Tre fængselsbetjente fra Storstrøm Fængsel blev onsdag formiddag truet på livet med skydevåben til at udlevere en fange, der var på vej til en kortvarig behandling på Nykøbing F. Sygehus.
Men spørger man Fængselsforbundet, der er fagforening for fængselsbetjentene, giver episoden ikke anledning til at ændre på procedurer.
- På baggrund af det jeg er blevet orienteret om, optrådte mine kollegaer topprofessionelt i går. Der er ikke noget at klage over i forhold til transporten, der optrådte de præcist, som de skulle. De stod de rigtige steder, fangen var iført det sikkerhedsudstyr, han skulle, siger Kim Østerbye.
Men kunne man have gjort noget anderledes?
- Han sidder i Danmarks sikreste fængsel. Han er i håndjern og transportbælte, og jeg skal komme efter dig. Så hvad synes, du vi skulle have gjort? lyder det fra formanden.
Ikke noget man lærer ved teorikursus
Derimod mener formanden, at gårsdagens flugt er et udtryk for, at fanger i de danske fængsler bliver mere farlige.
- Fordi vi har mere grænseoverskridende kriminalitet i verden, ser vi flere af de her typer af fanger, der er medlem af internationale netværk, siger Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet.
Derfor mener han, at man bør give fængselsbetjentene mere træning, for at gardere sig mod en lignende situation fremover.
Som fængselsbetjent tror jeg ikke, du kan opleve noget værre, end at stå foran en pistol under en flugt
- Jeg siger træning og ikke uddannelse - det handler ikke om at sætte folk på skolebænken. Det handler om at have mere praksisnær træning, dér hvor folk arbejder. Det her er ikke noget, du lærer ved at tage et teorikursus. Det er noget, du lærer ved hele tiden at blive udfordret, dér hvor du er, i forhold til, om man gør det rigtige med de enkelte fanger, lyder det fra formanden.
Samtidig oplyser han, at der arbejdes på at indføre et internetbaseret efterretningssystem i de danske fængsler, som skal indeholde oplysninger om fangerne.
Det er en del af en politisk aftale fra december sidste år, der skal sikre "en mere konsekvent indgriben over for indsatte med negativ adfærd".
Som fængselsbetjent kan man ikke opleve noget værre
Det var en kvindelig fængselsbetjent og to mandlige fængselsbetjente, som havde den 32-årige fange i deres varetægt onsdag morgen, da fangen blev befriet af bevæbnede personer.
- Som fængselsbetjent tror jeg ikke, du kan opleve noget værre, end at stå foran en pistol under en flugt. Det er en fuldstændig absurd, dramatisk oplevelse, hvor jeg er helt sikker på, man står og tænker på: Bliver jeg nu skudt, eller bliver jeg ikke skudt? lyder det fra Fængselsforbundets formand.
Men ingen blev skudt, og der var heller ingen, der blev ramt af den tåregas, som gerningsmændene havde medbragt.
Fængselsbetjentene blev efterfølgende tilbudt krisehjælp via en psykologtjeneste. Det er ren procedure i sådanne situationer.
- I hvertfald i de første dage er der et meget tæt beredskab om de pågældende. Inden for en tre til fire dage bagefter bliver der lavet en debriefing, hvor man reelt gennemgår hele situation. Hvad skete der? Kunne vi have gjort noget anderledes? Man gennemgår hele episoden i personalegruppen, fortæller Kim Østerbye.
Det er da klart, at man i en efterrationaliseringsproces er nødt til at kigge på, om fanger der er i stand til at planlægge den her slags overhovedet skal på hospitalet, medmindre det er livstruende
Fængselsbetjente bør ikke bære våben
Udover skydevåben brugte de nu sigtede personer også CS-gasspray mod de tre fængselsfunktionærer, da den 32-årige fange blev befriet onsdag formiddag. Det kom frem under dagens grundlovsforhør, hvor de tre personer blev varetægtsfængslet i fire uger.
Men det giver ifølge, formanden for fængselsbetjentenes fagforbund, ikke anledning til, at fængselsbetjentene bør bevæbnes.
Skulle fængselsbetjentene have båret våben?
- Jeg er principielt imod, at andre grupper i samfundet end politiet bærer våben. For det første mener jeg ikke, der er så meget brug for det. For det andet mener jeg ikke, fængselsbetjente bør bære våben i nærheden af fangerne, når vi også skal gå sammen med dem bagefter inde i fængslet. Det vil skabe en ubalance i det magtforhold, der gør at vi også skal resocialisere dem ud af kriminalitet, siger Kim Østerbye.
- Der er heller ikke særlig mange steder i europæiske lande, hvor man har det. Nogle steder har man dog særlige patruljer på ringmuren, siger han.
Sygdomsbehandling kan ske i fængslet
Den 32-årige fange var til behandling på Nykøbing Falster Sygehus, da han blev befriet af de bevæbnede mænd. Det giver anledning til at se på procedurerne omkring sygdomsbehandling af fangerne.
- Det er da klart, at man i en efterrationaliseringsproces er nødt til at kigge på, om fanger, der er i stand til at planlægge den her slags, overhovedet skal på hospitalet, medmindre det er livstruende, siger Kim Østerbye.
- Det man kan diskutere bagefter er, at hvis der er fanger, der er særlige farlige, om vi skal samarbejde mere med politiet. Men der er jo også behandlingsmuligheder i fængslerne. Man kunne også forestille sig, at vi bad sygehuset om at rykke ud til os, siger han og konkluderer:
- Man skal sikre sig fremadrettet, at den type fanger ikke er uden for muren, siger han.
Undersøgelse af forløbet sat i gang
Hos Kriminalforsorgen, der står for Storstrøm Fængsel, har man iværksat en undersøgelse af forløbet, oplyser områdedirektør Rasmus Andersen til TV ØST.
- Det er en meget alvorlig situation, som vi nu skal have overblik over, siger områdedirektør Rasmus Andersen fra Kriminalforsorgen Sjælland.
Flugtfangen blev anholdt onsdag aften, da politiets efterforskning ledte dem til en bil i København, hvor den flygtede fange skjulte sig i bilens bagagerum.
- Foreløbig er vi taknemmelige for, at vores personale ikke er kommet til skade, og at den indsatte og hans medsammensvorne er blevet anholdt, siger områdedirektør Rasmus Andersen fra Kriminalforsorgen Sjælland, der på grund af undersøgelsen ikke kan sige mere konkret om sagen.