Arbejdssjakket hos Banedanmark har nok at se til.
Banedanmark er nemlig i fuld gang med at udbygge den 120 kilometer lange strækning fra Ringsted til Rødby, den såkaldte Ringsted-Femern Bane, hvor 100 broer skal ombygges.
Mange broer på strækningen er allerede ombygget, så der er gjort plads til kørestrømsanlæg, når strækningen elektrificeres i forskellige etaper de kommende år.
Der venter ifølge Banedanmark stadig mange ombygninger, før alle broer på strækningen er gjort klar til elektrificeringen af banen. Samtidig skal flere broer gøres bredere, så der er plads til et ekstra spor, som anlægges i 2019.
RINGSTED-FEMERN BANEN
- Anlægsarbejderne er et led i opgraderingen af Ringsted-Femern Banen, den 115 km lange strækning fra Ringsted til Holeby, der finansieres af A/S Femern Landanlæg, et datterselskab under Sund & Bælt.
- Hastigheden bliver opgraderet fra de nuværende 120/160 km/t til 200 km/t.
- Ringsted-Femern Banen vil sammen med Den nye bane København-Ringsted give markante tidsbesparelser for togpassagererne.
- Opgraderingen af Ringsted-Femern Banen skønnes samlet at koste 9,5 milliarder kroner (2015-priser)
- Opgraderingen af banen er en del af det samlede Femern Bælt-projekt, som også omfatter kyst-kyst-forbindelsen mellem Rødby og Femern.
- Femern Bælt-projektet er Danmarks største infrastrukturprojekt med et samlet budget på godt 62 milliarder kroner.
Kilde: Banedanmark.
Det omfattende infrastrukturprojekt er til dato ét af Banedanmarks allerstørste projekter til dato. Projektet har et budget på 9,5 milliarder kroner og løber hen over de næste mange år.
Før den knap 120 kilometer lange jernbanestrækning er i stand til at levere den ønskede kapacitet i fremtiden, skal strækningen gennemgå en omfattende ombygning. Der etableres et nyt 55 kilometer langt ekstra spor mellem Vordingborg og Rødby, så banen bliver dobbeltsporet hele vejen.
Projektet går efter planen og vantets at stå færdig i 2021.
Se billederne af af det store jernbanebyggeri herunder.