Ny teknologi vil i fremtiden give lægerne mulighed for at bruge data fra mange forskellige målinger på patienternes kroppe. Dataene kan bruges, når patienterne er i behandling for sygdom og til forskning.
- Der er store perspektiver i de teknologiske muligheder for at indsamle data om patienten både i forhold til at redde liv, men også rent økonomisk. Det fortæller Klaus Høyer, der er professor på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet og har skrevet bogen "Hvem skal bruge sundhedsdata – og til hvad?".
Der er store perspektiver i de teknologiske muligheder for at indsamle data om patienten både i forhold til at redde liv, men også rent økonomisk
Et eksempel kan blive et nyt forskningsprojekt på Sjællands Universitetshospital i Køge. Her er lægerne i gang med klarlægge, hvordan man kan forhindre, at tyve procent af de patienter, der bliver akut opereret for alvorlig sygdom i maven og tarmen, dør, efter at de bliver udskrevet.
- Over årene er indlæggelsestiden blevet kortere og kortere, og det er der mange grunde, også økonomiske. Så det er oplagt at sikre opfølgning af de patienter, der udskrives tidligere, især når man opdager grupper med øget risiko for alvorlige komplikationer eller død, siger Klaus Høyer.
Artiklen fortsætter under billedet.
Overvåger patientens data
I forskningsprojektet undersøger lægerne, om nye teknologiske løsninger kan give lægerne mulighed for at overvåge patienten hjemme med forskelligt teknisk udstyr, der måler patienternes blodsukkerniveau, deres hjerterytme og deres aktivitets- og søvnmønster.
- Typisk bliver patienterne udskrevet og kommer hjem, og så er det, at der kan ske komplikationer som infektioner i lungerne, infektioner i såret, eller blødninger, som gør, at de skal ind og genopereres, og det er typisk i de situationer, at patienten dør, eller der er risiko for det, fortæller Johan Clausen, der er læge og ph.d.-studerende på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det er tanken, at de data, der bliver målt, i fremtiden skal kunne uploades til hospitalets it-system, og her vil lægerne kunne nå at opdage, hvis en patient begynder at få det dårligt og nå at forebygge.
- Det kræver en del organisatorisk og ny teknologisk infrastruktur at sikre. at data analyseres og reageres på. Der er også en del ukendte faktorer, når man bruger hjemmemålinger, især hvis det er noget patienterne selv skal stå for, siger Klaus Høyer.
Borgere villige til at dele data
I rapporten ”Population Health Management - Deling af patientdata”, der er skrevet af KMD Analyse i samarbejde med Quorum Consulting og nyhedsmediet Dagens Medicin, har man undersøgt, om borgerne er positive over for at dele deres ikke-anonymiserede data om sundhed, adfærd, trivsel og personlige forhold med blandt andet læger, hospitalspersonale og speciallæger.
Artiklen fortsætter under billedet.
Rapporten fra 2017 viser, at borgerne er villige til at dele deres data, hvis det er relevant i deres behandlingsforløb og kan give dem en bedre eller hurtigere behandling.
I gennemsnit vil 79 procent af borgerne gerne dele forskellige datatyper med praktiserende læger. For hospitalspersonale er tallet 73 procent og for speciallæger 61 procent,
- Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal bruge de teknologiske muligheder til at forebygge tilbagefald, komplikationer og død. Mange patienter har allerede i dag forskellige kilder til dataopsamling på sig. Nogle patienter har selv valgt at måle sådan noget som puls, motion, og søvnrytmer, og andre bruger apparater, som sundhedsvæsenet har givet dem i behandlingsforløb, fx ved hjertesygdom eller efter en transplantation, siger Klaus Høyer.
Data kan dog aldrig være helt sikre, og der kommer sikkert også i fremtiden datalæk og hacking
Der er dog flere etiske aspekter, der skal tages hensyn til, når man skal sikre, at de mange data som sygehusene er i besiddelse af, er i sikre hænder.
- Der foregår et stort arbejde for at sikre data og deres opbevaring. Generelt er sundhedsvæsenet et godt sted at have sine data. Data kan dog aldrig være helt sikre, og der kommer sikkert også i fremtiden datalæk, hacking og andet. Hvis alternativet til at løbe denne risiko er risikoen for at dø af komplikationer, vil de fleste dog nok tænke, at hacking er et mindre onde, siger Klaus Høyer.
Er algoritmer ansvarlige?
Derudover er det også vigtigt, at det er helt klare retningslinjer for, hvem der har ansvaret for at reagere på de data, der måtte komme ind, så patienterne ved, hvad de kan forvente og kan føle sig trygge.
- For lægen er det vigtigt kun at have ansvar for det, man faktisk kan reagere på, og som der er fysisk tid til at se på. Data gør ikke ret meget i sig selv. Noget kan kobles til automatiserede reaktioner, men det skaber nye problemstillinger om ansvar. Kan en algoritme eksempelvis være ansvarlig?, spørger Klaus Høyer og uddyber:
- Øget overvågning kan skabe tryghed, men også nye former for tvivl, når man ikke forstår apparaterne, eller de reagerer anderledes, end de plejer. Det er vigtigt at have en dialog med patienterne, så de også forstår, om det er mennesker eller maskiner, og dermed algoritmer, der læser dem. Patienterne skal vide, hvordan de skal reagere, hvis noget undrer dem.