Der er både gamle kendinge og nye ansigter fra vores område at finde i den nye regering, som Mette Frederiksen præsenterede torsdag formiddag.
Listen omfatter fra Sjællands Storkreds:
- Social- og indenrigsminister: Astrid Krag
- Boligminister: Kaare Dybvad
- Sundheds- og ældreminister: Magnus Heunicke
- Kulturminister og kirkeminister: Joy Mogensen
HER ER HELE DEN NYE REGERING
Mette Frederiksen
Statsminister
Nicolai Wammen
Finansminister
Nick Hækkerup
Justitsminister
Pernille Rosenkrantz-Theil
Børne- og undervisningsminister
Simon Kollerup
Erhvervsminister
Jeppe Kofod
Udenrigsminister
Rasmus Prehn
Minister for udviklingssamarbejde
Kaare Dybvad
Boligminister
Morten Bødskov
Skatteminister
Mogens Jensen
Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Benny Engelbrecht
Transportminister
Astrid Krag
Social- og indenrigsminister
Magnus Heunicke
Sundheds- og ældreminister
Dan Jørgensen
Klima-, energi- og forsyningsminister
Mattias Tesfaye
Udlændinge- og integrationsminister
Trine Bramsen
Forsvarsminister
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og forskningsminister
Lea Wermelin
Miljøminister
Joy Mogensen
Kulturminister og kirkeminister
To nye ministre
På listen er Roskildes 38-årige borgmester Joy Mogensen den store overraskelse. Dels fordi hun ikke er valgt til Folketinget, dels fordi hun er gravid.
Hun har dog vundet stor respekt både i Roskilde by og i partiet for sit virke i Roskilde, hvor hun eksempelvis har stået i første række til at hjælpe, når Vikingeskibsmuseet var i fare for at blive oversvømmet.
Hun er sammen med europaparlamentarikeren og bornholmeren Jeppe Kofod de eneste ministre, der hentes udenfor folketingsgruppen.
En del politikere oplever dog som Joy Mogensen at blive ministre for første gang. I vores område gælder det også Kaare Dybvad, der bliver boligminister.
Ny fordeling af ministre
Listen rummer en anderledes fordeling af posterne i forhold til den sidste socialdemokratiske regering, der blev ledet af Helle Thorning-Schmidt. Hvor Astrid Krag dengang var sundhedsminister for SF er hun nu Social- og indenrigsminister, mens den tidligere transportminister Magnus Heunicke er nu Sundheds- og Ældreminister.
Der er tale om en rent socialdemokratisk regering, som sidder på baggrund af en politisk aftale mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre. Aftalen blev offentliggjort kort efter midnat natten til onsdag, og fungerer som en fælles forståelse af rammerne for regeringens arbejde.
/Opdateres/