Faldende elevtal og fyringer: Erhvervsskolerne er hårdt pressede

Der bliver hårdt brug for faglært arbejdskraft i fremtiden, men stadig færre unge tager en erhvervsskoleuddannelse.

Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

Siden 2014 har erhvervsskolerne oplevet et elevfald på 19 procent. Det har betydet, at erhvervsskolerne på landsplan har mistet 1,2 milliarder kroner, alene på grund af aktivitetsnedgang.

Store udfordringer

Ifølge Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, skal årsagerne til den uheldige udvikling findes i regeringens årlige sparekrav og dele af den erhvervsskolereform, der blev gennemført i 2014.

- Vi ser på den her problematik med stor alvor, for det betyder meget for vores skoler. Formålet med erhvervsskolereformen var dels at skabe en ny kvalitetsdagsorden omkring erhvervsuddannelserne, så de kunne få deres ry og rygte tilbage, men det var også at få flere elever til at søge, siger han til TV ØST.

- Vi ser, at der er brug for en række konkrete, politiske tiltag, for at få gang i søgningen igen, og på den anden hånd ser vi nogle politikere, der bliver ved med at udhule økonomien. Det betyder, at alt det, vi selv kan gøre - for eksempel gennem samarbejde med folkeskolen, gøre vores lærere dygtigere og bruge mere teknologi i undervisningen - bliver saboteret af, at skolerne er under konstante sparekrav fra finansministeriet gennem omprioriteringsbidraget, siger han.

Lever ikke op til adgangskravene

Det er især de skærpede adgangskrav, som har fået færre til at søge uddannelserne.

Tidligere oplevede erhvervsskolerne, at unge kom på skolerne efter nogle år på arbejdsmarkedet, men flere af de unge, der vil ind på uddannelserne, har ikke bestået både dansk og matematik i folkeskolen. De bliver derfor på arbejdsmarkedet i stedet for at tage en erhvervsskoleuddannelse.

- Vi har været glade for, at man lavede adgangskrav, problemet var bare, at dem, man skar fra med adgangskrav, ikke har fået tilstrækkelige tilbud til at blive klar til en erhvervsuddannelse, siger Lars Kunov og uddyber:

- Dem, som vi fik førhen fra arbejdsmarkedet, var typisk nogle, som havde klaret sig dårligt i folkeskolen, og de kan ikke komme ind pga. adgangskrav, og fordi vi har fået nogle uddannelser, der er mere krævende end tidligere. Det er godt for kvaliteten af uddannelserne, men man har ikke gjort nok for at få den gruppe gjort klar, siger han

Kommende finanslovsforhandlinger

I efteråret skal det finansielle puslespil gå op, når politikerne på Christiansborg går til finanslovsforhandlinger.

Regeringen har i sit udspil valgt at sløjfe det omdiskuterede omprioriteringsbidrag - som betyder årlige besparelser på 2 procent  – men først i 2022.

Kritikken af konsekvenserne ved omprioriteringsbidraget er overdreven, mener finansordfører Jacob Jensen (V).

- Selvfølgelig vil man gerne beholde 100 og ikke “blot” 98 procent af budgettet. Men med finansloven afvikles omprioriteringsbidraget fra 2022, hvor midlerne bliver på områderne, siger han til TV ØST.

- Endvidere afsættes der ikke mindre end 600 millioner kroner til uddannelse herunder til en reform af erhvervsskolerne, som vi har stor brug for i vores region. Så samlet set mener jeg, at bekymringen er overdreven.