Flere partier i Sjællands Storkreds oplever ikke at blive inviteret til valgdebatter rundt omkring i regionen.
Tirsdag aften fik gymnasieeleverne på Sorø Akademi kun lov til at høre fem folketingskandidater debattere. En lignende situation opstod torsdag på Midtsjællands Gymnasium med afdelinger i Haslev og Ringsted, hvor otte folketingskandidater fra hvert deres parti debatterede foran eleverne.
Debatmødet på Midtsjælland Gymnasium møder kritik fra blandt andet Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
- Det er et demokratisk problem, hvis man kun har interesse i visse partier, som man måske i overvejende grad også er enige med. Det er forkert, fordi meninger skal brydes i en valgkamp, udtaler Pia Kjærsgaard (DF).
Det er klart, at hvis man ikke er til stede, så bliver man ikke hørt.
Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, mener dog, at gymnasier og alle andre skal have lov til at invitere dem, de vil.
- Det er klart, at hvis man ikke er til stede, så bliver man ikke hørt. Så man får måske ikke det fulde billede. I den ideelle verden skal alle 14 partier have lige meget taletid i hver debat, siger professoren og fortsætter:
- Men jeg synes også, vi skal erkende at have en debat på en time med 14 partier, det er ikke en god debat.
Naturligt ønske om reducerede debatter
Carina Bischoff, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, forklarer ligeledes, at det er en ulempe for partierne, hvis de ikke er repræsenteret i partidebatter, da de ikke har samme chance for at nå ud til vælgerne som andre.
Samtidig påpeger hun også, at det er svært at holde et godt debatmøde, når der er så mange partier.
- Hvis man skal have en debat, hvor der faktisk er noget indhold, og man får lov til at tale mere end 40 sekunder og faktisk have nogle ordentlige debatter. Så er der også en interesse i for dem, der programlægger, og også dem, der er tilhørere, at få reduceret feltet, lyder det fra Carina Bischoff.
Ifølge lektoren opstår der et naturligt ønske om at få en mere reduceret debat, når der findes så mange forskellige partier.
- Prisen er jo, at der så er nogle partier, som der på en eller anden måde bliver en bias mod. Det er måske, fordi så vælger man at sige, at de partier, der ligger omkring spærregrænsen eller under spærregrænsen, dem sorterer man lidt fra, og så vælger man dem, som ser ud til at kunne få betydning for valget. Så er det interessant at høre fra dem.
- Og så får de en øget eksponering, og så kan det også godt være, at det er det, som gør, at de kommer til at klare sig bedre til valget.
Uenighed om problematikken
På de to gymnasier er der ikke enighed om, hvorvidt der er tale om et demokratisk problem, når ikke alle partier bliver inviteret.
Midtsjællands Gymnasium havde eksempelvis valgt at invitere otte partier på baggrund af overvejelser om at få repræsenteret de tre ideologier socialismen, konservatismen og liberalismen, som eleverne arbejder med i samfundsfag. Det forklarer rektor Lene Eiltersen.
På Sorø Akademi erkender rektor Kristian Jacobsen dog, at det er et demokratisk problem. Men han påpeger også, at de før har oplevet, at en debat bliver for rodet, når der er mange partier med.
- Når vi har halvanden times debat, hvor alle skal have et indledende spørgsmål og mulighed for at give deres besyv med til de temaer, som eleverne vil have belyst, så bliver det simpelthen for rodet, siger Kristian Jacobsen.