Tre dages intensiv håndværkermesterskab i Gigantium i Aalborg endte i ren prisregn til lokale håndværkere.
Bager Fie Hyldegaard Mortensen fra ZBC i Ringsted var den første, der snuppede en førsteplads ved det store mesterskab for landets bedste, og herefter forsatte det med førstepladser til unge håndværkere fra regionen.
Hele 54.971 gæstede DM i Skills i Aalborg 2017 over de tre konkurrencedage.
Herunder kan de se, hvilke unge håndværkere fra vores region som fik en førsteplads.
Vinderne fra regionen
- Bager: Fie Hyldegaard Mortensen (Stenlille), ZBC Ringsted/Sejers Konditori, Sorø.
- Brolægger: Marco Jensen (Tappernøje), Brolæggerkompagniet Roskilde, NEXT Uddannelse, København.
- Bygningssnedker: Frederik Riber (Haslev), Roskilde Tekniske Skole/Tømrermester Madsen, Præstø.
- Bygningsstruktør: Mille Christine Eriksen (Næstved), Per Aarsleff A/S, Åbyhøj og Alexander Juhlin Jensen (Næstved), C.C. Brun Entreprise, Herlufmagle. Begge er fra EUC Sjælland.
- Elektriker: Mikkel Rifbjerg Pedersen (Nykøbing F), CELF/Marielyst El, Væggerløse.
- Glarmester: Lasse Lindgreen Nielsen (Fårevejle), EUC NVS/Glarmesterskolen/Glarmester Jensen, Fårevejle.
- Gulvlægger: Laust Emil Fritzen (Nykøbing Sj) Next Uddannelse, København/Jimmis Gulvservice, Nykøbing Sj.
- Maskinsnedker: Lukas Kristoffer Brorfelde (Holbæk), Herningsholm Erhvervsskole/ Malthe Gormsen ApS, Herlev.
- Social- og sundhedsassistent: Katja Mai Rønne (Holbæk) og Sascha Saunte Porsbo Pedersen (Vig) begge Sosu Sjælland/region Sjælland.
- Tækkemand: Patrik Terry Hjorth Engman (Holbæk), Den Jyske Håndværkerskole/ Tækkepartner ApS, Holbæk.