Det nuværende forsvarsforlig er allerede udløbet, og gang på gang er en aftale om det nye forlig, som skal gælde frem mod 2023, blevet udskudt.
Men nu vil forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsentere et forlig inden længe, ifølge flere kilder Ritzau har talt med.
Det betegnes som den første egentlige budgetforøgelse siden afslutningen på den kolde krig og skal rykke dansk forsvar en division op.
Aftalen vil medføre 500 flere værnepligtige - ifølge kilder tæt på forløbet - hvilket var en del af regeringens udspil fra oktober. Tanken er, at de nye værnepligtige kun skal rekrutteres blandt frivillige.
Liberal Alliance og De Radikale ser helst værnepligten afskaffet i sin nuværende form. Både De Konservative og Dansk Folkeparti har ønsket mere end en fordobling af de omkring 4000 værnepligtige, der er i dag.
Udgifter til cybersikkerhed øges
Generelt skal musklerne i højere grad bruges på at sikre eget territorium og nærområderne ved Østersøen og i Arktis. Men under forhandlingerne er forligskredsen også blevet enig om et større internationalt engagement.
Bidraget til Freds- og Stabiliseringsfonden bliver løftet med 75 procent, så Forsvaret bidrager med 150 millioner kroner om året til at forebygge og stabilisere konflikter, når det er fuldt indfaset.
Det fremgår af et udsnit af aftaleudkastet, som Ritzau har set, og det skal ske i regi af FN, Nato og andre koalitioner.
Puljen til internationale operationer skal ifølge aftaleudkastet løftes fra en halv milliard til 750 millioner kroner om året. Det er tilføjet, at midlerne ikke kun skal gå til militære operationer, men også stabiliseringsindsatser.
Udgifterne til cybersikkerhed skal øges med 900 millioner kroner over seks år, hvilket flugter med regeringens udspil. Den del af udspillet, der kræver lovgivning, vil blive præsenteret senere på foråret, har ministeren tidligere sagt.
Håbet er at nå en aftale på området inden årsskiftet.
S og R er med i forlig
Foruden det afsættes der en halv milliard kroner ekstra til en cyberpulje, der skal koordinere Forsvarets indsatser med den øvrige civile indsats.
Regeringens udspil fra oktober var at tilføre Forsvaret 12,8 milliarder kroner over seks år og at oprette en brigade på 4000 mand. Den skal kunne rykke ud til eksempelvis Baltikum, hvis russernes ageren gør det nødvendigt.
Brigaden skal have egen kommando, kampvogne, luftværn, panserværn og artilleri og skal kunne klare sig uden briterne eller amerikanerne, som vi normalt er underlagt.
På 180 dage skal den kunne sendes ud overalt i Natos geografiske område.
Foruden de tre regeringspartier og støttepartiet DF består forligskredsen af Socialdemokratiet og De Radikale.
Det ved vi om forsvarsforliget
Forliget ventes at indeholde den første egentlige budgetforøgelse siden afslutningen på den kolde krig og skal rykke dansk forsvar en division op.
Her er, hvad vi indtil videre ved om forliget:
- 1,4 milliarder kroner til cybersikkerhed:
I et aftaleudkast, som Ritzau og DR Nyheder er kommet i besiddelse af, står der, at en del af de 1,4 milliarder kroner blandt andet går til et nyt cybersituationscenter, der skal overvåge og skabe et bedre overblik over truslerne. - Der oprettes en pulje på 500 millioner kroner, som skal gå til it- og cybersikkerhed:
Der lægges op til at ensrette Danmarks samlede forsvar mod cyberangreb ved at styrke Center for Cybersikkerhed, der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. - 500 nye værnepligtige:
Aftalen vil medføre 500 flere værnepligtige - ifølge Ritzaus kilder tæt på forløbet - hvilket var en del af regeringens udspil fra oktober. Tanken er, at de nye værnepligtige kun skal rekrutteres blandt frivillige, hvilket reelt også er tilfældet i dag, da der er så mange frivillige. - 700 nye ansatte i forsvaret:
Ifølge DR Nyheder skal der ansættes 700 flere i forsvaret. Det skal være med til at skabe et mere effektivt forsvar, et bedre samarbejde blandt Forsvarets enheder samt at skabe en bedre regional balance.
De tre landsdele, der kan se frem til nye arbejdspladser, er Bornholm, Midtjylland og Syddanmark.
Region Syddanmark får omkring 400, Region Midtjylland får 200, mens Bornholm får cirka 100 nye arbejdspladser. - Flere penge til genopbygning og stabiliserende indsatser:
Ifølge et aftaleudkast, som Ritzau har set, bliver budgettet til Freds- og Stabiliseringsfonden øget med 75 procent, så Forsvaret bidrager med 150 millioner kroner om året til at forebygge og stabilisere konflikter.
Det skal ske i regi af FN, Nato og andre koalitioner.
Puljen til internationale operationer skal ifølge aftaleudkastet løftes fra en halv milliard til 750 millioner kroner om året. Det er tilføjet, at midlerne ikke kun skal gå til militære operationer, men også stabiliseringsindsatser.
Kilder: DR Nyheder og Ritzau.