Storebæltsbroen går fra at være teenager til en voksen dame. I dag fylder broen nemlig 20 år, men alderen kræver også vedligehold.
Her kommer kunstig intelligens, Big Bata, droner og robotter ind i billedet. Det skal fremover være med til at sikre drift og vedligeholdelse på Storebæltsbroen.
De seneste par år har Sund & Bælt forstærket satsningen på ny teknologi. På den måde kan der spares to procent årligt de næste fem år.
Kalder på hjælp
Blandt andet har selskabet undersøgt muligheden for at benytte Big Data og kunstig intelligens, hvor de tekniske anlæg selv kan ”kalde”, når der er behov for vedligeholdelse, før de driftforstyrrende fejl indtræffer.
Det kan spare os for en del timers manuelt vedligeholdelsesarbejde
- Ved at opsætte sensorer og indsamle data på jernbaneskinnerne ønsker vi vha. kunstig intelligens at sammenkøre data for at finde frem til de årsagssammenhænge, man ikke ser med det blotte øje, siger Nils Blom Salmonsen, teknisk chef for Jernbaneteknisk anlæg i Sund og Bælt, på deres hjemmeside.
Sensorer måler, når jernbanesporet skal vedligeholdes
Sund og Bælt har i de seneste par år også haft en testinstallation kørende på Nyborg Station, hvor sensorer har været placeret på jernbanens betonsveller. Sensorerne kan blandt andet måle, om der kommer sætninger eller vridninger i sporet, der kræver vedligeholdelse.
- Det kan spare os for en del timers manuelt vedligeholdelsesarbejde, da en medarbejder så ikke med regelmæssige mellemrum skal ud på jernbanen for manuelt at måle sporets beliggenhed, siger Nils Blom Salmonsen.
Sund & Bælt bruger lige nu i omegnen af 500 millioner kroner årligt på drift, vedligeholdelse og reinvesteringer. Alene 300 millioner kroner går til Storebæltsbroen. Med droner, robotter og sensorer til indsamling af data og billeder kan der opnås en besparelse på to procent årligt de næste fem år.
Automatisk styring af varme i jernbanerne er energibesparende
Erfaringer viser, at der kan spares op imod 50 pct. af energiforbruget på sporskiftevarmen
Når det kommer til energiforbruget, kan der også opnås besparelser. Varmen i sporene om vinteren er indtil 2017 blevet styret manuelt, men nu har Sund & Bælt valgt at skifte fra manual styring til automatisk styring, hvilket også kaldes intelligent overvågning af sporskiftevarme.
- Erfaringer viser, at der kan spares op imod 50 procent af energiforbruget på sporskiftevarmen, siger Nils Blom Salmonsen.
Systemet kaldes System 2000 og kan også varsle om tekniske fejl, så snart de opstår. Det blev indført på Storebæltsbroen i 2017.
Droner skal ”overvåge” forandringer i ankerblokken
Til vedligeholdelse af selve broen har Sund & Bælt blandt andet allieret sig med COWI, som sammen er i gang med droneflyvning på Storebæltsbroen.
Her arbejdes der med billedgenkendelse til vedligeholdelse af de 350.000 tons tunge ankerblokke.
Næste skridt er at fodre en supercomputer med de indsamlede billeder og data.
Derved kan den udpege de områder, hvor der er behov for vedligeholdelse, eller hvor der er sket forandringer på ankerblokken.