Ekspert dumper nyt ghettoudspil: Folk kommer ikke i arbejde ved at rive boligblokke ned

- Det korte svar er nej.

Sådan lyder det fra Gunvor Christensen, boligforsker ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Det er svaret på, om regeringens nye ghettoudspil er vejen frem for at komme socialt udsatte boligområder til livs. Et udspil, der altså kan få konsekvenser for regionens fire ghettoområder: Motalavej og Ringparken i Slagelse Kommune, Agervang i Holbæk Kommune og Lindholm i Guldborgsund Kommune.

For udspillet peger blandt andet på, at andelen af almene boliger skal nedbringes til højst 40 procent i ghettoområder. Samtidig kan staten bede boligorganisationerne om at enten sælge eller rive udsatte boligområder ned. Og så vil de i udspillet målrette 12 milliarder kroner til nedrivning og omdannelse af almene boligområder.

Men ifølge Gunvor Christensen er det ikke vejen at gå.

- Vi har med nogle meget udsatte boligområder, hvor folk er bagude på point, hvad angår at få sin skoleudgang gennemført, uddannelse gennemført og at komme ud på arbejdsmarkedet, kriminalitet og utryghed og så videre. Men det er i høj grad nogle socioøkonomiske problemstillinger, der er, og det kan du ikke regulere dig ud af ved at lave andre fordelinger eller rive boligblokke ned. Det gør jo ikke, at folk får en uddannelse eller kommer i beskæftigelse, siger hun.

Hvor skal de så bo?

Samtidig vil det betyde, at der bliver nogle mennesker, der ikke har et sted at bo.  

- Man skal bare være opmærksom på, at man skal have et andet sted, de her mennesker kan bo. Og det er noget, der glimrer ved sit fravær i det her udspil. Hvor er det, vi skal have de har social udsatte, hvis de ikke må bo her? lyder det fra Gunvor Christensen.

Det er ikke, fordi hun ikke kan se formålet med udspillet. Hun kalder det en spredningstankegang. Kort fortalt, at staten forsøger at sprede problemerne ud, så de personer, der bor i udsatte boligområder, kommer ud andre steder og spejler sig i andre – og på den måde får taget en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet.

Der er dog et lille men, hvis man spørger Gunvor Christensen.

- Det er forskningsmæssigt lidt mere tvivlsomt, om det er sådan pilen peger. Det, vi ved, der virker, er at investere i nogle konkrete og målrettede indsatser i forhold til at sikre, at børn og unge gennemfører deres skolegang, gennemfører ungdomsuddannelse og derfra kommer videre ind på arbejdsmarkedet. Det er det, der løser de fattigdomsproblemer, som der er i vores udsatte boligområder, siger hun.

Skærpede straffe til kriminelle

Af regionens fire ghettoområder er antallet af dømte personer højst i Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune. Og regeringens ghettoudspil peger udover at rive boligblokke ned, at skærpe straffene til kriminelle yderligere. Faktisk skal de fordobles, hvis de bliver begået i utryghedsplagede områder, som det formuleres.

Men her stiller Gunvor Christensen spørgsmålstegn ved, hvorvidt man er klar over, når man begår hærværk i Ringparken, at man vil få en højere straf, end hvis det blev gjort i Ringsted.

- Det er relativt tvivlsomt, om der er den rationalitet bag at begå hærværk. Det løser i hvert fald ikke problemet med, at vi har de her socialt udsatte boligområder, siger hun.

- Det er jo noget med at stå lige for loven, uanset hvor du er. Og det gør man i hvert fald ikke her. Jeg er spændt på at se, hvordan juristerne ser på, om det retsplejemæssigt er forsvarligt.

Og det vil heller ikke nødvendigvis rykke ret meget ved utrygheden i områderne.

- Og kriminalitet og utryghed går altså ikke hånd i hånd. Det er ikke sådan, at er der høj kriminalitet, så er der også høj utryghed, siger Gunvor Christensen.

- Vi kan også se i de her boligområder, at kriminaliteten er nedadgående, men utrygheden er stor og nogle steder voksende. Og det er, fordi det er andre indsatser, man skal gøre for at ændre på folks utryghed.