2. januar 2019 mistede otte personer livet, da en tom sættevogn fra et godstog kolliderede med et modkørende lyntog på Storebæltsbroen. Siden er ulykken blevet undersøgt af Havarikommissionen, som nu er klar med en foreløbig rapport.
Her skriver Havarikommissionen, at det er overvejende sandsynligt, at ”kongetappen” på sættevognstraileren ikke var låst fast.
Kongetappen sidder på undersiden af en sættevognstrailer og kobler sig til en "skammel" på en lastbil - eller i dette tilfælde på de såkaldte" lommevogne", som bruges til at fragte sættevognstrailere med godstog.
- Traileren som ramte toget, har med overvejende sandsynlighed ikke været låst fast til skamlen på godsvognen. Det havde vi en mistanke om kort efter ulykken, og så har vi lavet en række yderligere undersøgelser, forklarer Bo Haaning, souschef i Havarikommissionen.
- Ud fra undersøgelserne kan vi konstatere, at selvom trailerne er låst efter forskrifterne og derfor burde sidde fast, og selvom de ser ud til at være låst fast, så kan der alligevel være situationer, hvor de alligevel ikke sidder fast, forklarer Bo Haaning.
Ingen unormale skader
På godstoget har Havarikommissionen samtidig fundet yderligere to sættevognstrailere, der ikke var fastlåst i deres skamler. Ifølge Havarikommissionen var der ikke unormale skader på hverken kongetappen på sættevognstraileren eller på skamlens låsemekanisme på lommevognen.
Undersøgelserne viste dog også, at fjedrene på skamlen på lommevognen ikke trak håndtagene helt ind ved egen kraft, og at kongetappen derfor ikke blev låst fast til skamlen, når håndtagene ikke blev trukket helt ind.
Begge tog kørte omkring 120 km/t i timen, og på videooptagelser ganske kort før ulykken kan man se gnister, som også lyntogets lokomotivfører observerede. Fund af dele fra traileren viser samtidig, at traileren før kolissionen ikke var læsset i korrekt position på lommevognen.
Kraftig vind kan have revet trailer løs
2. januar var en dag med kraftig blæst, og derfor antog mange, at netop den kraftige vind kunne forklare, at sættevognstrailerne rev sig løs.
- Det er formodentlig en sammenhæng mellem, at det er et højt, let køretøj og så en kraftig sidevind på Storebæltsbroen, lød det 14. januar fra politikommissær og vagtchef Jesper Lovmand fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Den maksimalt målte vindstyrke på ulykkens tidspunkt var på 21,6 m/s, skriver Havarikommissionen. De foreløbige beregninger viser, at denne vindstyrke kan være tilstrækkelig til, at sættevognstraileren kan vælte af lommevognen, når kongetappen ikke har været låst fast.
Mange undersøgelser venter
Kommissionens rapport om ulykken er kun foreløbig. Der mangler endnu en lang række yderligere undersøgelser, før der kan udsendes en endelig rapport.
Man mangler blandt andet at foretage nærmere undersøgelser af vindkræfterne omkring ulykken, procedurer for at læsse sættevognstrailere på lommevogne og passagertogets sikkerhed ved kollission, ligesom vedligholdelsen af skamler på sættevognene skal undersøges.
Ud over at afdække fakta vil rapporten også indeholde konklusioner og eventuelle sikkerhedsanbefalinger.
Ulykken 2. januar
Ulykken skete onsdag d. 2. januar kl. 07:30, da en sættevognstrailer monteret på et godstog fra DB Cargo rev sig løst og ramte et lyntog fra DSB.
Otte mennesker omkom ved ulykken, fire blev alvorligt kvæstet mens 12 blev lettere kvæstet.
