De unge skal passe på. Hver gang de indtager MDMA, så gambler de også med risikoen for at blive alvorligt syge.
Sådan er budskabet fra Lotte Høgberg, der er farmaceut på Giftlinjen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Hun er toksikolog – det vil sige ekspert i gifte.
Efter at den 18-årige Maria fra Sydsjælland søndag trådte frem på TV ØST, og fortalte om sit forbrug af MDMA, forklarer Lotte Høgberg, hvorfor det er så farligt.
MDMA – hvad er det for et stof?
- Det er et centralstimulerende stof. Et rusmiddel, som man bliver opstemt af, som gør én i godt humør og får én til at smide nogle hæmninger. Måske kan man lidt mere end normalt.
Når du hører om en 18-årig pige, der har taget MDMA i fem år – hvad tænker du så?
- Jeg tænker, at hun har været heldig, at det er gået godt indtil nu. Men hun kan ikke være sikker på, at det bliver ved med at gå godt. Hendes held kan slippe op. Hun kan ikke vide, hvor stærkt hendes stof er næste gang, hun tager det. Er stoffet rent? Er det, dét stof, som hun plejer at få, eller er der blandet noget andet i, som har en endnu stærkere effekt eller har en anden virkning på hendes krop? Hun kan ikke se, hvad der egentlig er i hendes stof. Og når det pludselig går galt, så kan man ikke spole tiden tilbage. Så er skaden sket.
Hvad er det, der sker, når man tager MDMA?
- Brugeren får et højt blodtryk, høj puls og høj temperatur. De bliver svedende, pupillerne bliver udvidede – og de bliver aktive i hele muskulaturen.
Men hvad er det, der kan ske?
- Når det går godt, så er det jo heldigt. Men når det ikke går godt, så sker der det, at kropsmekanismerne løber løbsk. Temperatur-reguleringen går galt, og deres kropstemperatur stiger. De får en alt for høj puls og et for højt blodtryk. Og de kan ikke selv få situationen under kontrol – eksempelvis ved at køle sig ned. Og så sker det, at de bliver overophedet på en måde, som organerne ikke kan tåle.
MDMA er vel også et rent kemisk stof?
- Jo. Det er ren kemi – ren syntese. Vi kender amfetamingruppen af stoffer – og de er alle centralstimulerende. De efterligner vores naturlige neurotransmittere i hjernen. Det er de mekanismer, som fungerer som belønning for de handlinger, som vi udfører, eksempelvis når vi er sultne, spiser og så bagefter føler os veltilpasse. Det er de samme mekanismer, som rusmidlerne påvirker.
- Det er rent syntetiske stoffer, som fremstilles for at efterligne kroppens naturlige neurotransmittere. Der er intet naturligt i det – det er ren kemi.
Hvorfor er MDMA farligt?
- Det er kemi, som du putter i kroppen. Det er et stof, som har en effekt på kroppen – og som kroppen skal finde ud af at komme af med. Og det kan den godt finde ud af, men der kan være nogle reaktioner, som vi ikke kan håndtere. Eksempelvis hvor man får organskader af det.
Har I oplevet, at folk er blevet rigtig skadet af MDMA?
- Vi oplever, at folk bliver rigtig syge af MDMA. Jeg kender ikke til langtidsskaderne, fordi vi her på Giftlinjen er involveret i det akutte behandlingsforløb – vi arbejder så at sige med at minimere skaden og få patienterne så godt ud på den anden side som muligt. Når vi har kontakt med brugere, så er de stadig brugere, men i sygehus regi – og så er de patienter.
Hvad ringer brugerne til jer om?
- De ringer om alt muligt. Førstegangsbrugere, hvor det er kammeraterne, der ringer, fordi de er bekymrede. Det kan også være nogen, der tidligere har brugt MDMA, og hvor enten de selv eller andre ringer og er overraskede over en anderledes reaktion, som de bliver skræmt af.
- Der kan man sige, at vi ikke kan spole tiden tilbage. Vi kan ikke fjerne stoffet fra kroppen. Når nogen kontakter os angående MDMA, så er stoffet så at sige på maksimal effekt. Derfra kan vi kun symptombehandle og afhjælpe så godt som muligt. Der kan vi og vores gode kolleger ude i landet jo hjælpe et langt stykke hen ad vejen. Men vi kan ikke trylle, når det først er gået galt.
Hvad er det, I hører om?
- Vi hører ikke om den gode oplevelse. Vi hører kun om, når det går galt.
Hvad er dit råd til de unge?
- Der er ingen tvivl om, at jeg synes det er en dårlig ide, at bruge rusmidler. Men det er jo min personlige holdning. Hvordan det kan føres ud i livet til handlinger hos de unge – der må man se på, hvor det er, at rusmidlerne er, hvor de bliver brugt og af hvem. Og det er jo en forebyggelsesopgave, hvor man må prøve at finde ud af en model, hvor man måske mere ændrer på folks handlinger, før man ændrer på deres holdninger.
Hvor farligt er det her stof?
- Det er super farligt. Fordi man aldrig rigtigt ved, hvor man er henne på skalaen. Man kan aldrig være sikker på, at det går godt. Men man kan altid være sikker på, at der er en risiko for, at det ikke går godt. Du kan aldrig være sikker på, hvad det er for noget stof, du har – og hvordan din krop reagerer på det – og det med at starte i det små, det er ikke en løsning. Det er aldrig sikkert at tage MDMA. Det er jo ikke som et lægemiddel, der er lavet med en standardiseret styrke, og som er kontrolleret på mennesker, før det er godkendt. Tværtimod er der her nogen, der har det ene formål at tjene penge – og der kommer det i disse rusmidler, som de ønsker at putte i. Det kan man aldrig vide, hvad det er.
Giftlinjen er en landsækkende telefonrådgivning hvor alle kan ringe ind og få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Rådgivningen har åbent døgnet rundt. Nummeret er: 82 12 12 12.