Jan Hansen fra Sydsjælland læsser dåsemad, minutnudler og en masse flasker vand op i sin indkøbsvogn.
- Jeg vil anbefale, at man har fem liter vand per person per dag. Selvfølgelig er det til at drikke, men også til madlavning og de sanitære ting, siger han.
Da TV2 ØST besøger Jan Hansen i foråret 2024, er hans indkøb påfaldende. For hvem har dog brug for en masse vandflasker og langtidsholdbar mad i et land, hvor der er rent vand i hanen og rigeligt med indkøbsmuligheder?
Det har vi alle, hvis Danmark bliver ramt af et angreb eller en krise, der sætter vores forsyningsselskaber ud af spil. Og det er der større risiko for nu, end der har været i mange år.
Sådan lyder den officielle melding fra forsvarsministeriet nu. Vi skal kunne klare os selv i tre dage. Men hos beredskaberne mangler man fortsat en plan og ressourcer til at kunne sikre danskernes sikkerhed, lyder det.
72 timer
I programmet “72 timer” kan du se, hvordan Jan Hansen forbereder sig, og hvorfor de danske beredskaber ikke længere mener, de er i stand til at kunne håndtere en eventuel krisesituation i Danmark.
Det er vi ikke klar til
I Næstved ligger Midt- og Sydsjællands Brand og Redning. Her har redningsberedskabet deres vagtcentral og en garage med 10-12 køretøjer, og så er der 28 brandmænd tilknyttet.
De spiller i princippet en vigtig rolle, hvis Danmark bliver angrebet.
- Ifølge lovgivningen skal redningsberedskabet kunne håndtere krig og trusler om krig, fortæller Flemming Nygaard-Jørgensen, der er beredskabsdirektør for Midt- og Sydsjællands Beredskab.
Men i virkelighedens verden er de meget langt fra at kunne løse den opgave, fortæller beredskabsdirektøren.
- Vi øver det ikke. Det er sparet væk. Det er vi ikke klar til, som det er nu, siger han.
Samme melding lyder fra Danske Beredskabers sekretariatschef Bjarne Nigaard.
- Der er det sørgelige svar, at det er vi i yderst minimalt omfang klar til, siger han og fortsætter:
- Alt, der handler om det gamle civilforsvars tanke og dermed civil beskyttelse er sparret væk, og blev det i årene umiddelbart efter, at Berlinmuren faldt.
Fra kontrolrum til fredagsbar
I forlængelse af vagtcentralen råder redningsberedskabet i Næstved også over en underjordisk bygning.
Engang fungerede den som kommandocentral, hvor kommunens ledelse skulle samles, hvis Danmark kom under angreb. Dengang var den indrettet med telefonbokse, radioer, mødebord og store kort på væggene.
Siden ændrede trusselsbilledet sig, og i dag er det store rum indrettet som et lokale, der med et billardbord og sofaarrangement er bedre egnet til fredagsbar end krigshåndtering.
Ifølge Danske Beredskabers sekretariatschef Bjarne Nigaard har politikerne generelt forsømt at følge med tiden, når det kommer til beredskaberne.
- Man skruer ned for varmen indenfor, når det bliver varmt udenfor, men så plejer man jo også at skrue op for varmen, når det bliver koldt igen, siger han og fortsætter:
- Her har vi altså glemt at lade termostaten følge med, nu hvor det er begyndt at blive koldt. Vi har ikke i tilstrækkelig grad skruet op og ladet beredskabet følge med, som bør være en naturlig del for at kunne have forsikringen på plads, hvis det for eksempel kommer til angreb, siger han.
Savner nye retningslinjer
Ifølge Danske Beredskaber har forsvarsministeriet ikke, som man har til borgerne, sat nye retningslinjer for, hvordan beredskaberne skal berede sig på mulige angreb og kriser.
Derfor efterlyser Bjarne Nigaard nu en konkret udmelding fra forsvarsministeriet om, hvad forventningen er til redningsberedskaberne i en sådan situation.
- Nu har vi fået at vide, at borgere i store dele af samfundet opfordres til at kunne klare sig selv i tre døgn. Det betyder, at vi (beredskaberne, red.) regner baglæns og siger, okay jamen så er det tre døgn, vi har til at komme og hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv, få overblik og forsøge at reetablere situationen, siger Bjarne Nigaard og fortsætter:
Forråd til tre døgn:
Opbevar tre liter vand per person per døgn til både at drikke og tilberedning af mad.
Sørg for at have mad til tre døgn i husstanden. Maden skal kunne holde sig uden for køleskab og fryser. Gerne fødevarer der ikke kræver tilberedning i ovn eller på komfur.
Opbevar hygiejneartikler som toiletpapir, hånddesinfektion, vådservietter, bind og tamponer derhjemme.
Sørg for at have nødvendig medicin til mindst tre døgn og en førstehjælpskasse. Den kan indeholde ting som eksempelvis plastre og forbindinger.
Forsvinder varmen, kan du holde varmen ved at bruge hjemmets tæpper, dyner og varmt tøj. Derudover kan det være en fordel, at alle opholder sig i ét rum, hvis det er koldt i en længere periode.
Mobiltelefonen er et af de vigtigste værktøjer. Ved brug af en powerbank eller batteripakke kan den lades op i tilfælde af lokale strømafbrydelser.
Andet nyttigt at have derhjemme er ting som en lommelygte, stearinlys, tændstikker og batterier. Det er også en idé at have et eller flere fysiske betalingskort samt mindre beløb i mønter eller små sedler.
Kilde: Beredskabsstyrelsen.
- Men hvis kravene bliver anderledes, så man for eksempel skal kunne klare sig selv i syv døgn, og beredskabet dermed også skal kunne yde en indsats i syv døgn, så er det jo også nogle andre regnestykker, jeg skal stille op.
- Derfor savner vi til stadighed, at der kommer en udmelding, som ikke bare retter sig mod borgerne, men som også siger: Hele det officielle Danmark og alle myndigheder skal kunne klare sig, og hvis det så er tre døgn, så er det dét, der er målestokken.
Den bløde rådgiver
Ifølge Bjarne Nigaard kan beredskaberne som det ser ud i dag højst indtage en rådgivende rolle i en krisesituation.
- Vi kan supportere den kommunale beredskabsplanlægning, give så gode råd som muligt til, hvordan man sikrer fortsat drift. Hvis vi for eksempel bliver adspurgt om, hvordan plejehjem i en given kommune kan gøre det bedst muligt, så kan vi komme med vores bud og hjælpe på den måde, siger han og fortsætter:
- Det bliver den bløde rådgivningsdel og så måske at gennemgå beredskabsplaner på tværs af de enkelte kommuner og hjælpe med at se, om de nu falder i hak med hinanden. Alt det har jo så også en begrænsning i og med, at de medarbejdere skal frigives fra noget andet. Der er ikke beredskabsplanlæggere ansat til kun at kigge på det her.
Det kræver ifølge Bjarne Nigaard flere ressourcer, hvis de danske beredskaber skal kunne gøre mere end at rådgive under store, længerevarende kriser.
300 millioner for et nyt civilforsvar
Ifølge Bjarne Nigaard sparede man i sin tid årligt omkring 120-125 millioner kroner ved at nedlægge civilforsvaret.
Står det til ham, skal man have det samme budget tilbage til beredskaberne plus yderligere midler til igen at kunne lave øvelser og ansætte analysekapacitet.
- Et slag på tasken ville det nok være i omegnen af 250-300 millioner kroner man umiddelbart skulle finde for at kunne reetablere civilforsvaret, hvor vi kan indkvartere folk, hvor der er mulighed for at opgradere for eksempel beskyttelsesrum og holde de øvelser, der skal være med til at sikre, at hvis noget går galt, så kan beredskabet yde den indsats, de mest hensigtsmæssigt skal yde, siger han og fortsætter:
- Til sammenligning koster beredskaberne i Danmark i øjeblikket cirka to milliarder om året. Så i forhold til det er det en relativt voldsom procentstigning, jeg beder om. Men når man kigger på, hvad det samlede forsvarsbudget er, og hvilke midler, man har ladet tilflyde Forsvaret ved de senere forlig, så er det her måske ikke så meget.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har for nyligt fortalt til avisen Berlingske, at regeringen er i gang med at analysere, om man skal oprette et beredskabsministerium.
I et skriftligt svar til TV2 ØST skriver forsvarsministeriet følgende:
- Regeringen tager danskernes sikkerhed dybt alvorligt. Derfor er partierne bag anden delaftale under forsvarsforliget enige om, at forhandlingerne om en aftale på beredskabsområdet er det næste, der igangsættes.
- Det er aftalt i forligskredsen, at vi skal se på, hvordan vi styrker det nationale beredskab i forhold til de udfordringer, vi står over for. Det konkrete indhold af aftalen skal drøftes med forligskredsen.