Da en bil kørte galt efter et gaderæs i Ringsted i maj, måtte redningsfolk ikke kun kæmpe for at redde to unge kvinders liv, men også for at holde nysgerrige borgere væk, som både filmede og fotogragerede ulykken og de tilskadekomune.
- Tanken om at ligge fastklemt i en bil og have smerter og så se folk stå at filme én. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være, siger Flemming Krog-Meyer, indsatsleder ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Problemet er kun blevet større de seneste år, og derfor opfordrer redningsfolk nu borgere til at stoppe med at filme og fotografere ulykker.
Lars Kabel, medieforsker og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener i udganspunktet, at det er positivt, at borgere deler det, de ser og hører med offentligheden - hvis altså det foregår på en ordentlig måde. Men det gør det ofte ikke, mener redningsfolk. Ved ulykken i Ringsted måtte der for eksempel tilkaldes en ekstra patruljevogn blot for at holde nysgerrige borgere væk.
- Hvis redningsarbejderne ikke kan komme til at udføre deres arbejde, så er det nok meget simpelt, at hverken pressefolk eller private folk skal vade rundt på midt i en ulykke og forstyrre redningsarbejdet, siger lektor Lars Kabel.
Artiklen forstætter under videoen
Alvorlige ulykker vejer tungere end offentlighedens interesse
Efter TV2 ØST fortalte om de nysgerrige borgere ved ulykken i Ringsted, undrer flere brugere på blandt andet Facebook sig over, at medierne godt kan fotografere, mens private borgere bliver opfordrer til at lade være. Men i lovgivningen er der defineret nogle forskellige muligheder for professionelle journalister og fotografer, som ikke gælder for borgere, forklarer Lars Kabel.
Det, man ikke har forberedt sig på, er den kolossale eksplosion, det er sket inden for fotograferingskulturen og deling af billeder. Det havde lovgiverne ikke forudset
- Der er der, fordi man har tiltro til, at det bliver behandlet efter professionelle standarder, herunder med respekt for de etiske koder og retningslinjer. Det overordnede udgangspunkt er, at det er i den offentlig interesse, at noget af det her kommer ud. Nyhedsformidlingen skal ske i offentlighedens interesse, siger Lars Kabel.
Der er dog en række hensyn, der vejer tungere end offentlighedens interesse. Det er fx, hvis det er meget alvorlige ulykker, hvis nogen er blevet dræbt, eller hvis nogen er i meget ydmygende situationer.
- Det, man ikke har forberedt sig på, er den kolossale eksplosion, det er sket inden for fotograferingskulturen og deling af billeder. Det havde lovgiverne ikke forudset, siger Lars Kabel.
Ung mand blev dømt for at dele billeder fra Storebæltsulykke
Den teknologiske udvikling med smartphones og sociale medier har ændret på medievirkeligheden. Det mærker man især ved ulykker, mener Lars Kabel
- Medierne kommer i anden række. Første række af information kommer ofte fra borgere, som er til stede, når tingene sker. Det er svært at håndtere. Man kunne se det meget tydeligt med ulykken på Storebæltsbroen, siger lektor Lars Kabel.
Her blev en ung mand fra Taastrup ved Retten i Svendborg idømt ti dagsbøder på 2.000 kroner for at have delt billeder inde fra toget, der forulykkede 2. januar. Dermed lagde dommeren sig tæt op ad anklagerens ønske om en bødestraf på 22.000 kroner. Den unge mand blev dømt, fordi man på billederne kunne se legemsdele fra personer, som blev dræbt i ulykken.
Er bøder den rigtige løsning?
- Jeg tror, det er et nødvendigt middel til at kommunikere, at der altså er en grænse. Men det mest effektive ville jo være, at folk forstår den etiske problemstilling. Men det er svært at sikre sig. Og det er svært at nå så langt ud, at man får fat i alle.
Teknologien rækker længere end lovgivning
Både inden for nyhedsformidlingen, men også blandt bloggere og brugere af sociale medier, er et højt nyhedstryk med larmende overskrifter og dramatiske billeder blevet et problem, mener lektoren fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Det er en problemstilling, der ligger under fake news-problematikken. Nogen kan have en interesse i at vise noget, som er meget dramatisk alene for at tiltrække sig opmærksomhed. Det hensyn kommer så til at overrule de etiske hensyn, siger Lars Kabel.
Det handler om medieforståelse og om at være ansvarlig i sin omgang med medierne
Men den interesse er der vel også nogle journalister, der har?
- Man kan ikke gardere sig mod alle situationer. Men et pressekort er en start i forhold til at sikre sig en vis standard, siger Lars Kabel.
- Men det er klart, at hvis en enkeltperson og også nogle typer af mediefolk har en intension om at gå over grænsen, fordi de har en interesse i det, så er det svær at forhindre. Det kan forhindres fysisk, men jeg tror ikke, det kan forhindre lovgivningsmæssigt, siger Lars Kabel og henviser til størrelsen af de linser,.
Unge skal lære om etik
Det er ofte unge, der filmer, fotograferer og deler billeder og videoer på de sociale medier, og for dem er det en helt naturlig del af deres hverdag.
- Det handler om medieforståelse og om at være ansvarlig i sin omgang med medierne. Det er en uddannelsesproblemstilling, og det er folkeskoler og gymnasier ansvarlige for, siger Lars Kabel.
- Der er ikke noget galt med sociale medier eller med unge mennesker. De skal bare lære hvordan de fungerer i den nye, demokratiserede medievirkelighed, som de er født ind i.
Men det kan deres forældre vel også lære dem? Er det ikke også et spørgsmål om opdragelse?
- Der er måske nogle typer af forældre, der heller ikke helt selv har fået fat i det. Blandt andet fordi de ikke er opvokset digitalt, siger Lars Kabel.