgets vigtigste temaer - se, hvad der fylder for vælgerne

Hvad har størst betydning, når folk sætter sit kryds? Vi har spurgt helt almindelige vælgere her i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mens det for nogen bliver det den allerførste gang, de skal sætte deres kryds til Folketingsvalget, bliver det for andre altafgørende. 

- Det er faktisk et af de vigtigste valg i dansk historie. Vi skal have bedre priser, det er faktisk det vigtigste lige nu. Alle de kunder jeg taler med håber på, at priserne stabiliserer sig, siger Bülent Ucar, der ejer Sandved Pizzeria.

quote Jeg håber faktisk, at et af de allerstørste fokusområder bliver den ulighed, vi oplever

Heino Knudsen (S), Formand, Region Sjælland

Spørger man førstegangsvælgerne, så håber de, at politikerne zoomer ind, før de zoomer ud. 

- Jeg tror på, at vi skal støtte velfærden. Vi skal sørge for at de unge mennesker får nogle gode muligheder, for vi er den nye generation, det er os, der kommer til at forme det fremtidige Danmark, siger Nordin Robin Laursen, der går i 3.G på Sorø Akademi, og hans gymnasiekammerat, Sophie Castile tilføjer: 

- Jeg tror virkelig, de skal vægte psykiatrien. For der er mange unge, der har problemer, som de ikke kan få hjælp til. Og der er alt for lang ventetid, og det skal vi have gjort noget ved.

For Bülent Ucar fylder især de stigende priser i samfundet.
For Bülent Ucar fylder især de stigende priser i samfundet. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Den betragtning bakkes op af Region Sjælland.

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) satser på, at valgkampen kommer til at være fyldt med løsningsorienteret snak om et sundhedsvæsen i knæ.

- Jeg håber faktisk, at et af de allerstørste fokusområder bliver den ulighed, vi oplever på velfærdsområderne på tværs af Danmark. Det kan eksempelvis være i sundhedsvæsnet, som jeg selv beskæftiger mig med hver eneste dag.

Sophie Castile håber, at der under valgkampen vil blive talt om bedre psykiatri til de unge.
Sophie Castile håber, at der under valgkampen vil blive talt om bedre psykiatri til de unge. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST
Nordin Robin Laursen kan næsten ikke vente med at sætte sit kryds for første gang til Folketingsvalget
Nordin Robin Laursen kan næsten ikke vente med at sætte sit kryds for første gang til Folketingsvalget Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Infrastruktur og krise

I Slagelse krydser indehaver og fragtmand i Slagelse Transportcenter Jens-Ole Larsen for, at der kommer en kvalificeret snak om infrastruktur.

- Jeg håber blandt andet, qua jeg er i vognmandsbranchen, at vi skal snakke infrastruktur, det er vigtigt for udviklingen, ikke kun for os som kører på vejene, men også for hele samfundet. Blandt andet her på Vestsjælland er det bedre, at vi får nogle bedre trafikåre, end vi har i dag.

Valg valgkamp folketingsvalg
Læs også
Hvem kan du stemme på? Se kandidaterne i Sjællands Storkreds her
Valg valgkamp folketingsvalg
Læs også
Hvem kan du stemme på? Se kandidaterne i Sjællands Storkreds her

Ingen forventer dog, at det bliver en let valgperiode. 

- vi står og kigger lige ind i en krise, det er jeg slet ikke i tvivl om, så der skal holdes på rattet og træde på både bremse og speeder på én gang, og der skal en ansvarlig politiker til, jo bredere jo bedre, vil jeg næsten sige, siger Jens-Ole Larsen.

Jens-Ole Larsen håber, at der bliver talt om infrastruktur under valgkampen.
Jens-Ole Larsen håber, at der bliver talt om infrastruktur under valgkampen. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

Langt de fleste kan dog blive enige om, at de glæder sig over, at vi den 1. november kan fejre demokratiets festdag.

- Jeg er meget spændt. Jeg har siden jeg var 14-15 år engageret mig meget i politik, og mit største ønske var bare, at køre alene hen i bilen og sætte mit kryds, afslutter Nordin Robin Laursen.


Nyhedsoverblik