Kriminelle fra Østeuropa hærger i regionen

Regionens to politikredse har stadig større problemer med kriminelle østeuropæere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Øget Øst-kriminalitet:

Alene i forhold til sidste år har politiet i Sydsjællands og Lolland Falsters Politi sigtet over 40 procent flere østkriminelle i årets første otte måneder.

I hele politikredsen blev 98 østkriminelle således sigtet i de første 8 måneder af 2009, mens 139 blev sigtet i de tilsvarende måneder i 2010.

Også Midt- og Vestsjællands politi melder om stigninger.

Stærk stigning af Øst-kriminelle her i regionen. Det viser tal, som politikredsene har beregnet for TV2 ØST - og problemet er stigende.

De kriminelle fra Østeuropa begår ifølge statistikkerne alle typer af kriminalitet - men mest tyverier fra butikker, indbrud og ikke mindst biltyverier.

Forsikringsbranchen regner således med at der hvert år forsvinder ca. 200 biler ud af Sjælland - og langt de fleste havner som reservedele, der bliver solgt på sorte markeder i Østeuropa.

Det tager ikke lang tid for de professionelle biltyve at stjæle bilerne:

Arne Knippel, Afdelingsleder, Forsikring&Pension

 

Nu skal vi se et eksempel på, hvordan det i første omgang lykkedes at stjæle en bil fra Sorø.

Vi fulgte flugtruten fra regionen og til Polen.

 

 

Og eet af de sorte markeder, hvor reservedelene kan dukke op, ligger ved racerbanen udenfor den polske by Poznan.

TV2 Øst har besøgt markedet - men måtte bruge skjult kamera for at optage hvad der foregik.

Vi fik under vores rundtur på markedet tilbudt hele instrumentbrætter med alt til 2.000 kroner, airbags til alle bilmodeller for nogle hundrede kroner, og en 1,9 TDI motor for 4.000 kroner.

Ifølge de polske myndigheder er op mod 90 procent af reservedelene på markedet i Poznan stjålet.

 

 

En erfaren kriminel fra Polen står frem og fortæller, at det giver en ekstra god fortjeneste for kriminelle at begå kriminalitet i Skandinavien. Samtidig vurderer politiet, at cirka 200 østeuropæere i år ventes sigtet for kriminalitet HER i regionen.

 

 

Vi har spurgt justitsminister Lars Barfoed, hvad regeringen kan gøre for at løse problemet

 

Rumænsk politi skal stoppe kriminalitet på Sjælland

De sjællandske politikredse vil have østeuropæisk politi her til Sjælland. Det skal stoppe dere landsmænds kriminalitet. Rumænsk politi kan være her inden vintermørket falder på.

 

For nylig fik familien Hansen besøg fra udlandet.

- Politiet mener ikke, at det var danske indbrudstyve, siger Lene Hansen.

Peter Damsvej i Sorø er et af de steder i regionen som er hårdt plaget af øst-kriminelle. Tyvene stjal fjernsyn, smykker og andre dyre ting fra hjemmet. Nu vil politikredsene have rumænske politifolk til sjælland - de skal hjælpe med at opklare de mange tyverier.

- Det er et problem for alle sjællandske politikredse, at vi har mange kriminelle fra Østeuropa. Og især fra Rumænien. Det kan vi se ud fra nationaliteten på dem, som vi sigter, siger politiinspektør Thorkild Steen Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiets mål er, at flere sager bliver opklaret og at der kommer et markant dyk i antallet af tyverier.

- Samtidig får vi også et indblik i, hvordan rumænere agerer og tænker i og med, at rumænsk politi har indsigten i deres eget land, siger politiinspektøren.

TV2 ØST har i den sidste tid vist, hvordan øst-kriminelle hærger i regionen. Hundredevis af kriminelle fra østeuropa bliver i år sigtet for mange typer af kriminalitet. Politiet forventer, at den rumænske hjælp kan være her inden vintermørket falder på.

- Når der er flere mørke timer, så sker der traditionelt også flere indbrud, siger politiinspektøren.

På den indbrudsplagede vej i Sorø håber man, at rumænske politifolk kan give færre søvnløse nætter

- Man kan håbe, at det kan skræmme nogen til at lade være med at komme herop og lave forbrydelser, siger Lene Hansen.

 

 


Nyhedsoverblik