ZBC rækker ud til pladsramte folkeskoler: - Send elever til valgfag hos os

Med de nye pladskav til folkeskolerne forudser ZBC, at de vil mangle plads, når de ældste elever er retur. Nu tilbyder ZBC eleverne valgfag hos dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lige nu sidder de ældste elever fra folkeskolerne og modtager undervisning hjemmefra.

Men når de igen skal tilbage på skolebænken, forudser flere grundskoler, at de vil få svært ved at få plads til alle med de nye krav til mere afstand mellem eleverne.

Derfor er erhvervskolen ZBC nu ude med en håndsrækning. De tilbyder nemlig, at eleverne kan få valgfag på en af ZBC’s otte skoler. Det skriver de i en pressemeddelelse.

quote Vi vil give eleverne en god oplevelse og nogle faglige kompetencer

Michael Bang Dyrehave, uddannelseschef, ZBC

Mange af deres værksteder har i forvejen god plads mellem eleverne, hvor de samtidig kan få mulighed for at prøve deres interesser af i professionelle rammer med uddannede faglærere. Derfor er det ifølge uddannelseschef Michael Bang Dyrehave fra ZBC et tilbud med mange fordele.

- Vi vil gerne i dialog med de enkelte folkeskoler om, hvordan vi kan hjælpe dem med at få afviklet deres valgfag. Give eleverne en god oplevelse og nogle faglige kompetencer. De kommer til at møde en faglærer, når nu de har været hjemme i lang tid, siger han.

Håber elever får lyst til at vælge håndværksvejen

Mens eleverne i de mindste klasser kom i skole igen fra 15. april, så er det endnu uvist, hvornår eleverne fra 6. klasse og op efter kan vende tilbage.

Men ligeså snart myndighederne giver grønt lys, er ZBC klar til at tage i mod eleverne på valgfag på deres matrikler, når aftalen er på plads med den enkelte skole.

Læs også
Første skoledag for de mindste: - Det er en kæmpe udfordring
Læs også
Første skoledag for de mindste: - Det er en kæmpe udfordring

Eleverne kan både vælge de obligatoriske valgfag som håndværk og design eller madkundskab. Men de kan også prøve de kommunale valgfalg, som kan omhandle alt fra robotter til spiludvikling og bagedyst. 

Tilbage håber uddannelseschefen, at eleverne ved at få denne mulighed kan få øjnene op for at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. 

- Så vores forhåbning er, at tilbuddet vil danne grundlag for, at vi fremadrettet kan lave nogle aftaler, hvor eleverne får en kæmpe introduktion til hele erhvervsskoleverdenen men også, hvad man egentlig kan i fagværkstederne, siger han.

- Så deres valg, når de er færdige med folkeskolen, bliver meget mere kvalificeret. Så de ikke er i tvivl, om det er gymnasiet eller håndværksvejen, de skal gå, tilføjer han.

Mange gode erfaringer fra tidligere

Inden coronavirussen ramte Danmark, havde flere skoler i regionen valgt at rykke nogle af deres valgfag over til ZBC.

En af dem er Antvorskov Skole i Slagelse. Her har seks 7. klasser siden januar haft valgfaget håndværk og design på ZBC Slagelse.

Piger prøver mandefag
Læs også
Skole lader piger prøve kræfter med mandefag
Piger prøver mandefag
Læs også
Skole lader piger prøve kræfter med mandefag

Ifølge ZBC har det været en stor succes, da eleverne i den foreløbige evaluering har fortalt det er deres yndlingsfag, samt at undervisningen giver god mening for dem.

- Det har på mange måder været en øjenåbner for os, hvor vi har set værdien i, at eleverne oparbejder praktiske kompetencer og samtidig bliver klogere på virkeligheden på den anden side af folkeskolen. Det er autentisk brobygning, udtaler Britta Thomsen i pressemeddelelsen, der er souschef på Antvorskov Skole.

ZBC har skoler i Holbæk, Kalundborg, Køge, Næstved, Slagelse, Ringsted og Vordingborg.


Nyhedsoverblik