Hpv-vaccination bliver gratis for drenge

Fra den 1. september bliver hpv-vaccination gratis for drenge, som er fyldt 12 år efter den 1. juli i år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Både mænd og kvinder kan få kræft, som skyldes hpv-virus, og derfor bliver hpv-vaccination nu gratis for drenge fra 1. september.

Det skriver Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Vaccinen bliver et gratis tilbud til drenge, som fyldte 12 år efter den 1. juli i år.

Hpv-vaccinationen beskytter drenge mod både analkræft og kønsvorter.

Håber, tilbuddet bliver taget godt imod

Piger har fået tilbudt vaccinationen i ti år, og sidste år valgte næsten 40.000 piger at blive vaccineret, hvilket var en rekordstor stigning på 20 procent i forhold til året før.

HPV
Læs også
Få piger får HPV-vaccine i Region Sjælland – snart kan drengene også blive vaccineret mod kræft
HPV
Læs også
Få piger får HPV-vaccine i Region Sjælland – snart kan drengene også blive vaccineret mod kræft

- Det er dejligt at se, at pigerne og deres forældre tager godt imod tilbuddet om at blive vaccineret mod hpv.

- Vi håber selvfølgelig, at tilbuddet til drengene vil blive tage lige så godt imod, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg i pressemeddelelsen.

I Norge har drenge i 7. klasse fået tilbudt vaccinen gratis siden sommeren 2018, og hele 87 procent af dem er blevet hpv-vaccineret.


Nyhedsoverblik