Fristen er endnu ikke overskredet, men tirsdag lyder meldingen, at 13 kommuner formelt har sluttet sig til søgsmålet mod staten for fejl i udligningssystemet.
Det fortæller Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune, som er tovholder på sagen.
- Det, vi går efter, er, at få en kompensation fra år 2017 til 2018 i forhold til punktet om uddannelsesniveauet for udlændinge. For min kommune vil det betyde 47 millioner kroner ekstra i kassen, siger han.
- Det er det, vi går efter for at kunne trække vejret bare en lille smule, indtil vi får denne her udligningsreform, hvor man kan få tandhjulene til at spille rigtigt sammen igen, tilføjer borgmesteren.
Høring om udligningsordningen
Onsdag afholder Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg en høring om konsekvenserne ved fejlene i udligningsordningen.
Målet med høringen er blandt andet, at udvalget vil høre, hvilken effekt en økonomisk kompensation, der rækker to år tilbage, vil have på kommunerne.
I Hjørring vil det betyde et væsentligt løft i kernevelfærd, vurderer borgmesteren. Det budskab vil han tage med til høringen.
- Hvis vi får 47 millioner vil vi kunne komme op på gennemsnittet i forhold til børnepasning, skolegang og ældrepleje på et år, siger Arne Boelt.
- Vi er presset voldsomt
I januar anbefalede et juridisk notat, at de i alt 20 kommuner, der har været involveret i processen, gik videre med sagen. Notatet var bestilt af kommunerne, der føler sig snydt for flere hundrede millioner kroner.
De mener, at der har været en fejl i den måde, som udlændinges uddannelsesniveau er blevet registreret på i forhold til udligningen.
- Når så mange kommuner går i gang med at lave et sagsanlæg mod staten, er det kun fordi, vi er presset voldsomt, siger borgmesteren.
Han oplever, at borgerne presser på for, at der kommer en løsning.
- Derfor tror vi, at man risikerer at få nogle bevægelser i Danmark lignende dem, man har set med De Gule Veste i Frankrig.
- Der kan nogle måske godt trække på smilebåndet, men det tror jeg på, siger Arne Boelt.
Der er fortsat seks kommuner, der mangler at tilkendegive, hvorvidt de vil slutte sig til søgsmålet.
Dem, der har meldt sig på banen, er Hjørring, Guldborgsund, Næstved, Odsherred, Lolland, Svendborg, Rebild, Mariager Fjord, Randers, Jammerbugt, Brønderslev, Kerteminde og Assens.
Hvert år omfordeles 17 milliarder blandt kommunerne:
Onsdag afholder Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg en åben høring om konsekvenserne af fejl i den kommunale udligningsordning.
Dagen inden høringen lyder meldingen fra Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring, at 13 kommuner indtil videre formelt har tilsluttet sig et søgsmål mod staten.
Her kan du læse om den store øvelse med at fordele midlerne mellem kommunerne.
- De 98 danske kommuner varetager alle en række opgaver i lokalsamfundet. De driver blandt andet daginstitutioner, skoler og forsøger at få folk i arbejde.
- Lokalbefolkningens indkomst varierer fra kommune til kommune, og det skaber store forskelle mellem kommunernes indtægtsmuligheder.
- På samme måde er der forskel på kommunernes udgiftsbehov, da alderssammensætningen og de socioøkonomiske forhold varierer i kommunerne.
- Det er disse to forskelle, man gennem udligningssystemet prøver at udligne.
- Systemet skal sikre, at der ikke er store forskelle i kommunernes serviceniveau i forhold til skatteprocenten.
- I grove træk kan man sige, at 61 procent af de økonomiske forskelle mellem kommunerne bliver udlignet på landsplan.
- Der omfordeles hvert år omkring 17 milliarder kroner mellem Danmarks kommuner fra rig til fattig.
- Mange kommuner er utilfredse med systemet. De mener enten, at de betaler for meget eller får for lidt.
- Regeringen besluttede sidste år to justeringer af udligningssystemet på grund af ændringer og fejl i systemet. Disse justeringer blev dog af flere borgmestre kaldt for "lappeløsninger".
Kilder: Danske Kommuner og Ritzau.